Referat af Byrådets møde d. 23.08.2016

Byrådet 23-08-2016

Punkt 112: Godkendelse af dagsorden

00.22.02-A26-1-13 Beslutning Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Godkendt med den ændring at sag 127 udgår.

Punkt 113: Endelig vedtagelse af Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken og Kommuneplantillæg 10 01.02.05-P16-3-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken og Kommuneplantillæg nr. 10 skal skabe det planmæssige grundlag for, at VUC Storstrøm kan etablere uddannelsesbyggeri i området - et byggeri, som vil markere startskuddet på realisering af Campus Næstved. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken og 2. Kommuneplantillæg nr. 10 vedtages endeligt med de i rettelsesbladet angivne ændringer. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 08.08.2016 Fraværende: Elmer Jacobsen Ad 1-2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling Baggrund Plan- og Ejendomsudvalget besluttede på møde den 19.10.2015 at udarbejde lokalplan for første del af Campus Næstved ved Munkebakken. Det skete på anmodning fra VUC Storstrøm, som med udgangspunkt i tankerne fra "Masterplan for Campus Næstved" ønsker at påbegynde realisering af planerne om Campus Næstved ved at etablere uddannelse ved Munkebakken. For at VUC Storstrøm kan realisere sit ønske om semesterstart i sine nye bygninger ved Munkebakken i sommeren 2018, skal nærværende lokalplan være endeligt godkendt ultimo august 2016, så materialet kan præsenteres for Finansrådet. "Masterplan for Campus Næstved" blev udviklet i efteråret 2013 i et samarbejde mellem Næstved Kommune og byens uddannelser, deriblandt VUC Storstrøm. Masterplanen blev godkendt af Næstved Byråd den 25/02-2014 og samler byens uddannelser omkring Næstved Station i en campus, som er opdelt i tre etaper. Første etape er i Teatergade ved Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Økonomiudvalget, 15.08.2016

Munkebakken, mens anden og tredje etape er henholdsvis på Posthusparkeringen og i Markkvarteret. Området på og omkring Munkebakken er på nuværende tidspunkt planlagt til rekreativt grønt område. Derfor skal Lokalplan 060 for det område ved Munkebakken, hvor VUC Storstrøm ønsker at etablere uddannelse samt Kommuneplantillæg nr. 10 for hele arealet ved Munkebakken i Teatergade, hvor der er planlagt campus, skabe det planmæssige grundlag for, at der kan etableres campus i dette område. Indhold i lokalplanen Lokalplanen omfatter den del af Campus Næstved, som VUC skal udgøre, hvorfor lokalplanområdet også kun begrænser sig til en mindre del af Teatergade og Munkebakken, og derved kun en del af 1. etape. Dette sikrer, at lokalplanen spiller optimalt sammen med VUC's tanker og ønsker, uden at disse kan skabe udfordringer ved senere tilbygning til Campus Næstved, dog skal efterfølgende byggeri til den tid selvfølgelig tilpasses det etablerede. Samtidig har det givet den mest smidige proces i en stram tidsplan, hvor lokalplanen skal være endeligt vedtaget ultimo august. Foruden, at lokalplanens formål er at skabe mulighed for, at der kan etableres uddannelse i området, skal den også sikre, at ny bebyggelse i området både bygger på tankerne i "Masterplan for Campus Næstved" samt bliver indpasset i de eksisterende omgivelser. Desuden er formålet også, at der laves en samlet planlægning for lokalplanområdet både i forhold til områdets udearealer og terræn, ligesom den skal sikre, at der skabes forbindelse imellem Teatergade og Munkebakken. Borgermøde og høringssvar Der blev afholdt borgermøde den 2. juni 2016 i Mødelokale 2, Rådmandshaven 20, hvor godt 20 borgere, medlemmer af Plan- og Ejendomsudvalget og Teknisk Udvalg samt repræsentanter fra VUC Storstrøm deltog. Mødets spørgsmål og diskussioner drejede sig mest om forhold, der ligger uden for lokalplanens område. Blandt andet var der fokus på, hvilken betydning øget færdsel generelt i området og øget brug af Munkebakken vil have, om placeringen af Campus Næstved i bymidten er den rigtige, og hvordan fremtidige parkeringsforhold vil blive. Konkret til lokalplanen var der ønske om strammere krav til arkitekturen, så det sikres, at byggeriet vil passe til Næstved og området samt til, at områdets grønne udtryk bliver bevaret. Der er i høringsperioden indkommet 6 høringssvar, se "Bilag 2 - Lokalplan 060_Høringsnotat" for uddybning af disse, fra henholdsvis: - UCSJ, der støtter op om lokalplanen og glæder sig til selv at skulle igang med planlægningen for sit kommende byggeri ved Munkebakken - DSB, der orienterer om forhold uden for lokalplanområdet, som kan være relevante for en senere planlægning i forhold til etape 2 - Næstved Bibliotek, som ser gode perspektiver i Campus Næstved ved Munkebakken, også for biblioteket - Cyklistforbundet, Næstved Afdeling, der gør opmærksom på vigtigheden i at skabe gode trafikale forhold især for bløde trafikanter nu campus placeres centralt og tæt på stationen - Bevaringsforeningen, Næstved, som understreger vigtigheden i, at der tages særlige hensyn til Munkebakken i udformningen af de nye bygninger, samt at der sikres offentlig adgang fra Teatergade til Munkebakken - Jan Lundstrøm, borger, som bl.a. opfordrer til, at der passes på Munkebakken, når der planlægges og bygges en campus derved samt stiller spørgsmål til områder og

problemstillinger, der ligger uden for lokalplanen. Rettelser i lokalplanen

På baggrund af høringssvarene præciseres §4.7, så der sikres, at der skabes offentlige forbindelser fra Teatergade til Munkebakken på både den vest- og østlige side af byggefelt 2. Desuden er der lavet en mindre administrativ tilretning af lokalplanområdet, så området indskrænkes mod syd, hvormed den sydlige afgrænsning bliver sammenfaldende med kommuneplantillæggets afgrænsning. Denne rettelse medfører ikke andre ændringer af

lokalplanens indhold. Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg nr. 10 sikrer, at der kan etableres uddannelse i et område, der ellers hidtil har været udlagt til rekreativt grønt område. Kommuneplantillægget dækker hele det område imellem Munkebakken og Teatergade, hvor Campus Næstved er tænkt placeret - og altså ikke kun lokalplanforslagets område. Den centrale del af Munkebakken, som ikke er inkluderet i dette kommuneplantillæg, vedbliver at være rekreativt grønt område. TidligerePolitiskBehandling Plan og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag

060_Lokalplan 060_Høringsnotat Lokalplan 060-rettelsesblad-PEU Forslag til lokalplan 060

Punkt 114: Endelig vedtagelse af lokalplan 065

01.02.05-G00-2-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Forslag til lokalplan 065 har været fremlagt til offentlig høring i 8 uger. På baggrund af bemærkninger og indsigelser, modtaget i offentlighedsperioden, er der udarbejdet forslag til mindre justeringer af planens indhold. Lokalplanen med de foreslåede ændringer forelægges nu til endelig vedtagelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at lokalplan 065 for Kirkebakken 8 godkendes med mindre justeringer vedr. adgangsforhold og færdselsret. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 08.08.2016 Fraværende: Elmer Jacobsen Anbefales Økonomiudvalget, 15.08.2016 Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Forslag til lokalplan 065 for Kirkebakken 8 i Karrebæk er iværksat på baggrund af et ønske fra en gruppe af forældre, der tog initiativ til etablering af en privat skole på ejendommen. Kirkebakken 8 indgår i et kulturmiljø, der omfatter den ældste del af Karrebæk by med bl.a. kirken, møllen og præstegården. Lokalplanen åbner mulighed for etablering af en skole, lejrskole, institutioner mm. på ejendommen og viderefører muligheden for bolig og erhverv uden gener for boligerne. Eksisterende hovedbygning fra 1830, der har fungeret som Karrebæk Skole indtil 2. verdenskrig og som lejrskole indtil for nylig, udpeges som bevaringsværdig i lokalplanen. Der fastsættes en række bestemmelser for at sikre bevaring af bygningens arkitektoniske karaktertræk, særlige bygningshistorie og materialemæssige og håndværksmæssige kvaliteter. Derudover sikres det, at tilbygninger til den bevaringsværdige bygning og ny bebyggelse udføres med placering, materialer og arkitektur med respekt for den bevaringsværdige bygning og kulturmiljøet. I den sydlige del af ejendommen i tilknytning til eksisterende bebyggelse udlægger lokalplanen et byggefelt, hvor bebyggelsen skal placeres. Den nordlige ubebyggede del

udlægges som fælles friareal med mulighed for opstilling af legeredskaber mv. I forbindelse med skole, lejrskole eller institution åbnes der mulighed for etablering af træbeklædte pavilloner. Lokalplanen fastsætter en række bebyggelsesregulerende bestemmelser for ny bebyggelse, tilbygninger og ombygning af eksisterende bevaringsværdige bygning for at sikre arkitektonisk og materialemæssig indpasning i kulturmiljøet. Ved den endelige vedtagelse af lokalplanen, skal lokalplan 004 for de centrale byområder i Karrebæk og Karrebæksminde aflyses for Kirkebakken 8. Forslag til lokalplanen har været offentligt fremlagt i 8 uger fra 26. maj - 21. juli 2016. I offentlighedsperioden er der i alt modtaget 2 bemærkninger og indsigelser, vedlagt som bilag til sagen. En borger fra Karrebæk påskønner initiativet og ønsker at byde skolen velkommen i området og angiver, at lokalplanen kan være med til at igangsætte den udvikling i Karrebæk, der er så stærkt brug for. 4 naboer til Kirkebakken 8 fremkom med et høringssvar, der omhandler de trafikale forhold på Kirkebakken, støjforholdene fra bl.a. nye ventilationsanlæg på skolebygningen og parkeringsforholdene samt færdselsret for Kirkebakken 16 gennem lokalplanområdet mm. Naboerne er bekymrede for trafikmængden og sikkerheden for skolebørn og oplister en række mulige trafikale tiltag til forbedring af skoleveje. Desuden påpeger de utilstrækkelige parkeringsforhold. Derudover mener naboerne, at en ny udkørsel, som skolen er i gang med at etablere, er i strid med lokalplanens bestemmelser i § 4.1. Det skal oplyses, at udkørslen samtidig skal anvendes som vejadgang for Kirkebakken 16, som har tinglyst færdselsret igennem Kirkebakken 8. Administrationen kan oplyse, at Teknisk Udvalg har været opmærksom på de trafikale udfordringer på Kirkebakken, og Center for Trafik og Ejendomme (CTE) allerede er i gang med at undersøge muligheden for forbedring af forholdene. Derudover har CTE vurderet, at en fælles udkørsel for Kirkebakken 8 og 16 er en forsvarlig trafikal løsning. Angående parkeringsforholdene kan det oplyses, at lokalplanen udlægger et parkeringsareal med ca. 20 p-pladser foran skolebygningen, og opfylder dermed parkeringskravene, som er 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til offentlige formål. Skolebestyrelsen har tilsendt kommentarer på indsigelse, der er vedlagt som bilag til sagen. På baggrund af bemærkninger og indsigelser har administrationen udarbejdet forslag til enkelte mindre ændringer til lokalplanen vedr. adgangsforholdene og færdselsret for Kirkebakken 16, der fremgår af et rettelsesblad vedlagt sagen. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag 065_FORSLAG Skolebestyrelsens kommentarer til indsigelse Rettelsesblad

Indsigelser.pdf

Punkt 115: Forslag til lokalplan 070 for Sportscollege ved Næstved Hallerne

01.02.05-P16-7-16 Resume Kompetenceudvalg: Plan- og Ejendomsudvalget/Byrådet Forslag til lokalplan 070, som er udarbejdet med bidrag fra Boligselskabet KAB, fremlægges til godkendelse, så forslaget kan sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget har til formål at give mulighed for at etablere et sportscollege i form af 30 kollegieværelser/ungdomsboliger i tæt-lav bebyggelse i to etager. Hertil skal der etableres tilhørende udendørs fri- og parkeringsarealer. Lokalplanområdet er beliggende på hjørnegrunden ved Næstved Hallerne, hvor Rolighedsvej og Ved Stadion krydser hinanden. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at der tages stilling til, om lokalplanforslaget vurderes at være af så stor offentlig interesse eller at have en principiel betydning, der kræver forelæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet. 2. at forslag til lokalplan 070 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 29/8 til den 25/10 2016. 3. at der afholdes borgermøde torsdag den 29. september 2016 kl. 16.30 i mødelokale 2, Rådmandshaven 20. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 27.06.2016 Ad 1: Udvalget vurderer, at lokalplanforslaget er af så stor offentlig interesse og principiel betydning, at det kræver forelæggelse for Økonomiudvalget og byrådet. Ad 2: Anbefales over for Økonomiudvalget og byrådet. Plan- og Ejendomsudvalget lægger vægt på, at administrationen har en dialog med bygherren om byggeriets udseende. Ad 3: Godkendt Administrationen orienterede om henvendelse fra Næstved Hallernes bestyrelse om placering ved Næstved Hallerne. Næstved Hallernes bestyrelse indbydes til møde med formand og administration inden møde i Økonomiudvalget den 8.8.2016 Administrativ tilføjelse den 30.6.2016

Administrationen er blevet gjort opmærksom på, at det er BOLIGNÆSTVED, der er bygherre. KAB er bygherres rådgiver. Økonomiudvalget, 15.08.2016 Ad 2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 2: Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke stemme for beslutningen idet han ønsker en anden placering. Sagsfremstilling Baggrund Baggrunden for forslag til lokalplan 070 er et ønske fra Boligselskabet KAB om at opføre et nyt boligbyggeri med moderne og attraktive kollegieværelser/ungdomsboliger for Sportscollege og Talentskolen. Boligselskabet har ønsket at give unge, som dyrker idræt på eliteplan, mulighed for at bo tæt ved de faciliteter, som de benytter sig af i deres hverdag. Ungdomsboligerne ligger ligeledes i nærheden af Næstved Gymnasium og Sjølundsskolen. Beliggenhed Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, udgør ca. 2600 m2 og er en del af matrikel nr. 1a, Åderup, Næstved Jorde. Området grænser op til Ved Stadion, der er ankomstvej til idrætsanlægget. Mod syd grænser området op til Rolighedsvej, som fører videre til Parkvej og Præstøvej. Det nordøstlige del af området anvendes i dag til parkering og til afsætning af materialer. Området omkring Næstved Hallernes gavl anvendes til ind- og udgang til selve sportsanlægget, og på den resterende del af området forefindes et større fritliggende areal, der fremstår som et grønt friareal. Arealet omgrænses af en ankomstvej til Næstved Hallerne med tilhørende disponeret plads til cykelparkering. Indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser vedrørende disponering af arealet, der opdeles i et byggefelt, friarealer (mellem boligbebyggelsen), parkeringsareal og et beplantningsbælte mod Rolighedsvej. Vejadgangen til lokalplanområdet bliver fra både Rolighedsvej og Ved Stadion, hvilket er en opretholdelse af eksisterende vejadgang. Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse tilpasses nærmiljøet (Næstved Hallerne og Næstved Arena), så der kan opnås størst mulig sammenhæng mellem lokalplanområdet og dets omgivelser. Lokalplanen fastsætter derfor bestemmelser omkring bebyggelsesprocent, bygningernes størrelse, placering (i byggefelt), maksimale højde, tagform, materiale og farve. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget været stor opmærksomhed på mulig støjbelastning fra arrangementer ved sportsanlægget, hvilket har betydet, at Næstved Kommune har fremsat krav til bygherre om at få udarbejdet en støjberegning. Tidligere støjberegning (udarbejdet i en anden sammenhæng) viser dog, at Miljøstyrelsens støjgrænser overholdes ved friarealerne (mellem boligerne - se kortbilag 2 i lokalplanen). Lokalplanen har bestemmelser om, at boligernes facader udformes, så støjgrænser overholdes (§8.6). TidligerePolitiskBehandling

Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger

Plan- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til, om lokalplanen vurderes at være at så stor offentlig interesse eller at have sådan principiel karakter, der kræver forelæggelse for Økonomiudvalget og byrådet. Iflg. den af byrådet vedtagne procedure for uddelegering af kompetencer til vedtagelse af lokalplaner, skal beslutninger om vedtagelse af lokalplanforslag der har principiel karakter eller en væsentlig offentlig interesse, forelægge for Økonomiudvalget og byrådet, mens vedtagelse af ukomplicerede lokalplaner kan ske i Plan- og Ejendomsudvalget. Bilag Forslag til lokalplan 070 Områdekort

Punkt 116: Budgetkontrol pr. 1. juli 2016

00.00.00-A00-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Budgetkontrollen pr. 1. juli viser mindreudgifter i forhold til det korrigerede budget på 96 mio. kr., men kun 11 mio. kr. i forhold til det oprindelie budget. Budgetkontrollen er forringet med 6 mio kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. de udgiftsneutrale bevillingsændringer godkendes – dvs. flytning af budgetbeløb fra ét politikområde til et andet, jf. bilag 3 2. der gives tillægsbevilling til anlæg på -12.432.000 kr. jf. bilag 2 3. de flerårige anlægsbevilling til renovering af Skomagerrækken ændres til 1,6 mio. kr. og bedre fremkommelighed for busser ændres til 1,9 mio.kr. i udgift og 950.000 kr. i indtægt jf. bilag 4 4. der gives tillægsbevilling til Politikområdet Undervisning på -1.000.000 kr. vedrørende afledt drift. 5. der gives tillægsbevilling til politikområdet Finansiering på 40.542.000 kr. 6. budgetkontrollen godkendes 7. opfølgning på strategiplan og budgetforlig tages til efterretning Beslutning Økonomiudvalget, 15.08.2016 Ad 1-6: Anbefales. Ad 7: Til efterretning. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 1-6: Godkendt.

Ad 7: Til efterretning. Sagsfremstilling Resultatet af budgetkontrollen i forhold til bevillingerne I mio. kr.

Forventet regnskab 1. april

Forventet regnskab 1. juli

Afvigelse i forhold til korrigeret budget 1. juli

Drift inkl. selvforvaltning

4.699

4.661

-88

Anlæg

127

134

-48 41

Finansiering

-4.919

-4.881

I alt

-92

-86

-96

+=merudgift/underskud; -= mindreudgift/overskud. Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes driftsudgifter på 4.661 mio. kr. Det er 88 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. På anlæg forventes der mindreudgifter på 48 mio. kr. og på finansiering forventes der mindreindtægter på 41 mio. kr. I alt forventes regnskabet at udvise mindreforbrug på 96 mio. kr. i forhold til bevillingerne. Det samlede regnskab for 2016 forventes at ende med et overskud på 86 mio. kr., hvilket er en forværring på 6 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april. Der er større forskydninger imellem de forskellige hovedposter – drift, anlæg og finansiering i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april. Der er 4 større ændringer i denne budgetkontrol i forhold til budgetkontrollen i april. - Der forventes væsentligt lavere udgifter på ældreområdet ca. 17 mio. kr. - Der forventes væsentligt lavere udgifter på arbejdsmarkedsområdet ca. 25 mio. kr. - Der forventes lidt højere anlægsudgifter ca. 7 mio. kr. - Der forventes væsentligt lavere finansieringsindtægter ca. 37 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 74 mio. kr. og nu forventes der et årsresultat på 86 mio. kr. i overskud. Dvs. at der forventes en likviditetsforøgelse som er 12 mio. kr. større end det oprindelige budget. Når budgetkontrollen er 96 mio. kr. bedre end bevillingerne og ikke kun 12 mio. kr., så skyldes det, at der er givet tillægsbevillinger på 84 mio. kr. Det korrigerede budget er altså højere end det oprindelige budget. Det er primært overførsler fra 2015 til 2016, der er givet tillægsbevillinger til. Der er givet bevilling på 130 mio. kr. i overførte drifts- og anlægsbevillinger og ved sidste budgetkontrol blev der givet negative tillægsbevillinger på 50 mio. kr. På de fleste politikområder forventes der mindreudgifter i forhold til bevillingerne. En del af det skyldes overførte overskud fra 2015. Der er ingen større driftsudfordringer på nogen politikområder, idet Omsorgsudvalget har besluttet at flytte 11 mio. kr. fra ældreområdet til handicapområdet til dækning af den budgetudfordring på der ellers var forventet på handicapområdet. På en række politikområder (Sundhed, Politikere, Børn og Unge og Dagpasning) er der små budgetudfordringer på 1-2 mio.kr. Det forventes af områderne får styret forbruget hen mod budgetoverholdelse. På Arbejdsmarkedsområdet forventes der mindreudgifter på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, efter at budgettet er reduceret med 18,7 mio. kr. Budgettet reduceres pga. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet og pga. lovændringer. De forventede udgifter på arbejdsmarkedsområdet er faldet med 25 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april, men opvejes stort set af at vi også får lavere tilskud. Samlet set er resultatet af budgetkontrollen tilfredsstillende. Resultat i forhold til likviditeten Det oprindelige budget 2016 er vedtaget med en kasseopbygning på 74 mio. kr. Heraf er de 30 mio. kr. budgetteret i servicebufferpuljen. Budgetkontrollen viser, at der forventes en kasseopbygning der er 11 mio. kr. større, end der er budgetteret med. Dermed forventes nu en kasseopbygning på 86 mio. kr. i år.

Hvis der er en afvigelse i forhold til det oprindelige budget, giver det en likviditetspåvirkning, uanset om der er givet en bevilling til det eller ej.

På baggrund af denne budgetkontrol er der udarbejdet en ny likviditetsprognose, der peger på en gennemsnitslikviditet på ca. 250 mio. kr. ved årets udgang. Opfølgning på strategiplan og budgetforlig Der er foretaget opfølgning på målene i strategiplanen og i budgetforliget. Strategiplanen er opdelt i 4 bilag - et for hvert tema. Økonomi I budgetkontrollen er indstillet følgende bevillingsændringer Bevillingsønske Kontoområde 2016 2017 2018 2019 Drift Anlæg -12.432.000 Afledt drift -1.000.000 Finansiering 40.542.000 Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning -27.110.000 Forklaring: Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og minus er indtægt/mindreudgift. For kassebeholdning er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er minus, og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag Samlet budgetkontrol pr. 1. juli 2016

Bilag 1 Budgetkontrol på driften Bilag 2 Budgetkontrol på anlæg

Bilag 3 Oversigt over udgiftsneutrale bevillingsændringer Bilag 4 Oversigt over ændringer af anlægsbevillinger Bilag 5 Oversigtstabel på arbejdsmarkedsområdet Bilag 6 Bemærkninger til budgetkontrol pr. 1. juli 2016 - arbejdsmarked Bilag 7 Uddybende bemærkninger på ældreområdet Bilag 8 Halvårsregnskab Bilag 9 Opfølgning på budgetforlig Bilag 10 Tema 1_Bosætning og erhverv_Strategiplan 2016 (Juli) Bilag 11 Tema 2_Uddannelse og arbejdsmarked_Strategiplan 2016 (Juli)

Bilag 12 Tema 3_Samarbejder_Strategiplan 2016 (Juli) Bilag 13 Tema 4_Økonomi og organisation_Strategiplan 2016 (Juli)

Punkt 117: Lov og cirkulæreprogram

00.30.10-Ø00-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Konsekvensberegninger af årets lov- og cirkulæreprogram. INDSTILLING Administrationen indstiller, at

1. Økonomiudvalget godkender indarbejdelse af konsekvenserne i budget 2017-2020 2. der gives tillægsbevilling på driften i 2016 på 3.980.000 kr som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 3. der gives en tillægsbevilling i 2016 på 756.000 kr. til Ældreområdet til akutfunktioner i hjemmesygeplejen som følge af økonomiaftalen 4. at der gives tillægsbevilling i 2016 til finansiering på 4.187.000 kr. i merindtægt. Beslutning Økonomiudvalget, 15.08.2016 Ad 1-4: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling Kommunerne kompenseres for mer- eller mindreudgifter som følge af lovændringer via kommunernes bloktilskud. Kompensationsbeløbene er en del af økonomiforhandlingerne og fremgår af det såkaldte lov- og cirkulæreprogram. I budgetstrategien er det fastlagt, at der sker en automatisk korrektion af budgetterne svarende til Næstveds andel af bloktilskuddet, uanset om de reelle mer- eller mindreudgifter i Næstved er anderledes. Automatiseringen er indført fra sidste år, fordi det er vanskeligt at beregne de præcise konsekvenser. Næstveds andel af kompensationsbeløbene på landsplan er 1,44%. Den automatiske tilretning af budgetterne sker på alle områder bortset fra Arbejdsmarkedsområdet og aktivitetsbestemt medfinansiering, hvor der hvert år udarbejdes nye budgetforslag fra bunden inkl. eventuelle lovændringer. For det kommende års budget skal der indarbejdes følgende yderligere driftsudgifter: 2017: 5.597.000 kr. 2018: 5.581.000 kr. 2019: 6.939.000 kr. 2020: 6.939.000 kr. Budgetstrategien fastlægger alene kravene til udarbejdelse af budgettet for de kommende år.

Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder også kompensationsbeløb i indeværende år. Center for Økonomi- og Analyse anbefaler, at der også sker en automatisk korrektion af budgetterne i indeværende år. Der skal i 2016 gives tillægsbevilling til yderligere driftsudgifter på: 2016: 3.980.000 kr. Udover lov og cirkulæreprogrammet betyder økonomiaftalen også at kommunerne tilføres midler til akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Kompensationsbeløbet i 2016 er 756.000 kr. Beløb for 2017-2020 udgør 1.477.000 kr. årligt og er indabrejdet i budgettet som en teknisk korrektion. Fordeling af kompensationsbeløb på de forskellige lovændringer og hvilke politikområder de kompenseres på fremgår af bilag 2. Der vedlægges en beskrivelse af lov og cirkulæreprogrammet i bilag 1. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag Bilag 1: KLs beskrivelse af lov- og cirkulæreprogram Bilag 2: Budgetændringer i Næstved pga. lov og cirkulæreprogram

Punkt 118: Anlægsbevilling, lokalplaner

00.30.08-Ø00-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Anlægsbevilling efter Økonomiudvalgets anbefaling om ekstern udarbejdelse af udkast til lokalplaner. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at der gives anlægsbeviling på i alt 450.000 kr. til eksternt udarbejdelse af lokalplaner, 2. at der i 2016 frigives et rådighedsbeløb på 110.000 kr. til påbegyndelse af arbejdet med den første lokalplan. Beslutning Økonomiudvalget, 15.08.2016 Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling Økonomiudvalget er tidligere forelagt en sag om disponering af budget til køb og salg af fast ejendom, samt byggemodninger. Der blev her forslået reserveret budget til ekstern bistand til udarbejdelse af lokalplaner i udvalgte områder. Det foreslås særligt, at der snarest muligt reserveres budget til ekstern bistand til udarbejdelse af lokalplaner på udvalgte lokaliteter. Dette særligt af hensyn til, at klargøring til salg af råjord uden lokalplan anslås at vare minimum 26 måneder, hvoraf lokalplanproces er den længstvarende proces. Med lokalplan nedsættes tidshorisonten til klargøring med færdig byggemodning til anslået 15 måneder. En lang reaktionstid kræver planlægning og fleksibilitet efter konstateret behov for både bolig- og erhvervsjord. Forslag til disponering af budgetmidler er under forudsætning af en forventet salgshastighed på 20-25 boliggrunde årligt (Næstved byområde) men også, at der lokalplanlægges for boliggrunde på Stenlænge-

området, samt flere allerede i kommuneplanen udlagte erhvervsområder. Konkrete forslag til ekstern udarbejdelse af forslag til lokalplaner:

1. udarbejdelse af lokalplan for Øverup Erhverv, nord for Køgevej, forlængelse ved Megacenter/ Vestergårdsvej (allerede udlagt i kommuneplan til erhversformål) - foreslås igangsat allerede i 2016 2. udarbejdelse af lokalplan for Øverup Erhverv, Øverup Krog, øst for Ring Øst (allerede

udlagt i kommuneplan) - budget 2017 3. udarbejdelse af lokalplan for en enkelt etape til boligbebyggelse på Stenlænge-området (opstart efter godkendt Masterplan) - budget 2017 4. eventuel udarbejdelse af lokalplan for en udvidelse af Stenstrup Industri - budget 2018 Økonomi. Der er anslået en udgift på 110.000 kr. pr. lokalplanforslag, oprundet til samlet 450.000 kr., heraf 110.000 kr. til én lokalplan der opstartes allerede i 2016. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at der på budgettet for 2016 fortsat er uforbrugte rådighedsbeløb til byggemodning til boligformål, hvorfor der er dækning for det ansøgte beløb på 110.000 kr. til påbegyndelse af udarbejdelse af lokalplaner Bevillingsønske Kontoområde 2016 2017 2018 2019 Drift Anlæg 110.000 kr. Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb -110.000 kr. Kassebeholdning Forklaring: Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og minus er indtægt/mindreudgift. For kassebeholdning er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er minus, og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag Kortoversigt, Næstved syd, Plantevej og Englebjergvej Kortoversigt, Næstved Nord

Punkt 119: Skema A-ansøgning fra Lejerbo. 40 boliger ved Fasanvej. Nybyggerne

03.02.00-G01-3-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet.

Lejerbo fremsender skema A med ansøgning om tilsagn til opførelse af 40 almene familieboliger på Fasanvej 50. Projektet er udsprunget af "Nybyggerne" og opføres, så det kan DGNB-certificeres. Der skal ved tilsagnet være godkendelse af den påtænkte bebyggelse, af økonomien heri og tilsagn om kommunal garantiforpligtelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at

1. projektet og skema A-ansøgningen godkendes, og 2. der gives tilsagn til kommunegaranti som ansøgt. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 27.06.2016

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Økonomiudvalget, 15.08.2016

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling Lejerbo ansøger - på baggrund af en reserveret ramme på 7,6 mio. kr. af kommunens budget til grundkapitalindskud - på ny om tilsagn til at opføre 40 familieboliger som en del af det af kommunen tilvejebragte udviklingsprojekt for boliger på Skyttemarken, Nybyggerne. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Lenagerarkitekterne, der også bidrog til udarbejdelsen af Nybyggerne. Der ønskes opført 8 2-rumsboliger à 65 m2, 16 3-rumsboliger à 90 m2 og 16 4-rumsboliger à 115 m2. Sidstnævnte udføres i 2 plan, resten som tæt-lav klynger. Samlet bebyggelse udgør 3800 m2. Projektet opføres, så det kan certificeres efter DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen= det tyske selskab for bæredygtigt byggeri), der er et anerkendt system

til at vurdere og certificere bæredygtigt byggeri. Der lægges vægt på bæredygtige materialer, økologi/klimatilpasning, sociale sammenhænge og forbrugsbegrænsning/genbrug. Projektet vurderes at være i overensstemmelse med områdets lokalplan. Grunden købes af Næstved Kommune, salget behandles i særskilt sag. Projektet forventes, efter afholdt prækvalifikation, udbudt i totalentreprise på projektforslagsniveau med en targetsum. Byggeperiode ca. 14 mdr. Anlægsudgiften til de 40 boliger er i skema A opgjort til 77.177.000 kr. fordelt således: Grundkøb og byggemodning 6.798.000 kr. Håndværkerudgifter 58.853.000 kr. Omkostninger 10.240.000 kr. Offentlige gebyrer 1.286.000 kr. Det gældende rammebeløb for opførelse af almene familieboliger er overholdt. Finansiering tilvejebringes således: 88 % støttede lån 67.916.000 kr. 2 % beboerindskud 1.544.000 kr. 10 % kommunalt grundkapitallån 7.718.000 kr. Kommunen skal garantere for lån, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi på optagelsestidspunktet. I denne sag er det anslået, at kommunen skal garantere for lån på knapt 44 mio.kr. eller 64,66% af støttelånet. Den endelige garantistørrelse kan dog først fastsættes ved byggeriets afslutning. Lejeniveauet er af Lejerbo på baggrund af byggeudgifter og driftsestimat beregnet til 964 kr./m2 plus skønnet forbrug 143 kr./m2, så den månedlige husleje inkl. forbrug vil være 10.043 kr. for 4 værelser, 8.073 kr. for 3 værelser og 5.988 kr. for 2 værelser. Ledighedsstatistikken for almene familieboliger i Næstved viser for årets første 4 måneder 3 -5 ledige boliger ud af ca. 6.350. Økonomi Center for Økonomi og Analyse oplyser, at grundkapitalindskud ikke er låneberettiget. Til dækning af den kommunale grundkapital er der afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017. Af denne ramme er der tidligere reserveret 7,6 mio. kr. til omhandlede projekt. Det kan endvidere oplyses, at den ansøgte kommunegaranti ikke vil påvirke kommunens låneramme eller kræve deponering. Til orientering ser status på grundkapitalrammen således ud - hele 1.000 kr.: Projekt Foreløbigt tilsagn Skema A Afvigelse Budget 2016 og 2017, i alt 20.000 Lejerbo, Fasanvej - skema A undervejs 7.600 7.718 118 Trollebo, Ejlersvej - skema A undervejs 5.100 5.344 244 BoligNæstved, Rolighedsvej 1.700 FSB, 20 boliger i Fuglebjerg 3.000

I alt

17.400

13.062 362

Afvigelse

362

I alt disponeret 17.762 Restramme til bl.a. finansiering af flygtningeboliger 2.238 *)

*) I sag vedr. ansøgning om grundkapital til billige almene boliger anbefales det, at der søges om 14 mio. kr. fra den statslige pulje for tilskud til grundkapitallån til etablering af almene boliger, som kan forbeholdes flygtninge, hvilket nedbringer det kommunale tilskud til ca. 25 % eller 3,5 mio. kr. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget vedtog den 2.12.2013 på baggrund af et fremsendt projekt: Udvalget ønsker et andet projekt - gerne i lighed med Lendagerprojektet - forelagt. Bilag

Situationsplan Nybyggerne Arealskema Nybyggerne Indretning 2-rumsbolig Indretning 3-rumsbolig Indretning 4-rumsbolig

Punkt 120: Skema A-ansøgning. Trollebo. 32 boliger på Ejlersvej

03.02.00-G01-2-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Domea søger, på vegne af Boligselskabet Trollebo, om godkendelse af skema A i forbindelse med opførelse af 32 familieboliger ved Ejlersvej/Lupinvej. Herunder godkendelse af projektet, anlægsudgiften, finansieringen og den kommunale garantistillelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at projektet og herunder skema A godkendes, og 2. at der ydes kommunegaranti som ansøgt. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 27.06.2016

Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Økonomiudvalget, 15.08.2016

Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen og Kirsten Devantier var fraværende. Ad 1-2: Godkendt. Sagsfremstilling

Domea har, på vegne af Boligselskabet Trollebo, den 31. marts 2016 ansøgt om godkendelse af Skema A til opførelse af 32 almene familieboliger ved Ejlersvej/Lupinvej. Projektet omfatter 2 punkthuse med 2536 m2 bolig fordelt på følgende lejligheder: Antal lejlighederAntal værelserBruttoareal pr. lejlighedSamlet bruttoareal Lejlighedstype A18 2 73 m2 584 m2 Lejlighedstype A28 3 87 m2 696 m2 Lejlighedstype A38 3 87 m2 696 m2 Lejlighedstype A48 2 70 m2 560 m2 Bebyggelsen omfatter 2 boligblokke i 4 etager. Bygningerne udføres i robuste materialer, så der kræves minimal vedligeholdelse. Der lægges endvidere vægt på at minimere boligernes energiforbrug. Det påregnes, at en 3. blok opføres med 16 privatejede lejligheder. Kan der ikke skaffes

investor hertil, påregner boligselskabet at fremsende ansøgning om at måtte opføre de 16 boliger som almene. Boligerne består af en ligelig fordeling af 2 og 3 værelseslejligheder. Alle lejlighederne udføres med altaner på 15 m2 - og for stueetagens vedkommende med opholdshaver med anlagte terrasser. Alle boligerne udformes, så de kan anvendes af selvhjulpne kørestolsbrugere. Der etableres således elevator i alle bygningerne. Planforhold: Projektet er i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan for området. Projektet udbydes i indbudt licitation. Anlægsudgiften: Etableringen af de 32 almene familieboliger er beregnet til 53,442 mio. kr. inkl. moms. Den samlede anskaffelsessum omfatter: Grundkøbesum og byggemodning 6.929.000 kr. Håndværkerudgifter 38.080.000 kr. Omkostninger + 878.000 kr. i gebyrer 8.433.000 kr. I alt 53.442.000 kr. Anlægsudgiften ligger inden for det gældende rammebeløb for almene boliger påbegyndt i 2016. Finansiering: Lov om almene boliger § 118a, stk. 1 Kommunal grundkapital 10 % 5.344.000 kr. Beboerindskud 2 % 1.069.000 kr. Støttede lån 88 % 47.029.000 kr. I alt 53.422.000 kr. Ved den forlods tildeling af andel af kommunens budget for grundkapitalindskud er der stillet projektet 5,1 mio.kr. i udsigt. Kommunal garantistillelse til støttelån på 47.029.000 kr. er af Domea oplyst til 60,81 %. Markedslejen, der danner grundlag for beregningen, bliver først endelig fastsat af kreditforeningen ved indhentning af lånetilsagn i forbindelse med Skema B. Huslejen: Huslejen er på baggrund af anlægsudgiften beregnet til 1.106 kr. pr. m2/år. (Anslået 980 kr. pr. m2 og forbrug 126 kr. pr. m2) Lejlighedstype A1 6.728 kr. pr. mdr. Lejlighedstype A2 og A3 8.019 kr. pr. mdr. Lejlighedstype A4 6.452 kr. pr. mdr. Økonomi Center for Økonomi og Analyse oplyser, at grundkapitalindskud ikke er låneberettiget. Til dækning af den kommunale grundkapital er der afsat 10 mio. kr. i hvert af årene 2016 og 2017. Af denne ramme er der tidligere reserveret 5,1 mio. kr. til omhandlede projekt. Det kan endvidere oplyses, at den ansøgte kommunegaranti ikke vil påvirke kommunens låneramme eller kræve deponering.

Til orientering ser status på grundkapitalrammen således ud - hele 1.000 kr.: Projekt

Foreløbigt tilsagn Skema A Afvigelse

Budget 2016 og 2017, i alt

20.000 7.600 5.100 1.700 3.000 17.400

Lejerbo, Fasanvej - skema A undervejs Trollebo, Ejlersvej - skema A undervejs BoligNæstved, Rolighedsvej FSB, 20 boliger i Fuglebjerg

7.718 118 5.344 244

I alt

13.062 362

Afvigelse

362

I alt disponeret 17.762 Restramme til bl.a. finansiering af flygtningeboliger 2.238 *)

*) I sag vedr. ansøgning om grundkapital til billige almene boliger anbefales det, at der søges om 14 mio. kr. fra den statslige pulje for tilskud til grundkapitallån til etablering af almene boliger, som kan forbeholdes flygtninge, hvilket nedbringer det kommunale tilskud til ca. 25 % eller 3,5 mio. kr. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Ejendomsudvalget vedtog den 1.9.2014: at projektet ikke fremmes grundet økonomiske årsager, idet der ikke er budgetmæssig dækning til kommunens andel af anskaffelsessummen, idet udvalget anbefaler, at Nybygger-projektet prioriteres. Byrådet tiltrådte denne indstilling den 16.9.2014. Bilag BILAG:Følgebrev skema A ansøgning.pdf BILAG:Eilersvej projekt booklet_.pdf

Punkt 121: Kommunale lånegarantier til renoveringen af Birkehegnet, BoligNæstved, afd. 10

03.02.00-G00-2-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Gennemførelsen af den af byrådet godkendte helhedsplan for renovering af Birkehegnet har vist sig mere omfattende end forventet. BoligNæstved har løbende forhandlet med Landsbyggefonden om mulige løsninger og disses finansiering. Arbejderne går nu ind i den sidste fase, og boligselskabet anmoder om kommunens tilsagn om at ville stille kommunegaranti til såvel støttede som ustøttede lån. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der meddeles tilsagn om kommunegaranti til støttet lån med regaranti 50% fra Landsbyggefonden på 30,997 mio. kr. og tilsagn om kommunegaranti for ustøttede 30-årige fastforrentede realkreditlån med en samlet hovedstol på indtil 71,231 mio. kr. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 08.08.2016 Fraværende: Elmer Jacobsen Anbefales Økonomiudvalget, 15.08.2016 Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen og Kirsten Devantier var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Næstved Byråd godkendte den 24. juni 2014 skema B for renoveringsprojekt for BoligNæstveds afdeling 10, Birkehegnet. Byrådet godkendte en anskaffelsessum på 98.444.309 kr. Afdelingen rummer 373 boliger. Det har under udførelsesfasen vist sig, at der var behov for en række supplerende forbedrings- og opretningsarbejder, og boligselskabet har løbende været i dialog med Landsbyggefonden, da stigning i skema B-udgiften ikke kan forventes godkendt med mere end 2% uden en sådan forlods drøftelse. Boligselskabet ansøger nu om kommunegaranti for allerede udførte arbejder og arbejder, det vil være hensigtsmæssigt at udføre i samme omgang. Først og fremmest: Revner i porebetonvægge skulle udbedres ved injektion, men det viste

sig, da de blev blotlagt, at de ved opførelsen var opsat fagligt ukorrekt, hvorfor det har været nødvendigt at montere stålkryds på vægge, der er lejlighedsskel. Udgiften hertil er opgjort til 30,997 mio. kr., og Landsbyggefonden har tilkendegivet at ville godkende udgiften under forudsætning af, at Næstved Kommune kan godkende, og at skema C kan godkendes. Eksempler på andet allerede udførte arbejder er: Revner i badeværelsesvægge (samme problem med porebetonvægge) er lavet for at undgå risiko for fugt- og vandskader, Udskiftning af badeværelser, blandt andet som konsekvens af, at varmtvandsrør (skjulte) er næsten kalkede til og udskiftning således nært forstående, Køkkenændringer som konsekvens af opsætning af fjernvarmeunit, Udskiftning af flisebelægninger bl.a. i forbindelse med gravearbejder og følgearbejder ved skift til fjernvarmeinstallationer. Alle disse arbejder er vedligeholdelsesarbejder, som afdelingen principielt skulle have "spare sammen til", hvorfor Landsbyggefonden ikke vil støtte. Det betyder, at afdelingens beboere selv skal betale, og det foreslås at ske ved optagelse af ustøttede realkreditlån. Udgifterne til de arbejder - udførte som igangværende - som Landsbyggefonden ikke vil støtte, beløber sig til 46,231 mio. kr., som ønskes finansieret med realkreditlån. Nogle arbejder er besluttet i afdelingen, men ikke igangsat. Det drejer sig primært om skure og hegn på de boliger, hvor udskiftningen af disse dele ikke var nødvendige for helhedsplanen, samt forskellige forbedringer (færdiggørelser) på friarealerne, således at afdelingen i sin helhed fremstår som velrenoveret. Disse arbejder ønskes finansieret ved optagelse af yderligere et realkreditlån på 25 mio. kr. Ordinært afdelingsmøde den 8. september 2015, 26. oktober 2015 og den 14. juni 2016 har behandlet og godkendt låneoptagelse, som ansøgt. Der er i den forbindelse redegjort for, at boligafgiften fra og med år 2017 og til og med 2022 skal stige med 1,5% ud over den almindelige stigning i driftsbudgettet (svarer til 60 - 100 kr./mdr. i stigning pr. år). Organisationsbestyrelsen har besluttet at yde et lån på 15 mio. kr. til afdelingen, at yde et engangstilskud på 5,760 mio. kr. og at yde lokal ydelsesstøtte fra dispositionsfonden på 1,3 mio. kr./år i 10 år. Efter renoveringen vil huslejeniveauet i afdelingen ligge på niveau med andre nyere afdelinger i Næstved, og boligselskabet frygter ikke, at lejeniveauet vil gøre udlejning vanskelig. Center for Trafik og Ejendomme er enig i det hensigtsmæssige i at udføre alle arbejder i samme omgang, og frygter heller ikke udlejevanskeligheder. Det kunne dog have været hensigtsmæssigt, hvis disse overvejelser havde været synlige ved skema B-sagsbehandlingen, så kommunen kunne have vurderet sagen. Det vil rejse en hel del vaskeligheder, hvis ikke garantianmodningen imødekommes, da boligselskabsafdelingen ingen muligheder har for at opnå lån uden garantien. Økonomi Center for Økonomi og Analyse præciserer, at den nye anmodning om garantier er oven i de tidligere besluttede kommunegarantier. Byrådet godkendte den 24/6-14 en foreløbig kommunegaranti på 90,5% af støttede lån på 98,444 mio. kr., svarende til 89,092 mio. kr. Den endelige kommunegaranti bliver opgjort ved skema C, som forelægges efter færdiggørelsen af byggeriet.

I den nye ansøgning søges om en forhøjelse af kommunegarantien til det støttede lån på 30,997 mio. kr. Landbyggefonden garanterer for halvdelen af beløbet ved et eventuelt tab. Herudover søges om kommunegaranti til et ustøttet lån på 71,231 mio. kr., hvoraf de 46,231 mio. kr. allerede er afholdt. De resterende udgifter på 25 mio. kr. er ikke afholdt. Kommunens garanti for de ustøttede lån er mere risikabel end garantierne på det støttede lån. Næstved Kommune skal ikke deponere for kommunegarantierne, da det er almennyttigt boligformål. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Skema, huslejeniveauer Uddybninger af 25.7.2016

Ansøgning af 25.7.2016 BILAG Ansøgning af 21.4.2016 BILAG

Punkt 122: Revisionsberetning 2015 og Decisionsskrivelse 2014

00.32.00-K01-34-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Næstved Kommunes revision BDO har den 9/6-2016 fremsendt Revisionsberetningen for år 2015, til politisk godkendelse. Der er en enkelt revisionsbemærkning i beretningen. Regnskabsbilag vedr. Garanti og eventualerettigheder, fremlægges til godkendelse idet bilaget ikke blev godkendt i forbindelse med regnskabssagen den 16. april 2016. INDSTILLING Administrationen indstiller at: 1. Bilag til regnskab 2015, Garanti og eventualrettigheder godkendes. Ad 1-4: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen og Kirsten Devantier var fraværende. Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling Næstved Kommune har den 9. juni 2016 modtaget revisionsberetning fra BDO vedr. afsluttende beretning for regnskabet 2015. Beretningen er udsendt til Direktionen og Byrådet d. 10. juni 2016, efterfølgende har BDO sendt en tilrettet udgave, rettelsen handler udelukkende om nummereringen af afsnittene. Det er ved den løbende sagsrevision, af de sociale områder underlagt statsrefusion, konstateret, at der ikke er foretaget opfølgninger senest hver 3. måned, jf. Aktivlovens bestemmelser herfor. De mangelfulde opfølgninger er konstateret på sagsområderne vedrørende Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Revalidering underlagt Center for Arbejdsmarked. Det er dog påset, at der i de berørte sager er foretaget opfølgninger 4 gange årligt. Opfølgningerne er således blot ikke foretaget løbende og herunder med minimum 3 måneders interval. 2. Endeligt regnskab 2015 godkendes. 3. Revisionsberetning 2015 godkendes. 4. Decisionsskrivelse 2014 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget, 15.08.2016 BDO har en enkelt bemærkning til revisionsberetningen: 1.5.2 Revisionens bemærkninger til regnskabet 2015 Opfølgning efter Aktivlovens § 10

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47

Made with FlippingBook - Online magazine maker