Punkt 198: Status på undersøgelser vedrørende åbad
06.02.10-P20-15-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har den 28. juni 2016 frigivet 100.000 kr. til at undersøge mulighederne for at etablere et åbad i Rådmandshaven. Administrationen har igangsat en række undersøgelser, og en borgergruppe arbejder på, hvordan udformningen af et sådan bad kan være. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. der træffes en principbeslutning om at arbejde videre med et projekt om etablering af åbad i Rådmandshaven, 2. der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra kommunen, borgere og eksterne med henblik på, i samarbejde med kommunen, at færdiggøre projektet og igangsætte fondsansøgninger. Arbejdsgruppens sammensætning fastsættes efterfølgende. Beslutning Teknisk Udvalg, 12.12.2016
Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Der arbejdes på en idé om at etablere et åbad i Rådmandshaven. Åbadet skal give mulighed for at opleve åen som en del af fritidslivet i byen for såvel Næstveds borgere som turister.
Området ved Rådmandshaven er i udviklingsstrategien for Næstved bymidte beskrevet som et vigtigt element i fritidslivet og bindes sammen med bymidten ved cykelruter og stier langs Susåen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker