Referat af Byrådets møde d. 23.02.2016

Punkt 12: Spildevandsselskabet NK-Spildevand A/S, godkendelse af takster for 2016

00.01.00-S55-5-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Der fremsendes takster for NK-Spildevand A/S for 2016. Proceduren for takstfastsættelse er, at kommunen kan godkende eller afvise selskabets forslag til takster. Revisor vurderer, at taksterne er fastsat korrekt, og at Næstved Kommune kan godkende forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at de foreslåede takster for NK-Spildevand A/S for 2016 godkendes således: 1. Fast bidrag: 717,92 kr. (574,33 kr. ekskl. moms) 2. Variabelt bidrag - trin 1 - pris pr. m3 forbrugt vand: 47 kr. (37,60 kr. ekskl. moms) 3. Variabelt bidrag - trin 2 - pris pr. m3 forbrugt vand: 41,08 kr. (33,09 kr. ekskl. moms) 4. Variabelt bidrag - trin 3 - pris pr. m3 forbrugt vand: 30,08 kr. (24,06 kr. ekskl. moms) Sagsfremstilling Nk-Spildevand A/S fremsender forslag til takster for 2016 til byrådets godkendelse. Selskabet gør opmærksom på, at den variable afgift for trin 1 er uændret i forhold til taksten for 2015, selvom prisloftet for 2016 åbner mulighed for en højere variabel takst. Den faste takst (fast bidrag pr. stik) er reduceret fra 726,21 kr. (580,97 kr. ekskl. moms) i 2015 til 717,92 kr. (574,33 kr. ekskl. moms) i 2016. Reguleringen følger af betalingslovens § 2a, stk. 7-8. Trappemodel: Den 1. januar 2014 trådte det justerede betalingsprincip i kraft. Det betyder, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår. Modellen indfases over en årrække og vil være fuldt indfaset fra 2017. Trin 1 - alle forbrugere - vandforbrug til og med 500 m3 årligt pr. ejendom Trin 2 - vandforbrug over 500 m3 og til og med 20.000 m3 årligt pr. ejendom - taksten på dette trin skal i 2016 være 12 % lavere end taksten på trin 1 Trin 3 - vandforbrug over 20.000 m3 pr. ejendom - taksten på dette trin skal være 36 % lavere end taksten på trin 1 De foreslåede takster er i overensstemmelse med disse regler.

Made with FlippingBook - Online magazine maker