Referat af Byrådets møde d. 23.02.2016

Punkt 18: Behandling af forslag fra Enhedslisten og SF

00.01.00-G01-6-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Enhedslisten og SF anmoder om behandling af forslag, jævnfør Initiativretten (Styrelseslovens pgf. 11). INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet behandler det indkomne forslag. Sagsfremstilling Enhedslisten og SF ønsker følgende forslag behandlet på byrådsmødet: "Henvendelse til KL´s bestyrelse. Næstved Byråd har forstået, at det såkaldte omprioriteringsbidrag bliver behandlet på dagsordenen på KL’s generalforsamling 2016. Regeringen har lagt op til, at kommunernes økonomi beskæres med 2,4 mia.kr. årligt gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Regeringen er ikke kommet med forslag til hvilke områder i kommunernes økonomi der skal tilgodeses i den del af omprioriteringsbidraget der tilbageføres til kommunerne, eller hvad den sidste del af de inddrage pengene skal bruges til. Omprioriteringsbidraget risikerer at medføre omfattende forringelser af den borgernære velfærd og vi ser omprioriteringsbidraget som et voldsomt indgreb i det kommunale selvstyre. Derfor opfordrer Næstved Byråd KL’s bestyrelse til at forhandle en aftale igennem med regeringen for 2017 og årene fremover, der sikrer: at kommunernes mulighed for at yde en ordentlig service og velfærd til borgerne ikke forringes på grund af omprioriteringsbidrag eller andet at kvaliteten af vores velfærdsordninger ift. bl.a. børn og ældre sikres ved, at kommunernes økonomiske muligheder som minimum udvides i takt med den generelle udvikling i samfundsøkonomien at de økonomiske muligheder i særlig grad skal sikres i de egne af landet, der er plaget af fraflytning, tab af arbejdspladser og/eller store sociale problemer. Det drejer sig om en række kommuner i Jylland, på Fyn, i Region Sjælland, og kommuner på den københavnske vestegn. TidligerePolitiskBehandling Byrådet

Made with FlippingBook - Online magazine maker