Referat af Byrådets møde d. 26.04.2016

Punkt 52: Forslag til Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken og Kommuneplantillæg 10

01.02.05-P16-3-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Forslag til Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken samt Kommuneplantillæg 10 fremlægges til godkendelse, så dette kan sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget omhandler etablering af første del af Campus Næstved ved Munkebakken og danner baggrund for, at VUC kan realisere sine planer om etablering af uddannelse i området. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. forslag til lokalplan sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 9/5 til den 3/7 2. der holdes borgermøde om planerne torsdag den 2/6 kl. 16-18 Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 04.04.2016 Fraværende: Mette Stensgaard og Helge Adam Møller Ad 1: Anbefales Ad 2: Godkendt. Teknisk Udvalg indbydes til borgermødet. Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Ad 1: Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Ad 1: Godkendt. Sagsfremstilling Administrationen har i samarbejde med VUC Storstrøm udarbejdet forslag til lokalplan 060 samt kommuneplantillæg 10, se Bilag 1, som Plan- og Ejendomsudvalget på møde den 19/10-2015 tog beslutning om igangsættelse af. Lokalplanforslaget skal give mulighed for, at VUC Storstrøm kan etablere første del af Campus Næstved ved Munkebakken, hvorfor lokalplanforslaget tager udgangspunkt i "Masterplan for Campus Næstved", se Bilag 2. For at VUC Storstrøm kan realisere sit ønske om semesterstart i sine nye bygninger ved Munkebakken i sommeren 2018, skal nærværende lokalplanforslag være endeligt godkendt ultimo august 2016, så materialet kan præsenteres for Finansrådet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker