Referat af Byrådets møde d. 23.02.2016

Punkt 11: Kommunegaranti for byggekredit for opførelse af solvarmeanlæg - Fuglebjerg Fjernvarme

00.01.00-Ø60-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Fuglebjerg Fjernvarme ansøger om kommunegaranti for byggekredit på 25 mio. kr. til finansiering af opførelse af solvarmeanlæg. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at der gives kommunegaranti for oprettelse af byggelån på op til 25 mio. kr. med en løbetid frem til udgangen af 2016, på betingelse af, at bygningsmyndigheden giver selskabet de nødvendige tilladelser til byggeriets gennemførelse 2. at der i overensstemmelse med tidligere indgået aftale betales garantiprovision af kreditmaksimum på byggekreditten, når denne er oprettet 3. at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til senere at godkende omlægning af byggelånet til et langfristet lån, såfremt sagens øvrige betingelser er opfyldt Sagsfremstilling Fuglebjerg Fjernvarmeværk ansøger om kommunegaranti til optagelse af byggekredit på 25 mio. kr. til opførelse af et solvarmeanlæg i tilslutning til Fuglebjerg Fjernvarmeværk. Værket har på forespørgsel oplyst, at man ønsker, at kreditten løber frem til udgangen af 2016. Projektet kræver en varmeplanlæssig godkendelse, som iflg. Center for Plan og Erhvev er givet. Center for Miljø og Natur vurderer i dette konkrete tilfælde, at der er tale om en selvstændig aktivitet, som ikke krævet miljømæssig godkendelse. Endvidere skal der gives byggetilladelse til projektet forinden påbegyndelse af projektet. Der er endnu ikke ansøgt og givet byggetilladelse til projektet, hvorfor kommunegarantien er betinget af, at denne tilladelse gives før byggelånet optages. Byggekreditten optages i Kommunekredit og vil senere blive konverteret til et 25 årigt annuitetslån. Af hensyn til sagsbehandlingstiden foreslås det, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende kommunegaranti i forbindelse med konvertering af byggelånet til det endelige lån, under forudsætning af, at følgende betingelser er oplyldt: Det endelige lån svarer til de samlede anlægsudgifter, dog maksimalt 25 mio. kr. At projektregnskab fremsendes sammen med konverteringsansøgningen At Center for Økonomi og Analyse vurderer, at låneoptagelsen er i overensstemmelse med (eller indenfor rammen af) Næstved kommunes egen finansielle styring, jfr. Kasse- og Regnskabsregulativet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker