Byrådet 20-12-2016
Punkt 194: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Beslutning Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt.
Punkt 195: VVM-redegørelse for Rute 54 - høringssvar
00.01.00-I00-3-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Vejdirektoratet har i november 2016 udsendt VVM-redegørelse i offentlig høring. Fristen for ingivelse af høringssvar er d. 20. januar 2017.
Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslag til høringssvar godkendes. Beslutning Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Forslag til høringssvar godkendt med følgende tilføjelse:
Under afsnit Næstved Kommune anbefaler linje A, indsættes i slutningen af 5. afsnit: ”Dette kunne for eksempel ske ved at rykke linjeføring A længere mod nord, og samtidig belægge denne del af strækningen med støjsvag asfalt”
Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for beslutningen, men ønsker en linjeføring E. Sagsfremstilling Vejdirektoratet har i november 2016 udsendt VVM-redegørelse i offentlig høring. Fristen for ingivelse af høringssvar er d. 20. januar 2017. Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar. Der er særligt lagt vægt på følgende forhold: Linje A er den, der er samfundsøkonomisk mest rentabel, idet den som den eneste af linjeføringerne har en positiv nutidsværdi og en intern rente på 3,9%. Med andre ord: kigger man på projektets samlede omkostninger og gevinster gennem de første 50 år, så
er linje A den af alle forslagene, som kan svare sig bedst. Set i forhold til de øvrige linjeføringer, belaster linje A færrest boliger med støj og den vil resultere i et lavt antal totaleksproprieringer, ligesom antallet af ejendomme tæt på det nye vejanlæg er lavest i forslag A. Linjeføring A giver desuden den største tidsbesparelse for trafikanterne og har en optimal tilslutning til vejanlæggene ved Næstved for virksomheder i området. Dens linje nord om Holme Olstrup og Toksværd betyder endvidere, at den ikke bliver en barriere mellem de to bysamfund.
Økonomiske oplysninger Ingen budgetmæssige konsekvenser.
Lovgrundlag Planloven TidligerePolitiskBehandling Byrådet Bilag Høringssvar VVM-redegørelse Rute 54
Punkt 196: 2. behandling af Suså-projektet
06.02.10-P20-5-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Den 25. oktober 2016 1. behandlede Teknisk Udvalg Susåprojektet og besluttede, at igangsætte en offentlighedsfase med et borgermøde. Den 8. november 2016 blev borgermødet afholdt, og projektet forelægges nu til 2. behandling sammen med konklusionerne fra borgermødet og de kommentarer og forslag, der er fremkommet fra borgere derudover. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der igangsættes den undersøgelsesfase af Susåprojektet, der i henhold til tidsplanen i LIFE-ansøgningen løber fra 30.12.2016 til 29.06.2018. Beslutning Teknisk Udvalg, 12.12.2016 Anbefales med bemærkning om, at Teknisk Udvalg forelægges en plan for fremtidige undersøgelser, og at projektet ses i lyset af udviklingen i rensekravet til spildevand.
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Indledende undersøgelser
De undersøgelser, der indtil nu er udført, har været initieret af Næstved Kommune og været af indledende karakter. Formålet har været dels, at kvalificere beslutningen om at påbegynde projektet om bevarelse af den tykskallede malermusling og dels, at kvalificere indholdet af de undersøgelser, der er en del af det projektet, som EU-LIFE har givet tilsagn om at støtte økonomisk. Forundersøgelserne har således ikke tilvejebragt et grundlag for at svare på de mange velbegrundede spørgsmål, der er rejst, siden Niras’ rapport om "Forundersøgelse af projekt til naturgenopretning af Susåen mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle" blev offentliggjort sommeren 2016. Life-projektet indeholder i sig selv en opgave med at
undersøge elementerne i projektet. Disse undersøgelser påbegyndes, hvis Byrådet beslutter, at projektet formelt kan sættes i gang. Denne forundersøgelse vil også indeholde egentlige undersøgelser, der mere grundigt belyser de forskellige problemstillinger.
Borgermøde Ved 1. behandlingen af Susåprojektet besluttede Teknisk Udvalg at afholde borgermøde om projektet. Borgermødet blev afholdt den 8. november 2016 i Herlufmaglehallen med deltagelse af Teknisk Udvalg og ca. 200 borgere. Mødet blev ligeledes transmitteret via Facebook. På borgermødet og via Facebook er der stillet en del spørgsmål, samt foreslået alternative projekter. Særligt fremhæves spildevandsproblematikken og hensynet til fiskebestanden, samt hvordan åens udtryk og kulturmiljøet ikke mindst omkring Holløse Mølle vil ændre sig. Der blev stillet konkrete forslag, bl.a. at forlænge og forbedre stryget ved Holløse Mølle og kun sænke vandstanden delvist frem for løsningen med helt at fjerne opstemningen. Endvidere blev der stillet spørgsmål til samspillet mellem Torpe Kanal og Susåen samt til økonomien for projektet, bl.a. med henvisning til det omkostningsniveau, der fremgår af Niras’ rapport.
Spørgsmål og forslag fra såvel borgermødet, Facebook og tiden efter fremgår af bilag til sagen og indgår i det videre arbejde med projektet, hvis dette fortsættes.
Møde med hovedlodsejere Der har været afholdt møde med hovedlodsejerne, bl.a. om den indledende naturundersøgelse, der er udarbejdet af rådgivningsfirmaet Agleja. Materialet er vedhæftet som bilag. Særligt blev der rejst en række specifikke spørgsmål om den tørre natur langs Susåens sider og den påvirkning, som en sænkning af vandstanden vil have. En afdækning af disse spørgsmål vil, tillige med øvrige spørgsmål som Naturundersøgelsen har rejst, indgå i den kommende proces.
Der afholdes et nyt møde med hovedlodsejerne den 9. december 2016. Emnet for dette bliver diskussion af et alternativt forslag samt den videre proces.
Borgerinddragelse I takt med, at der laves undersøgelser og tilvejebringes ny viden, opstår nye kvalificerede spørgsmål. Spørgsmål, der forekommer simple, kan alt andet lige være af stor kompleksitet. Det er ikke muligt administrativt at besvare de mange spørgsmål løbende og før, der er gennemført nødvendige undersøgelser. Det er sædvanligt i et stort og omfattende projekt som Susåprojektet, at det kræver tid at finde svar på alle gode spørgsmål og forholde sig til alternative forslag.
Da der er så mange aspekter i projektet, er det særdeles vanskeligt at overskue konsekvenserne, det være sig såvel de positive som negative konsekvenser. Derfor er det en del af EU-LIFE-projektet, at der, såfremt det igangsættes, vil blive nedsat en række følgegrupper, hvor interesserede kan drøfte emner, som de er særligt optagede af og således få svar på spørgsmål og bidrage til projektets udvikling.
Kompenserende tiltag Nogle af de konsekvenser ved projektet, der til dato er identificeret, er, at der vil blive udledt flere næringsstoffer i form af fosfor og kvælstof til Karrebæk Fjord. Niras har i sin rapport estimeret det til at være ca. 5 tons kvælstof og ca. 500 kg fosfor. Administrationen har beregnet, at der kan kompenseres for denne merudledning ved at anlægge et antal søer i oplandet til Karrebæk Fjord. Den ene sø påtænkes anlagt ved Stenlængegårdområdet, hvor den tillige vil fungere som klimasø - se sag nr. 262. Der vil ligeledes kunne kompenseres ved at optimere rensningen på renseanlægget.
LIFE EU-Life støtter projektet og sætter rammen for projektets fremdrift. Hvis Næstved Kommune ønsker at stoppe projektet kan dette ske uden tilbagebetaling af forbrugt støtte, så længe denne er brugt i overensstemmelse med støttebetingelserne.
Tidsplan I den ansøgning, der danner grundlag for EU-støtten til projektet, indgår en tidsplan med en række milepæle, som danner rammen for arbejdet med bevarelse af den tykskallede malermusling. Tidsplanen kan opdeles i en undersøgelsesfase, en forhandlingsfase og en udførelsesfase.
Næstved Kommune er forpligtet til at følge tidsplanen og afrapportere i overensstemmelse hermed. Tidsplanen er også en rettesnor for, hvornår man kan træde ud af projektet, hvis forudsætningerne for interessenternes eller Næstved Kommunes deltagelse ikke længere er til stede. Det er bl.a. det, undersøgelserne i 1. fase af projektet skal afdække.
Milepæle Undersøgelsesfasen løber fra 30.12.2016 til 29.06.2018. Fasen afsluttes med et detailprojekt.
Lodsejerforhandlinger forløber i 2017 og 2018 og skal være afsluttet 28.12.2018.
Selve anlægsarbejdet kan først påbegyndes, når lodsejerforhandlinger er afsluttet og diverse myndighedstilladelser er indhentet. Anlægsarbejdet forventes gennemført i løbet af 2019 og skal i følge tidsplanen afsluttes den 31.12.2019.
Udsætning af fisk og muslinger foregår løbende og skal være afsluttet den 31.03.2021.
Gennem hele perioden foretages overvågning, således at effekten kan registreres.
Økonomiske oplysninger Der er ikke fremkommet nye økonomiske oplysninger siden 1. behandlingen af projektet. Der er lavet et oprindeligt estimat på omkostningerne i forbindelse med LIFE-ansøgningen. Niras har som rådgiver kommet med et bud i forundersøgelsen, som ligger væsentligt over administrationens eget bud. Det vil først være muligt at sige noget endeligt om omkostningerne, når projektet er blevet detailprojekteret og har været i udbud. Det vil ifølge den foreløbige tidsplan først ske i løbet af 2018.
Lovgrundlag Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven
Bilag Tidsplan Sammenskrivning af spørgsmål / svar fra borgermødet Materiale modtaget efter borgermødet: - Christian Holt - Stig Hansen m.fl. Økonomi
Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der på anlægsbudgettet for perioden 2017- 2020 er afsat et rådighedsbeløb på 12 mio. kr. i udgifter og 6 mio. kr. i indtægter til ovennævnte formål. Centret har p.t. ikke yderligere bemærkninger, da det forventes, at de samlede udgifter til projektet kan holdes inden for denne ramme.
TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg 12.12.2016 Byrådet 20.12.2016 Bilag Stig Hansen Christian Holt Tidslinje Susåprojektet Tidsplan og milepæle LIFE Opsamling på spørgsmål og svar fra borgermødet 08112016
Punkt 197: Endelig vedtagelse af lokalplan 070 for sportscollege ved Rolighedsvej, Næstved
01.02.05-P16-7-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag til lokalplan 070, som giver mulighed for at opføre et sportscollege i form af 30 kollegieværelser/ungdomsboliger som tæt-lav bebyggelse i 2 etager på hjørnegrunden ved Næstved Hallerne på Rolighedsvej, har været fremlagt i offentlig høring i perioden 29.08.2016 til 25.10.2016.
Lokalplanen fremlægges nu til endelig vedtagelse uden ændringer. INDSTILLING Administrationen indstiller, at planforslaget vedtages endeligt uden ændringer. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 14.11.2016 Anbefales
Økonomiudvalget, 05.12.2016 Anbefales.
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Godkendt. Søren Revsbæk (V), Otto Poulsen (V) og Lars Hoppe Søe (B) kan ikke gå ind for beslutningen men ønsker en anden placering.
For stemte 24: Carsten Rasmussen (A), Michael Perch (A), Per Sørensen (A), Daniel Lillerøi (A), Helle Jessen (A), Marianne Olsen (A), Linda Frederiksen (A) Dusan Jovanovic (A), Birgit Lund Terp (A), Søren Dysted (A), Hanne Sørensen (A), Jørgen Christiansen (A), Mette
Stine Stensgaard (A), John Lauritzen (A), Karsten Nonbo (V), Niels True (V), Kirsten Devantier (V), Elmer Jacobsen (V), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V), Helge Adam Møller (C), Anette Brix (C), Gunver Birgitte Nielsen (C), Jette Leth Buhl (F) og Thor Themte (Ø). Imod stemte 3: Lars Hoppe Søe (B), Otto Poulsen (V), Søren Revsbæk (V).
Undlod at stemme 3: Dansk Folkeparti. Sagsfremstilling Baggrund
Plan- og Ejendomsudvalget besluttede på møde den 02.05.2016 at udarbejde lokalplan for sportscollege ved Rolighedsvej. Det skete på anmodning fra en initiativgruppe og Bolig Næstved om at opføre et nyt boligbyggeri med moderne og attraktive kollegieværelser/ungdomsboliger for Sportscollege og Talentskolen. Initiativgruppen har ønsket at give unge, som dyrker idræt på eliteplan, mulighed for at bo tæt ved de faciliteter, som de benytter sig af i deres hverdag. Boligerne ligger ligeledes i nærheden af Næstved Gymnasium og Sjølundsskolen.
Høringer Planforslaget har været fremlagt i offentlig høring i perioden 29.08.2016 til 25.10.2016. I perioden er der indkommet 3 høringssvar, se "Bilag 2 - Lokalplan 070_Høringsnotat" for uddybning af disse, fra henholdsvis:
1. Arena Næstveds bestyrelse, der som udgangspunkt er positiv over for, at der etableres et sportscollege ved Næstved Hallerne, men foretrækker, at arealet bliver anvendt til parkering eller cykelparkering. Derfor peger bestyrelsen på 2 andre placeringsmuligheder. 2. John Hansen, der opfordrer til en anden placering, da pladsen foran Næstved Hallerne bør friholdes. 3. Helle Rosted Frederiksen, der udtrykker bekymring for boligernes placering med henblik på gener fra sportsaktiviteterne på stadion, manglende udenomsplads, trafikbelastning mv. Der udtrykkes ligeledes kritik af, at Næstved Hallerne vil miste friarealet foran, der har været anvendt til udendørs udstilling, reklamer, boder mv. Derudover peges på en anden placering. Der blev den 29.09.2016 afholdt borgermøde, hvor der ud over medlemmer af Plan- og Ejendomsudvalget og BoligNæstved var fremmødt 1 borger. Der var enighed om at aflyse mødet.
Administrationens bemærkning til indsigelserne De indkomne bemærkninger og forslag har alle handlet om en anden placering af
sportscollege. Placeringen i tilknytning til Næstved Hallerne er grundlaget for hele projektet. Initiativgruppens idé er at give unge, som dyrker idræt på eliteplan mulighed for at bo tæt på de faciliteter, som de benytter sig af i deres hverdag. Hovedargumentet er, at de unge skal kunne gå ”tørskoet” til træning direkte fra deres bolig på sportscollege, som dermed bliver en integreret del af Næstved Hallerne. Ved en placering af boligerne længere væk vil der ikke være den mulighed, som vurderes at være ”grundpillen” i projektet.
Da byggeriets placering antages at give udfordringer i forhold til byggeriets udformning og indretning, vil bygherre blive bedt om at kompensere for eventuelle indbliksgener mv. og dermed sikre kvaliteten af boligerne.
Lovgrundlag Planloven TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Bilag 1 - Forslag til lokalplan 070 Bilag 2 - Lokalplan 070 - Høringsnotat
Punkt 198: Status på undersøgelser vedrørende åbad
06.02.10-P20-15-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har den 28. juni 2016 frigivet 100.000 kr. til at undersøge mulighederne for at etablere et åbad i Rådmandshaven. Administrationen har igangsat en række undersøgelser, og en borgergruppe arbejder på, hvordan udformningen af et sådan bad kan være. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. der træffes en principbeslutning om at arbejde videre med et projekt om etablering af åbad i Rådmandshaven, 2. der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra kommunen, borgere og eksterne med henblik på, i samarbejde med kommunen, at færdiggøre projektet og igangsætte fondsansøgninger. Arbejdsgruppens sammensætning fastsættes efterfølgende. Beslutning Teknisk Udvalg, 12.12.2016
Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Der arbejdes på en idé om at etablere et åbad i Rådmandshaven. Åbadet skal give mulighed for at opleve åen som en del af fritidslivet i byen for såvel Næstveds borgere som turister.
Området ved Rådmandshaven er i udviklingsstrategien for Næstved bymidte beskrevet som et vigtigt element i fritidslivet og bindes sammen med bymidten ved cykelruter og stier langs Susåen.
Næstved bymidte er særlig, idet de grønne områder er helt tæt på byen, og åen forbinder by og land.
Det er tanken, at friluftsbadet placeres omkring Kranøen og bruger området, hvor Susåen i dag er opstemmet ved det gamle Maglemølle. Fjernelse af opstemningen kræver, at Susåens forløb ændres, således at der skabes plads til friluftsbadet, samt at faldet i opstemningen udlignes. Maglemølle opstemningen udgør i dag en spærring for fisk, som forhindres i at svømme videre op i åen, og projektet har ud over et rekreativt og turistmæssigt fokus, således også et naturgenopretningssigte. Administrationen arbejder på en løsning, der kan tilgodese begge behov. Arbejdet blev formelt sat i gang på et møde den 21. september 2016. Inden da havde flere borgergrupper i forskellige sammenhænge diskuteret tankerne om et friluftsbad, men nu er der nedsat én fælles borgergruppe, som har fået til opgave at undersøge, hvordan et sådan friluftsbad kan udformes, samt hvilke faciliteter der skal være. De har et samarbejde med et lokalt arkitektfirma, og der har indtil videre været afholdt 3 møder. Næste møde finder sted den 12. december 2016. Administrationen er gået i gang med at undersøge dels de regler, der er for friluftsbade, altså hvilke tilladelser der kræves her, og dels den naturmæssige og vandløbsfaglige del af projektet. Projektområdet ligger i Natura2000 område Rådmandshaven, dele af området er fredet, selve åbadet vil kræve dispensation fra åbeskyttelseslinien, for at nævne nogle få af de lovgivningsmæssige bindinger. Det vurderes, at det er muligt at få de nødvendige tilladelser og dispensationer.
Der har været holdt indledende møder med den største lodsejer Herlufsholm Gods, og en rådgiver er ved at regne på, hvordan Susåen kan slynges ind gennem Rådmandshaven i et ekstra løb. Det eksisterende løb forbi Herlufsholm Kostskole røres der i udgangspunktet ikke ved.
Finansieringen af projektet er ikke på plads, da det endnu kun er i en indledende fase. Det forventes, at der skal søges penge i diverse fonde, men for at kunne søge penge skal der foreligge en projektbeskrivelse. Det vil administrationen og borgergruppen arbejde på i 2017, såfremt det besluttes at gå videre med idéen.
Økonomiske oplysninger Der er ikke afsat midler på 2017 budgettet til projektet, herunder administrationens arbejde.
TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg 12. december 2016 Byrådet 20. december 2016 Bilag Skitse åbad
Punkt 199: Godkendelse af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte
01.11.00-P20-3-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
I forbindelse med arbejdet med Udvikling af Næstved Bymidte, er der i løbet af 2016 udarbejdet en udviklingsstrategi for bymidten. Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte tager udgangspunkt i bymidtegrundlaget og Næstveds kvaliteter og udfordringer og lægger den strategiske retning, som kommunen i fremtiden skal handle ud fra for at styrke bymidten i fremtiden. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte godkendes. 2. beslutninger vedr. igangsættelse af diverse handlinger fra hhv. Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget, 05.12.2016 Ad 1 og 2: Anbefales.
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte, se bilag 1 (Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte-hæfte), lægger retningen for, hvad der strategisk skal arbejdes med, for at Næstved Bymidte kan understøtte udviklingen af Næstved Kommune som en attraktiv kommune at besøge samt arbejde og bosætte sig i. Derfor arbejder strategien både med at styrke bymidten for den daglige bruger (erhvervslivet og borgeren) og den mere sjældent besøgende (turisten).
For at udløse potentialerne i bymidten peger strategien på både fysiske områder og strategiske tilgange, som vil være givende at sætte i spil. Strategien gøres fleksibel og
omstillingsparat ved at disse udpegninger både er kort- og langsigtede samt vejledende i forhold til, hvor der kan gøres en indsats.
Udgangspunkt for Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte Strategien tager udgangspunkt i Næstveds kvaliteter og udfordringer samt indholdet i bl.a. Grundlag for Udvikling af Næstved Bymidte, kataloget med bymidteindsatser fra 2015, så det forankres i Næstveds særegne kendetegn og det, der tidligere er blevet fremhævet i løbet af arbejdet med udvikling af bymidten. Udviklingsstrategiens overordnede indhold På baggrund af udgangspunktet indeholder strategien tilgange til, hvordan der blandt andet kan arbejdes med: - Styrkelse af det centrale bymiljø, bl.a. ved opgradering af/tilbygning til de eksisterende bygninger, en klarere differentiering af dens byrum samt en forstærkning af handels- og cafélivet. - Udviklingsområder med stort potentiale for fortætning, heriblandt Rådmandshaven og Havnegade, som er attraktive områder for investorer i forhold til placering af nye boliger tæt på bymidten, hvilket vil generere mere byliv. Samtidig vil udvikling af områderne være med til fysisk at koble bymidten bedre sammen med resten af Næstved by. - Bearbejdning af det trafikale flow, så der skabes et endnu mere velfungerende sti- og vejnet for alle i bymidten - både fodgængere, cyklister og bilister. - Iscenesættelse af bymidtens blå og grønne potentialer, som allerede er et markant kendetegn for bymidten, især ift. de to rekreative hovedforløb fra Campus Næstved til Næstved Bibliotek og langs Susåen samt muligheden for grønne åndehuller i bymidtens centrale dele.
Ud over det ovenstående nævner strategien også, hvordan de unge, de kulturhistoriske bygninger samt inventaret i byrummene, kan være med til at styrke bymidten.
Nedslagsområder Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte kommer også med forslag til, hvordan 5 områder i bymidten kan bearbejdes for at understøtte strategiens principper samt styrke områderne. Disse 5 områder er: 1. Den historiske bymidte - udvikling af området ved især Sct. Peders Kirkeplads og boderne, men også Axeltorv og forbindelsen imellem disse. 2. Hjultorvet og Ramsherred - styrkelse af dette forløb, bl.a. ved inddeling i funktionszoner og anlæggelse af lommepark samt mulighed for eksempelvis et studenterhus til bymidtens
kommende gruppe af campus-studerende. 3. Kvægtorvet - hvordan mellemrummet i mellem Biblioteket/Kvickly og Grønnegades Kaserne Kulturcenter kan udvikles og understøtte de eksisterende funktioner i endnu højere grad. 4. Rådmandshaven - bearbejdning af koblingen mellem bymidten og resten af byen på dette sted, som kan styrkes ved etablering af boliger og boksbutikker samt udnyttelse af nærheden til/indtrækning af det grønne. 5. Havnegade - omlægning af Havnegades trafik, udvikling af især nye boliger samt en klarere iscenesættelse af Den fritlagte Suså og bedre forbindelse imellem bymidten og havnen. Faser og midlertidighed For at strategien kan bruges som redskab over en længere tidsperiode tager den bl.a. også fat i, hvordan udviklingen kan opdeles i faser, med udgangspunkt i at den eksisterende bymidte udvikles indledningsvist, hvorfra udviklingen kan brede sig som ringe i vandet til bymidtens nære kontekst, deriblandt havnen og Maglemølle. Dog skal man se udviklingen af eksempelvis området omkring Havnegade, som en af de ting, der kan give bymidten en saltvandsindsprøjtning, for dermed at styrke den eksisterende bymidte. Derfor kan det være fornuftigt også at sætte gang i et af disse områder tidligt. Og afslutningsvis redegør udviklingsstrategien for, hvordan man kan arbejde med midlertidighed for i praksis at undersøge, hvilken indflydelse udvikling af byrummene, trafikken og bygningsmassen kan have på den oplevelse, man får, når man er i bymidten, og hvordan en business-case for udvikling af Havnegade-området kan se ud. Øvrigt materiale Udviklingsstrategien består ud over bilag 1, også af - Baggrundsdokument til Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte, se bilag 2 til 4, som mere detaljeret fortæller om dens indhold - Præsentationsvideo, som kan ses her https://youtu.be/76RZq4O-X_E, og som forklarer strategiens hovedtræk, til brug i forhold til bosætning, tiltrækning af investorer og formidling af tankerne om bymidtens udvikling generelt. Høringer/Inddragelse Foruden den brede borgerinddragelse, som skete sidste år i forbindelse med Grundlag for Udvikling af Næstved Bymidte, har der sideløbende med udarbejdelsen af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte været et dialogforum bestående af godt 15 aktører fra bymidten, især erhvervsfolk, ejendomsejere og foreninger. Dette dialogforum har igennem processen været brugt til at trykprøve indholdet i strategien, samt diskutere mulighederne deri.
Der vil i den kommende proces blive arbejdet med at inddrage aktørerne yderligere, både ift. konkretiseringen af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte, men også ift. igangsættelse af indsatserne fra Grundlag for Udvikling af Næstved Bymidte.
Fagudvalgenes beslutninger ifm. behandling af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte Plan- og Ejendomsudvalget, Teknisk Udvalg og Kulturudvalget, hvis formænd er med i projektets politiske styregruppe, har i løbet af november haft Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte til godkendelse. I den forbindelse har de tre fagudvalg hhv. besluttet at: - Plan- og Ejendomsudvalget i 2017 igangsætter udarbejdelse af ny lokalplan for Næstved Bymidte, samt at der arbejdes for at sætte fokus på bymidtens bedste arkitektoniske projekter, eksempelvis via en årlig præmiering. - Teknisk Udvalg får udarbejdet skitseforslag for hhv. ny pladsdannelse, ophold og siddetrappe ved Kvægtorvet og overdækning af nedkørslen til parkeringskælderen på Axeltorv. - Kulturudvalget understøtter udviklingen ved Kvægtorvet, eksempelvis ved undersøgelse af mulighederne for offentlig adgang til biblioteket fra Grønnegade samt aktivt indgår i den fortsatte inddragelse af bymidtens aktører, bl.a. i arbejdet med at skabe en bymidteaktørgruppe. Desuden ser Kulturudvalget gerne, at ruten mellem Campus og
Næstved Bibliotek bliver prioriteret. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget, d. 5/12/2016 Byrådet, d. 20/12/2016
Supplerende bemærkninger Plan og Ejendomsudvalget (pkt. 141 på møde d. 14/11/2016), Teknisk Udvalg (pkt. 249 på møde d. 21/11/2016) og Kulturudvalget (pkt. 122 på møde d. 28/11/2016) har fået hver sin sagsfremstilling, hvorfra beslutninger/bemærkninger er samlet i denne sag til Økonomiudvalget og Byrådet, henholdsvis den 5. og 20. december 2016. Bilag Bilag 1 - Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte-hæfte Bilag 2 - Baggrundsdokument-Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte-del1 Bilag 3 - Baggrundsdokument-Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte-del2 Bilag 4 - Baggrundsdokument-Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte-del3 Grundlag for udvikling af Næstved Bymidte-small
Punkt 200: Nye Affaldssystemer
07.01.00-P08-1-14 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Som et led i Byrådets beslutning om at efterkomme regeringens ressourcestrategi om genanvendelse af 50% af husholdningsaffaldet i 2022, skal der indføres nye affaldsløsninger hos borgerne i Næstved Kommune. Det betyder i praksis, at borgerne skal sortere deres affald i 7 såkaldte fokus fraktioner: papir, pap, metal, plast, træ, glas og bioaffald. Administrationen har i de seneste år arbejdet med at samle erfaringer og kortlægge muligheder for et nyt affaldssystem, der tager udgangspunkt i de nuværende løsninger, og som sådan ikke griber unødigt ind i borgernes hverdag. De samlede meromkostninger for den valgte standardløsning for en almindelig husstand vurderes at løbe op i ca. 100,-/ år. INDSTILLING Administrationen indstiller følgende løsning til godkendelse: 1 - Enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger. Standardpakke med 2 stk. 2-kammerbeholdere med 14 dages tømning nr. 1,1, med mulighed for tilvalgsordning af nr. 1,3, hvor beholderen til bio- og restaffald erstattes med 2 sække til henholdsvis bioaffald i den ene og restaffald i den anden.
2 - Større etageboliger (+ 50 boligenheder) Fortsætter som nuværende praksis, hvor den enkelte boligforening kan vælge imellem at etablere nedgravede systemer eller benytte overjordiske container-øer.
3 - Sommerhuse (-områder) Sommerhus-standardpakke, der kan benyttes i alle sommerhusområder, med bringeordning for de genanvendelige materialer og sækkeafhentning af henholdsvis, bioaffald og restaffald i hver sin sæk nr. 3,1 med mulighed for tilvalgsordning af nr. 3,2 og nr. 3,3.
4 - Ordninger der fortsætter uændret De øvrige ordninger fortsætter uændret. Beslutning
Teknisk Udvalg, 12.12.2016 Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales Ad 4: Anbefales
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 26. august 2014, Affaldsplan 2014-2024. Affaldsplanen skal blandt andet sikre opnåelse af målet i regeringens ressourcestrategi om at genanvende 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 med særligt fokus på øget genanvendelse af de 7 såkaldte fokusmaterialer, papir, pap, metal, plast, træ, bioaffald og glas.
Grundlæggende for at opfylde målene i affaldsplanen blev det besluttet at indføre nye affaldsordninger, hvor den enkelte husstand sorterer i de nævnte fraktioner ved husstanden, hvorefter affaldet afhentes på ejendommen, eller i nogle tilfælde bringer det til nærliggende affaldsøer. Siden 2014 er affaldsplanens intentioner yderligere kvalificeret gennem egne forsøg og indhentning af erfaringer fra andre kommuner, både lokale, regionale, nationale og internationale. Her er det blandt andet blevet undersøgt, hvorvidt målene i affaldsplanen kan nås ved at indsamle fokusmaterialerne ved husstandene; om der er andre lande, der sorterer i flere fraktioner (Østrig sorterer i 80); Er der ny teknologi, der gør indsamlingen nemmere for borgerne (i dag er det teknisk muligt at håndtere glas i en sammenblanding med andre fokusmaterialer).
Teknisk Udvalg blev på temadagen den 17. august 2016 præsenteret for resultaterne af de forsøg, som Næstved Kommune har gennemført, samt den indsamling af erfaringer, som er foregået i fællesskabsregi, båret af kommunerne i AffaldPlus-området. Endvidere blev Teknisk Udvalg præsenteret for nogle af de praktiske udfordringer, som borgerne har, og indsamleren møder, når der skal hentes affald rundt om i kommunen.
I den efterfølgende dialog imellem Teknisk Udvalg og administrationen fremgik det, at Teknisk Udvalg ønskede forslag til løsninger, der er fleksible og fremadskuende, men samtidig ikke for indgribende i borgernes hverdag. Det var ligeledes politikernes ønske, at der inden for affaldsplanens rammer blev arbejdet med at få størst mulig valgfrihed og
frivillighed ind i de kommende affaldsløsninger.
Med dette for øje har administrationen kvalificeret en række løsninger på baggrund af det udkast (bilag 2) til forskellige affaldsløsninger, som Teknisk Udvalg diskuterede.
Beskrivelse af forslag til nye ordninger (se bilag 1, for detaljeret oversigt):
1) Enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger. Der foreslås en "standardpakke" med 2 stk. 2-kammer beholdere, hvoraf den ene beholder benyttes til de genanvendelige materialer, og den anden beholder benyttes til bioaffald og restaffald. Tømningsfrekvensen for standardpakken kan enten være: (nr. 1,1) hver anden uge for bio- og restaffald og hver fjerde uge for de genanvendelige materialer. (nr. 1,2) Alternativt med ugetømning af bio- og restaffalds-beholderen i sommermånederne. Derudover kan der i byzonen etableres en "tilvalgsordning" (nr. 1,3), hvor beholderen til bio- og restaffald erstattes med 2 sække til henholdsvis bioaffald i den ene sæk og restaffald i den anden sæk. Tømningsfrekvensen for tilvalgsordningen vil være hver fjerde uge for de genanvendelige materialer og ugetømning for sækkene.
Fordele og ulemper er beskrevet i bilag 2, men det kan fremhæves, at standardpakken, der udgøres af 2 beholdere hos borgerne, som det allerede i dag er tilfældet, er mest skånsomt for arbejdsmiljøet og er den mest prisbillige ordning, som administrationen har arbejdet med.
2) Større etageboliger (+ 50 boligenheder) Der foreslås en løsning, hvor der kan vælges imellem enten nedgravede systemer til henholdsvis bioaffald, restaffald, pap/papir og glas/metal/plast, eller tilsvarende systemer med overjordiske systemer, bestående af minicontainere. Fælles for begge systemer er, at tømningsfrekvensen afhænger af mængderne af affald, og hvor mange personer der er tilknyttet hver enkelt affaldsø. Løsningen er en fortsættelse af nuværende praksis.
3) Sommerhuse (-områder) Der er her flere muligheder: Der foreslås en sommerhus-standardpakke (nr. 3,1), som kan benyttes alle steder. Denne består af 2 sække til henholdsvis bioaffald og restaffald samt genbrugsøer til de genanvendelige materialer.
Tømningsfrekvensen vil være ugetømning i sommerhalvåret (april-september) og månedstømning i vinterhalvåret (oktober-marts).
Derudover kan der etableres en "tilvalgsordning", hvor enige grundejerforeninger kan vælge imellem (nr. 3,2) en 2-kammerbeholder som erstatning for sækkene i standardløsningen og med samme tømningsfrekvens. Dette forventes at kunne reducere prisen med ca. 30 %. Eller en 3. løsning (nr. 3,3), der udelukkende består af genbrugsøer, hvor alt affaldet bringes til. Her forventes prisen reduceret med ca. 60 % i forhold til sommerhus-standardpakken. Der er ingen fast tømningsfrekvens, men der vil altid være kapacitet til at aflevere affaldet.
4) Ordninger der fortsætter uændret: Indsamlingen suppleres med pose-på-låg ordningen for batterier og småt elektronikaffald i en 4L frysepose, samt batteribokse i etageboligerne. Træ vil fortsat skulle håndteres i AffaldPlus-regi via genbrugspladserne. Haveaffaldsordningen vil ligeledes fortsætte uændret.
De skitserede forslag tilgodeser ønsket om valgfrihed mellem en række forskellige løsninger, fx mellem plastikcontainere eller sække, containere eller nedgravede beholdere og på enkelte områder mulighed for differentieret tømningsfrekvens.
I den kommende politiske behandling af affaldsregulativet vil der blive udarbejdet forslag om borgernes forsatte mulighed for selv at bortskaffe genanvendelige produkter, fx glas, papir, metal o.lign. frem for at benytte den kommunale indsamlingsordning samt muligheden for selv at bringe affaldscontainere ud til afhentningsstedet frem for at etablere en særlig adgangsvej. Behandling er planlagt til foråret 2017
Fremadrettet proces:
I løbet af 2017-18 skal der gennemføres de fornødne udbud og indkøb, godkendes nye regulativer, gennemføres den fornødne information/kommunikation til borgerne og sættes de nye ordninger i drift, således er der:
- 2. behandling/godkendelse af storskraldsordningen på mødet den 9. januar 2017. - behandling af nyt affaldsregulativ i vinteren/foråret 2017, hvor ordningerne beskrives, herunder bl.a. om borgerne er tvunget til at benytte det materiel, som kommunen stiller til rådighed. - udbud af de nye indsamlingsordninger. I løbet af 2017 skal driften af de nye indsamlingsordninger i licitation. I den forbindelse skal udvalget beslutte tildelingskriterierne, inden udbuddet offentliggøres. - udbud af beholderleverandør. I løbet af 2017 skal beholderleverandøren findes til de valgte nye systemer. I den forbindelse skal udvalget beslutte tildelingskriterierne, inden udbuddet offentliggøres. - Maj 2018 starter udrulningen af de nye indsamlingsordninger sammen med udskiftning af beholderudstyr. I dag er Næstved Kommunes genanvendelsesprocent opgjort til 34 %. Erfaringer har vist, at det vil være muligt for Næstved Kommune at nå de 50 % ved at indføre husstandsindsamling af de nævnte fokusmaterialer. Bringeordning til genbrugsøer og genbrugspladser har trods informationsindsats vist sig ikke at være en tilstrækkelig effektiv ordning til at få sorteret fokusmaterialerne ud af restaffaldet. Forslaget til indsamling af nye affaldsfraktioner har følgende fordele: Opfylder genanvendelsesprocenten i regeringens ressourcestrategi og affaldsplanerne. En udvidet henteordning gør det nemmere for borgerne at sortere deres affald. Sammenblanding af fokusmaterialer sikrer få beholdere hos husholdningerne. Fælles fraktionsopdeling i AffaldPlus kommunerne sikrer fælles grundlag for behandling/afsætning. Beregninger viser, at standardløsningen for husholdningerne (1,1) vil medføre årlige ekstraomkostninger på ca. 100 kr. pr. bolig.
De ordninger, som administrationen har arbejdet med og kvalificeret i forbindelse med denne proces, er vedlagt i bilag 2.
Det er vigtigt at fastslå, at de tal, der er benyttet i den nærværende sag og bilag til denne, tager udgangspunkt i nuværende priser og erfaringer. Der kan derfor være udsving af større eller mindre grad på de enkelte affaldsløsninger, afhængigt af resultaterne af de kommende udbudsrunder.
INDDRAGELSE Borgermøder og undersøgelser: Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 19. september 2016 at afholde 2 borgermøder efter 1. behandlingen af nye affaldsordninger. Der blev således afholdt 2 borgermøder på henholdsvis Maglemølle/ressource city og skolen i Fuglebjerg. Derudover blev der udsendt spørgeskemaer til alle lokalråd og alle bylaug, der blev lavet opslag på facebook om spørgeskemaet, og spørgeskemaet blev ligeledes lagt på kommunens hjemmeside. Borgermøderne blev ligeledes annonceret i ugeavisen, og Sjællandske har skrevet om processen 2 gange i løbet af inddragelsesprocessen. Som udgangspunkt var borgerne positive over for muligheden for at kunne sortere sit affald på en måde, der giver mening i ressourcekredsløbet, og der var stor interesse for at opleve eksempler på de forslag som der nu er fremlagt til 2. behandling/godkendelse. Sammendrag af borgermøderne og spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt i bilag 3. TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg Byrådet Supplerende bemærkninger Teknisk udvalg har tidligere haft denne sag til 1. behandling ved sit møde den 19. september 2016, pkt. nr. 188. Bilag Bilag 1 - oversigt over nye ordninger Bilag 2 - oversigt over fordele og ulemper ved de ordninger som administrationen har arbejdet med Sammendrag af borgermøder og spørgeskemaundersøgelse
Punkt 201: Godt liv på landet
04.21.00-P22-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
"Godt liv på landet" skal erstatte den nuværende Landdistriktspolitik og gælde for perioden 2017-2020. "Godt liv på landet" har nu været i høring. Der er indkommet 10 høringssvar. Følgegruppen og Det interne Vidensnetværk har drøftet høringssvarene. INDSTILLING Administrationen indstiller, at man 1. Drøfter de indkomne høringsforslag og bemærkningerne fra Følgegruppen og Det interne Vidensnetværk og godkender administrationens ændringsforslag. 2. Drøfter, hvordan implementeringen af "Godt liv på landet" kan sikres. 3. Anbefaler "Godt liv på landet" med evt. ændringer (jf. pkt. 1) og videresender til politisk godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning Kulturudvalget, 28.11.2016 Lars Hoppe Søe var fraværende. Ad 1: Godkendt med bemærkning om at tekst på side 16 ændres til: ”Med udgangspunkt i kommuneplanen fastlægger Næstved Kommune rammerne for arealanvendelsen til fx nye områder til bosætning, trafik og erhverv, samt kultur og fritid. Vi ønsker at nye erhvervsarealer placeres i udviklingscentrene og i Næstved by. Mulighederne for nye erhverv i landdistrikterne er mange, f.eks. IT-virksomhed, rådgivning, handel og håndværk. Særligt turisme og tilknyttede erhverv har et stort potentiale i landdistrikterne. Landdistrikterne er vigtige i erhvervsmæssig sammenhæng, fordi der er et stort potentiale for at starte nye virksomheder i landdistrikterne. Næstved Kommunes landdistrikter ligger nær de store veje på Sjælland og den kollektive trafik. Landdistrikterne er derfor en naturlig del af erhvervs- og arbejdskraftoplandet i Øresundsregionen. Når broen over Femern Bælt står færdig, vil kommunen desuden få en central placering imellem Øresunds- og Femern Bæltregionerne samt Fyn og Jylland. Det vil øge mulighederne for at finde arbejde eller etablere sin egen virksomhed i kommunens landdistrikter.”
Ad 2: Der foretages en årlig opfølgning, første gang i december måned 2017.
Ad 3: Anbefales med bemærkning om at der er fokus på at Borgerservice udvikles i takt med lokalområdernes udvikling, herunder den digitale udvikling.
Sagen sendes til behandling i Plan- og Ejendomsudvalget.
Plan- og Ejendomsudvalget, 05.12.2016 ad 1: Plan- og Ejendomsudvalget er enig i, at det skal være muligt at etablere sig erhvervsmæssige i alle dele af kommunen. Udvalget er imidlertid af den vurdering, at der allerede er udlagt rigeligt med arealer hertil. Udvalget har endvidere iværksat en høring om de allerede udlagte erhvervsarealer med henblik på eventuelt at korrigere disse i den kommende kommuneplan, som er under forberedelse. Resultatet af høringen foreligger ikke endnu, men fra møder med blandt andre Næstved Erhvervs bestyrelse samt erhvervsmæglerne i kommunen, kan administrationen melde om, at det, der efterspørges, er velbeliggende erhvervsområder langs indfaldsvejene til Næstved by samt langs motorvejen i Tappernøje.
Udvalget kan derfor ikke på det foreliggende grundlag tilslutte sig ideen om at udlægge yderligere erhvervsarealer i de mindre byer i kommunen. Dette ændrer ikke ved muligheden for at etablere sig som mindre virksomhed i overflødiggjorte landbrugsbygninger. ad 2 og 3: Udvalget har ingen bemærkninger.
Økonomiudvalget, 05.12.2016 Ad 1-3: Anbefales.
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Ad 1-3: Godkendt med Kulturudvalgets og Plan- og Ejendomsudvalgets bemærkninger. Sagsfremstilling Processen med "Godt liv på landet" startede med det blanke papir og et stort borgermøde i april 2016. Efterfølgende har Følgegruppen (en gruppe borgere fra lokalområderne) og Det interne Vidensnetværk (medarbejdere fra forskellige fagområder) løbende været inddraget aktivt i processen. Lokalrådene har ligeledes drøftet "Godt liv på landet" på deres formandsmøder, og de relevante fagudvalg har undervejs i processen behandlet "Godt liv på landet".
Det har været en positiv og konstruktiv proces, og resultatet har nu været i høring.
Der er indkommet 10 høringssvar - inkl. en bemærkning fra et Lokalråd om, at de ikke ønsker at indsende høringssvar. De fleste høringssvar er meget positive i forhold til 'Godt liv på landet'. Der er følgende konkrete bemærkninger (ud over enkelte formuleringsmæssige bemærkninger): Medtag gerne et internationalt perspektiv og mulighederne for nationalt samarbejde. Konkret udfordring i forhold til den kollektive trafik i Tappernøje/Brøderup. Problem med avisdækningen i Skelby. Vigtigt at bevare de nuværende naturperler (henvisning til Susåprojektet). Behovet for it-støtte for personer, der ikke kan gøre brug af de nuværende tilbud. Vigtigt at prioritere cykelstier og regulering af trafikale forhold omkring skoler og institutioner. Konkret ønske om at sikre, at elever der skal starte i 0. klasse kan få plads på den lokale skole. Fremhæv at der arbejdes for en motorvejsbus E55. Behov for at sikre ældre mulighed for at bevare tilknytningen til lokalområdet (peger på at Bosætningsstragien skal opgraderes). Problem i forhold til PostDanmark og pakker til afhentning på Posthuset i Fensmark for borgere i Skelby.
Høringssvarene er drøftet med Følgegruppen og Det interne Vidensnetværk. På dette møde fremførte Det interne Vidensnetværk enkelte mindre afsnit og formuleringer i 'Godt liv på landet', der skal tilrettes, så det fremstår korrekt.
Opsætningen af 'Godt liv på landet' Dokumentet 'Godt liv på landet' bliver først sat grafisk op efter Kulturudvalgets behandling af høringssvarene. Det har været vigtigt at sende signalet om, at dokumentet først færdiggøres efter endt høringsperiode. En fotograf har hen over sommeren og efteråret taget billeder rundt om på landet og i byerne uden for Næstved By. Billederne skal bruges til "Godt liv på landet" og til de kommende borgerdrevne lokale områdehjemmesider. 'Godt liv på landet' udleveres i den endelige version på Økonomiudvalgets møde og vedhæftes behandlingen i Byrådet. Den endelige version af 'Godt liv på landet' vil blive opsat i en elektronisk version med mulighed for at linke til relevante informationer på Næstved Kommunes hjemmeside samt trykt i et mindre oplag.
Høringer 'Godt liv på landet' har været i høring fra 14. oktober 2016 til 11. november 2016. Høringen
har været annonceret på Næstved Kommunes hjemmeside samt i Nyt fra Næstved. Herudover er Lokalråd, bylaug, borgerforeninger, Ældrerådet, Frivilligrådet samt Handicaprådet blevet orienteret om høringen pr. mail.
INDDRAGELSE 'Godt liv på landet' er blevet til med stor inddragelse af lokale borgere, politikere og interne medarbejdere fra forskellige fagcentre. I april 2016 blev der afholdt et stort Idéværksted med deltagelse af ca. 70 borgere, 18 byrådspolitikere og 12 interne medarbejdere. En Følgegruppe bestående af lokale borgere har løbende været inddraget aktivt i processen. Det interne Vidensnetværk bestående af medarbejdere fra de relevante fagcentre har ligeledes været inddraget på forskellig vis under processen. Der har været afholdt møder med Lokalrådenes formandsgruppe. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Kulturudvalget Mandag den 5/12-2016: Økonomiudvalget Tirsdag den 20/12-2016: Byrådet Bilag Høringssvar - samlet i et dokument Bilag - Overblik over høringssvar og bemærkninger med forslag til ændringer Godt liv på landet - endelige version
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59 Page 60 Page 61 Page 62 Page 63 Page 64 Page 65 Page 66 Page 67 Page 68 Page 69 Page 70 Page 71 Page 72 Page 73 Page 74Made with FlippingBook - Online magazine maker