I forhold til at kræve at en forældrerepræsentant skal have barn på den afdeling, som vedkommende repræsenterer, er dette ikke lovmedholdeligt. Forældrerepræsentanter er valgt for en periode og kan ikke fratages valget begrundet i, at eleven flytter til en anden afdeling af skolen. Frit skolevalg mellem den enkelte skoles afdelinger: Skolelederen træffer inden for de mål og rammer, som byrådet har fastsat og inden for skolebestyrelsens principper, alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, herunder placering i klasse. Det betyder, at hvis en skoleleder træffer beslutning om, at eleven kan gå på en anden afdeling, er skolen forpligtet til at betale transporten efter gældende regler. Den foreslåede ændring af bilag 3 vil kræve en ny politisk beslutning. Administrationen anbefaler på baggrund i skolernes høringssvar og administrationens tidligere udregninger i forhold til lokalekapacitet, at 0. - 4. klassetrin placeres på Kildemarkskolen og 5. - 9. klassetrin på Kalbyrisskolen. Administrationen anbefaler, at modtageklasserfordeles med 6 klasser på skole nr. 6 (nuværende Kildemarkskolen/Kalbyrisskolen) og 4 - 5 klasser på skole nr.2 (nuværende Sjølundsskolen/Sct. Jørgens Skole/Sydbyskolen/Rønnebæk Skole). Administrationen gør opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at justere antallet af modtageklasser hen over året i forhold til nytilkomne flygtninge. Bilagene er opdateret i forhold til faktuelle rettelser. Øvrige tilrettelser sker efter den politiske behandling. Da der skal foretages valg til skolebestyrelserne i foråret 2016, og styrelsesvedtægten først træder i kraft den 1. august 2016 samtidig med omorganiseringen af skolerne, foreslår administrationen, at skolebestyrelsesvalget håndteres på følgende måde: Styrelsesvedtægten for 2016 følges dog sådan, at skolebestyrelsen vælges i forhold til omorganisering af skolerne. Forældrerepræsentanterne og medarbejderrepræsentanter vælges i foråret, og elevrepræsentanter vælges efter sommerferien og senest den 15. august. Det betyder, for hver af de nye skoler, at valgbestyrelsen består af skolelederen for den nye skole, de nuværende skolebestyrelsesformænd (for de skoler, der indgår i den nye skole) samt de medlemmer af byrådet, der er tilforordnet på de nuværende skoler. Alternativt kan den politiske repræsentation i valgbestyrelserne fordeles på medlemmer af Børne- og Skoleudvalget, så der kun er én politiker i hver valgbestyrelse. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke er krav om politisk repræsentation i valgbestyrelserne. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Børne- og Skoleudvalget Økonomiudvalget Byrådet Beslutning
Made with FlippingBook - Online magazine maker