Udvalget ønsker undersøgt om nogle af boligerne kan bruges til kontanthjælpsmodtagere der er ramt af kontanthjælpsloftet samt borgere fra akutlisten m.fl.
Ad 2 sendes til orientering i Omsorgsudvalget. Ad 3 sendes til orientering i Plan- og Ejendomsudvalget.
Omsorgsudvalget, 01.11.2016 Jette Leth Buhl var fraværende.
Sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på en drøftelse af de samlede kommunal-økonomiske konsekvenser ved de foreslåede løsninger; private boliger, ældreboliger og kollegieboliger.
Administrativ tilføjelse Af de private lejemål udløber Hammer Skolevej med årets udgang, og der er aftalt ophør med Hammervej 7 og Ndr. Farimagsvej 26 til februar 2017 - i alt 23 værelser. Der er fortsat behov for yderligere reduktion af 10-15 værelser. Såfremt man vælger at opsige endnu et privat lejemål i stedet for handicapboligerne i Gelsted, så vil kommunen spare lejen. Hvis fx Hjarnøvej opsiges, så vil kommunen spare 336.000 kr. pr. år (20 værelser á 1.400 kr./måned). Handicapboligerne på Bakkedraget og Helgesvej i Gelsted er ca. 2.000 kr. dyrere pr. måned pr. værelse end de private lejemål i snit (og 2.700 kr. dyrere pr. værelse på Hjarnøvej). Såfremt den nødvendige reduktion i de midlertidige boliger opnås ved at opsige private boliger i stedet for handicapboligerne i Gelsted, så vil det snævert set belaste Beskæftigelsesudvalgets område med ca. 336.000 kr. årligt (14 værelser á ekstra 2.000 kr. pr. måned).
Landsbyggefonden har i øvrigt oplyst, at de forventer, at handicapboligerne på Bakkedraget og Helgesvej i Gelsted kan ombygges i løbet af 2017. Ved ombygningen vil boligerne blive ændret til almindelige familieboliger.
I forhold til Birkebjerg Kollegiet, så er boligselskabet og administrationen gået i dialog om kollegiets fremtid.
Made with FlippingBook - Online magazine maker