Teknisk Udvalg, 12.12.2016 Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Ad 3: Anbefales Ad 4: Anbefales
Byrådet, 20.12.2016 Cathrine Riegels Gudbergsen var fraværende. Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 26. august 2014, Affaldsplan 2014-2024. Affaldsplanen skal blandt andet sikre opnåelse af målet i regeringens ressourcestrategi om at genanvende 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 med særligt fokus på øget genanvendelse af de 7 såkaldte fokusmaterialer, papir, pap, metal, plast, træ, bioaffald og glas.
Grundlæggende for at opfylde målene i affaldsplanen blev det besluttet at indføre nye affaldsordninger, hvor den enkelte husstand sorterer i de nævnte fraktioner ved husstanden, hvorefter affaldet afhentes på ejendommen, eller i nogle tilfælde bringer det til nærliggende affaldsøer. Siden 2014 er affaldsplanens intentioner yderligere kvalificeret gennem egne forsøg og indhentning af erfaringer fra andre kommuner, både lokale, regionale, nationale og internationale. Her er det blandt andet blevet undersøgt, hvorvidt målene i affaldsplanen kan nås ved at indsamle fokusmaterialerne ved husstandene; om der er andre lande, der sorterer i flere fraktioner (Østrig sorterer i 80); Er der ny teknologi, der gør indsamlingen nemmere for borgerne (i dag er det teknisk muligt at håndtere glas i en sammenblanding med andre fokusmaterialer).
Teknisk Udvalg blev på temadagen den 17. august 2016 præsenteret for resultaterne af de forsøg, som Næstved Kommune har gennemført, samt den indsamling af erfaringer, som er foregået i fællesskabsregi, båret af kommunerne i AffaldPlus-området. Endvidere blev Teknisk Udvalg præsenteret for nogle af de praktiske udfordringer, som borgerne har, og indsamleren møder, når der skal hentes affald rundt om i kommunen.
I den efterfølgende dialog imellem Teknisk Udvalg og administrationen fremgik det, at Teknisk Udvalg ønskede forslag til løsninger, der er fleksible og fremadskuende, men samtidig ikke for indgribende i borgernes hverdag. Det var ligeledes politikernes ønske, at der inden for affaldsplanens rammer blev arbejdet med at få størst mulig valgfrihed og
Made with FlippingBook - Online magazine maker