Der afsættes en pulje, som der løbende udbetales lån fra. Udbetaling fra denne sker alene til absolut nødvendige udgifter til den fortsatte drift af hallen. Der udbetales ikke tilskud til fremadrettede initiativer som f.eks. nyansættelser. Lånet er på samme vilkår som anlægslånet på 20 mio. kr. Lars Hoppe Søe, Thor Temte og Jette Leth Buhl kan ikke gå ind for beslutningen. Sagsfremstilling Arena Næstved har den 26. august 2016 fremsendt ansøgning om et lån (løbende trækningsret) på maksimalt 6 mio. kr. Lån skal anvendes til at modstå økonomiske og likviditetsmæssige udfordringer 2016 og 2017. De økonomiske og likviditetsmæssige udfordringer skyldes 6 forhold: - der var et underskud på 2,3 mio. kr. fra 2015, som primært skyldes ekstraomkostninger i forbindelse med byggeriet samt afholdelse af VM i håndbold (udgifterne er afholdt i 2015, men presser likviditeten i år) - færre indtægter end budgetteret i 2016, samt større udgifter end budgetteret, primært i forbindelse med fratrædelser - fortsatte merudgifter i forbindelse med færdiggørelse af byggeriet, i størrelsesorden 1 mio. kr. - merudgifter til leasing af udstyr - voldgiftssag med entreprenøren, omkostningerne til sagen og rådgiver vurderes at løbe op i 1 mio. kr. Arena Næstved oplyser endvidere, at de vurderer at der er risiko for at de skal betale op til 7 mio. kr., hvis de taber voldgiftsagen. - udgifter til styrkelse af organisationen med 2-3 stillinger Arena Næstved skriver i ansøgningen at de har foretaget flere handlinger for at imødegå likviditetsproblemerne. Det er blandt andet at fremrykke nogle indtægter, indgå kontrakt med en lokal eventarrangør, møder om aftaler og kontrakter med forpagter og Team Fog, samt opsøge yderligere sponsorer. Arena Næstved skriver at de forventer et maksimalt træk på lånet på 2 mio. kr. samt 1,1 mio. kr. i 2016. Ud fra den vedlagte budget- og likviditetsopfølgning, der er opdateret den 5/9-16, vurderes det at der bliver en likviditetsudfordring på 4,0 - 4,5 mio. kr. i år. Vurderingen er baseret på Arena Næstveds forventede udgifter og indtægter resten af året. Hovedparten af underskuddet skyldes de ovenfor nævnte 6 forhold. Økonomi Center for Økonomi og Analyse oplyser at Arena Næstved har fremsendt en ansøgning til Kulturudvalget om et yderligere driftstilskud på 2 mio. kr. i 2017. Arena Næstved oplyser at de i nær fremtid vil fremsende yderligere beskrivelse og beregninger som støtte for denne ansøgning. Finansieringen af et eventuelt lån eller anden støtte til Arena Næstved kan enten fastlægges i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1/10-16, eller der kan peges på at kommunen har en udisponeret lånedispensation på 12 mio. kr. i 2016. Næstved Kommune fik en lånedispensation på 60 mio. kr. i 2016. Heraf er 30 mio. kr. optaget som lån, hvilket svarer til de budgetterede lån. 18 mio. kr. af lånedispensationen anvendes til at modsvare en deponering på 18 mio. kr. i forbindelse med udlodning på 30 mio. kr. fra NK Forsyning i
Made with FlippingBook - Online magazine maker