Punkt 201: Godt liv på landet
04.21.00-P22-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
"Godt liv på landet" skal erstatte den nuværende Landdistriktspolitik og gælde for perioden 2017-2020. "Godt liv på landet" har nu været i høring. Der er indkommet 10 høringssvar. Følgegruppen og Det interne Vidensnetværk har drøftet høringssvarene. INDSTILLING Administrationen indstiller, at man 1. Drøfter de indkomne høringsforslag og bemærkningerne fra Følgegruppen og Det interne Vidensnetværk og godkender administrationens ændringsforslag. 2. Drøfter, hvordan implementeringen af "Godt liv på landet" kan sikres. 3. Anbefaler "Godt liv på landet" med evt. ændringer (jf. pkt. 1) og videresender til politisk godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Beslutning Kulturudvalget, 28.11.2016 Lars Hoppe Søe var fraværende. Ad 1: Godkendt med bemærkning om at tekst på side 16 ændres til: ”Med udgangspunkt i kommuneplanen fastlægger Næstved Kommune rammerne for arealanvendelsen til fx nye områder til bosætning, trafik og erhverv, samt kultur og fritid. Vi ønsker at nye erhvervsarealer placeres i udviklingscentrene og i Næstved by. Mulighederne for nye erhverv i landdistrikterne er mange, f.eks. IT-virksomhed, rådgivning, handel og håndværk. Særligt turisme og tilknyttede erhverv har et stort potentiale i landdistrikterne. Landdistrikterne er vigtige i erhvervsmæssig sammenhæng, fordi der er et stort potentiale for at starte nye virksomheder i landdistrikterne. Næstved Kommunes landdistrikter ligger nær de store veje på Sjælland og den kollektive trafik. Landdistrikterne er derfor en naturlig del af erhvervs- og arbejdskraftoplandet i Øresundsregionen. Når broen over Femern Bælt står færdig, vil kommunen desuden få en central placering imellem Øresunds- og Femern Bæltregionerne samt Fyn og Jylland. Det vil øge mulighederne for at finde arbejde eller etablere sin egen virksomhed i kommunens landdistrikter.”
Ad 2: Der foretages en årlig opfølgning, første gang i december måned 2017.
Made with FlippingBook - Online magazine maker