Punkt 10: Slutopfølgning på budgetforlig og strategiplan for 2015
00.01.00-A00-63-14 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Slutopfølgning på målene i strategiplan og budget for 2015. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender målopfølgningerne. Sagsfremstilling
Strategiplanen er Byrådets og Direktionens aftale om prioritering af en række strategiske områder. Opfølgning på budgettet indeholder elementerne fra budgetforliget, men også økonomiske ændringer i budget 2015, som er besluttet før budgetforliget (råderumspuljen og 3% reduktioner). Der er foretaget en opfølgning af, hvorvidt de opstillede mål i henholdsvis strategiplanen og budgettet er opnået. Opfølgningerne opererer med to målinger for hvert mål, én for tid og én for resultat. Opfølgningen er foretaget som en selvevaluering, hvor mål-ejeren selv har vurderet i hvilken grad målet er opfyldt. Alle opfølgningerne er vedlagt i bilag. I hvert bilag er der en tabel nederst i dokumentet, hvor slutopfølgning er sammenholdt med årets to midtvejsopfølgninger. I opfølgningerne på budgettet er der er meget få ændringer i den forventede målopfyldelse i forhold til den endelige målopfyldelse og langt hovedparten af målene er opfyldt. I opfølgningerne på strategiplan 2015 er den overvejende del af de anførte mål opfyldt. Der er dog ved slutopfølgning angivet både gule og røde smileys inden for alle temaområder. Særligt tema 2 omkring uddannelse har en række gule og røde markeringer, som indikerer de kendte udfordringer området står overfor. Vurderingen er, at de indsatser, som fremadrettet er sat i værk på skoleområdet netop er målrettet indsatsen på de problematiske områder, men resultat af indsatserne er endnu ikke målbart fx i forhold til karaktergennemsnit og nationale uddannelsesmålsætninger. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Beslutning Økonomiudvalget, 08.02.2016 Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales.
Made with FlippingBook - Online magazine maker