driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø, administration mv. Det ordinære driftsresultat er dermed 15,1 millioner kroner bedre end det korrigerede budget. Det er positivt, at det budgetterede overskud på ordinær drift er mere end overholdt. Budgettet for 2015 var vedtaget med serviceudgifter på 3.107,3 millioner kroner. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.045,9 millioner kroner, hvilket er et realiseret overskud (mindreforbrug) på serviceudgifter på 61,4 millioner kroner i forhold til oprindeligt budget. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. De samlede anlægsudgifter er med 74 millioner kroner i 2015 lavere end det oprindeligt budgetterede anlægsniveau på 109,2 millioner kroner. Dertil kommer, at der er overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2014 til budget 2015 og givet bevillingsændringer ved årets budgetkontroller, så det korrigerede budget 2015 udgør 116,7 millioner kroner. Der er dermed brugt 42,7 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært udskudte projekter, som bl.a. Ressource City, indskolings- og SFO-afsnit på Susålandets Skole, projekt Det Ny Holmegaard samt Østlig fordlingsvej, der videreføres i 2016. Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2015 opgøres til et overskud/ændring af likviditeten på 131,9 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret overskud på 90,3 millioner kroner. Årsagen til, at det realiserede overskud er 41,6 millioner kroner bedre end oprindeligt budgetteret, skyldes primært det store overskud på anlæg. Kassebeholdningen pr. 31. december 2015 blev -6,1 millioner kroner (negativ kassebeholdning). Det er en forbedring på 124,2 millioner kroner siden 31. december 2014. Det er noget bedre end forventet. Hovedårsagen er et lavt forbrug på anlæg i 2015. Kommunens gennemsnitslikviditet var på 184 millioner kroner ved udgangen af 2015. Det er en stigning på 141 millioner kroner siden lavpunktet i august 2014, hvor gennemsnitslikviditeten var nede på 43 millioner kroner. Det betyder samtidig, at byrådets økonomiske mål om en gennemsnitslikviditet på minimum 175 millioner kroner er opfyldt. Gennemsnitslikviditeten forventes fortsat at stige i løbet af 2016 og er ved udgangen februar 2016 steget til 190 millioner kroner. Gennemsnitslikviditeten forventes at være ca. 225 millioner kroner ved udgangen af 2016 (jf. likviditetsprognose februar 2016). Næstved Kommune har en sundere økonomi end for et år siden. Det skyldes primært, at Byrådet reducerede budgetterne med ca. 100 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2015. Dette regnskab viser, at det samlet set er lykkedes at holde budgettet. Det har medført at kommunens likviditet nu er langt mere solid, og at kommunen ikke er så sårbar overfor pludselige udsving i økonomien. Selvom budgettet samlet set blev overholdt, er der dog nogle områder, der stadig er udfordret. Der er store underskud på nogle driftsområder, særligt Arbejdsmarked, Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge. Det bliver delvist opvejet af store overskud på Undervisning, Ældre og Administration. Det er tilfredsstillende, at der blev lagt 131,9 millioner kroner i kommunekassen, selvom en del af det skyldes overskud på både drift og anlæg, der overføres til 2016. Kommunens økonomiske politik er overholdt i regnskab 2015. - Overskuddet på driften er på mere end 175 mio. kr. - Den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger) er faldet fra 944 mio. kr. ultimo 2014 til 937 mio. kr. ultimo 2015, og forventes at falde med godt 100 mio. kr. i denne byrådsperiode. - Likviditeten er steget til mere end 175 mio. kr. - Skatten er holdt i ro - Der er arbejdet med effektiviseringer i hele organisationen - Der er ikke givet ufinansierede tillægsbevillinger I forbindelse med regnskabsafslutningen forelægges afskrivninger på restancer i
Made with FlippingBook - Online magazine maker