Referat af Byrådets møde d. 24.05.2016

Punkt 81: Kolonihavevejen

05.01.02-P15-4-13 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Center for Trafik og Ejendomme søger 3 mio. kr. frigivet fra anlægsbudgettet til projektering af Kolonihavevejen med det formål snarest at igangsætte anlæg af vejen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der fra anlægsbudgettet frigives 3 mio. kr. til projektering af Kolonihavevejen. Beslutning Teknisk Udvalg, 25.04.2016 Fraværende: Niels Kelberg Oversendes til byrådets beslutning. Mail fra Overgangsbestyrelsen for Ellebækskolen tilknyttes dagsordenpunktet. Økonomiudvalget, 02.05.2016 Økonomiudvalget kan ikke anbefale en frigivelse af 3 mio. kr. til projektering af Kolonihavevejen. Økonomiudvalget anbefaler, at projektet udskydes, til der er overblik over ændrede trafikmønstre i forbindelse med Ring Øst og Ring Syd og og dermed til efter åbning af Ring Syd. Byrådet, 24.05.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Økonomiudvalgets anbefaling godkendt. Søren Revsbæk stemmer imod idet han ønsker at etablering af Kolonihavevejen igangsættes nu. Sagsfremstilling Den såkaldte Kolonihavevej er en ny indfaldsvej til Næstved bymidte, og Kolonihavevejen forbinder Østre Ringvej ved Kalbyrisvej med Jørgen Jensens Vej umiddelbart nord for Hvedevænget. Kolonihavevejen er et led i projektet "Nye veje ved Næstved", og formålet med Kolonihavevejen er dels at aflaste Ringstedgade som indfaldsvej til Næstved for trafikken fra Rønnede og dels af aflaste vejene i Markkvarteret. Vejene i Markkvarteret mellem Østre Ringvej og henholdsvis "Viadukten" og Rampen blev anlagt som boligveje i første halvdel af 1900 tallet, og er slet ikke dimensioneret til den trafik, som vejene betjener i dag. Anlæg af en højklasset trafikvej mellem Østre Ringvej og Jørgen Jensens Vej/Hvedevænget vil i sammenhæng med Stenlængegårdsvej give et alternativ til Ringstedgade og vil tiltrække den gennemkørende trafik, som i dag kører på bl.a. Kalbyrisvej, Hvedevænget og Ejlersvej.

Made with FlippingBook - Online magazine maker