omstillingsparat ved at disse udpegninger både er kort- og langsigtede samt vejledende i forhold til, hvor der kan gøres en indsats.
Udgangspunkt for Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte Strategien tager udgangspunkt i Næstveds kvaliteter og udfordringer samt indholdet i bl.a. Grundlag for Udvikling af Næstved Bymidte, kataloget med bymidteindsatser fra 2015, så det forankres i Næstveds særegne kendetegn og det, der tidligere er blevet fremhævet i løbet af arbejdet med udvikling af bymidten. Udviklingsstrategiens overordnede indhold På baggrund af udgangspunktet indeholder strategien tilgange til, hvordan der blandt andet kan arbejdes med: - Styrkelse af det centrale bymiljø, bl.a. ved opgradering af/tilbygning til de eksisterende bygninger, en klarere differentiering af dens byrum samt en forstærkning af handels- og cafélivet. - Udviklingsområder med stort potentiale for fortætning, heriblandt Rådmandshaven og Havnegade, som er attraktive områder for investorer i forhold til placering af nye boliger tæt på bymidten, hvilket vil generere mere byliv. Samtidig vil udvikling af områderne være med til fysisk at koble bymidten bedre sammen med resten af Næstved by. - Bearbejdning af det trafikale flow, så der skabes et endnu mere velfungerende sti- og vejnet for alle i bymidten - både fodgængere, cyklister og bilister. - Iscenesættelse af bymidtens blå og grønne potentialer, som allerede er et markant kendetegn for bymidten, især ift. de to rekreative hovedforløb fra Campus Næstved til Næstved Bibliotek og langs Susåen samt muligheden for grønne åndehuller i bymidtens centrale dele.
Ud over det ovenstående nævner strategien også, hvordan de unge, de kulturhistoriske bygninger samt inventaret i byrummene, kan være med til at styrke bymidten.
Nedslagsområder Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte kommer også med forslag til, hvordan 5 områder i bymidten kan bearbejdes for at understøtte strategiens principper samt styrke områderne. Disse 5 områder er: 1. Den historiske bymidte - udvikling af området ved især Sct. Peders Kirkeplads og boderne, men også Axeltorv og forbindelsen imellem disse. 2. Hjultorvet og Ramsherred - styrkelse af dette forløb, bl.a. ved inddeling i funktionszoner og anlæggelse af lommepark samt mulighed for eksempelvis et studenterhus til bymidtens
Made with FlippingBook - Online magazine maker