Referat af Byrådets møde d. 15.03.2016

Børne- og Skoleudvalget, 22.02.2016 Lars Hoppe Søe var fraværende.

Ad 1.1: Anbefales. Ad 1.2: Anbefales. Ad 2.b: Anbefales. Udvalget anbefaler at imødekomme ønsket om, at der vælges en medarbejderrepræsentant til skolebestyrelsen for hver af skolens afdelinger. Økonomiudvalget, 29.02.2016 Jette Leth Buhl og Thor Temte var fraværende. Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales. Byrådet, 15.03.2016 Anette Brix, Elmer Jacobsen, Marianne Olsen og John Lauritzen var fraværende. Ændringsforslag fra B, F og Ø: "Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foreslår bilag 3 til styrelsesvedtægten for skolevæsenet ændret. Sidste afsnit i Bilag 3: ”For alle skoler gælder, at der er undervisning på alle afdelingen på de klassetrin, som fremgår af bilag 3. Lukning af matrikler skal besluttes af Byrådet.” Foreslås ændret til: Fordelingen af klassetrin og antal spor på en skoles afdelinger fastsættes af skolebestyrelsen. Det sker i forbindelse med vedtagelsen af principperne for undervisningens organisering. Lukning af afdelinger kan kun besluttes af Byrådet efter udtalelse er indhentet fra den enkelte skoles bestyrelse. Begrundelse for forslaget: Forslagsstillerne finder det naturligt, at kompetencen til at fordele de enkelte klasser på skolens afdelinger besluttes af den enkelte skoles bestyrelse, da skolebestyrelserne er tillagt kompetencen til at fastlægge principperne for undervisningens organisering jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2: ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1. undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,” Det er forslagsstillernes opfattelse, at skolebestyrelserne skal have den nødvendige frihed til at beslutte, hvilken undervisning, der skal foregå på de enkelte afdelinger, så de enkelte afdelinger i videst muligt omfang lever op til Byrådets målsætninger for områder – både undervisningsmæssigt og i forhold til lokalsamfundenes interesser. Det forudsættes desuden, skolebestyrelserne vil organisere undervisningen således at den enkelte skole kan få mest mulig undervisning for pengene, dvs. minimere transportomkostninger og udgifter til unødvendige bygningsændringer. En vedtagelse af ændringsforslaget betyder, at Bilag 3 til styrelsesvedtægten revideres og fx

Made with FlippingBook - Online magazine maker