I alt
-92
-86
-96
+=merudgift/underskud; -= mindreudgift/overskud. Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes driftsudgifter på 4.661 mio. kr. Det er 88 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. På anlæg forventes der mindreudgifter på 48 mio. kr. og på finansiering forventes der mindreindtægter på 41 mio. kr. I alt forventes regnskabet at udvise mindreforbrug på 96 mio. kr. i forhold til bevillingerne. Det samlede regnskab for 2016 forventes at ende med et overskud på 86 mio. kr., hvilket er en forværring på 6 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april. Der er større forskydninger imellem de forskellige hovedposter – drift, anlæg og finansiering i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april. Der er 4 større ændringer i denne budgetkontrol i forhold til budgetkontrollen i april. - Der forventes væsentligt lavere udgifter på ældreområdet ca. 17 mio. kr. - Der forventes væsentligt lavere udgifter på arbejdsmarkedsområdet ca. 25 mio. kr. - Der forventes lidt højere anlægsudgifter ca. 7 mio. kr. - Der forventes væsentligt lavere finansieringsindtægter ca. 37 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 74 mio. kr. og nu forventes der et årsresultat på 86 mio. kr. i overskud. Dvs. at der forventes en likviditetsforøgelse som er 12 mio. kr. større end det oprindelige budget. Når budgetkontrollen er 96 mio. kr. bedre end bevillingerne og ikke kun 12 mio. kr., så skyldes det, at der er givet tillægsbevillinger på 84 mio. kr. Det korrigerede budget er altså højere end det oprindelige budget. Det er primært overførsler fra 2015 til 2016, der er givet tillægsbevillinger til. Der er givet bevilling på 130 mio. kr. i overførte drifts- og anlægsbevillinger og ved sidste budgetkontrol blev der givet negative tillægsbevillinger på 50 mio. kr. På de fleste politikområder forventes der mindreudgifter i forhold til bevillingerne. En del af det skyldes overførte overskud fra 2015. Der er ingen større driftsudfordringer på nogen politikområder, idet Omsorgsudvalget har besluttet at flytte 11 mio. kr. fra ældreområdet til handicapområdet til dækning af den budgetudfordring på der ellers var forventet på handicapområdet. På en række politikområder (Sundhed, Politikere, Børn og Unge og Dagpasning) er der små budgetudfordringer på 1-2 mio.kr. Det forventes af områderne får styret forbruget hen mod budgetoverholdelse. På Arbejdsmarkedsområdet forventes der mindreudgifter på 5,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, efter at budgettet er reduceret med 18,7 mio. kr. Budgettet reduceres pga. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet og pga. lovændringer. De forventede udgifter på arbejdsmarkedsområdet er faldet med 25 mio. kr. i forhold til budgetkontrollen pr. 1. april, men opvejes stort set af at vi også får lavere tilskud. Samlet set er resultatet af budgetkontrollen tilfredsstillende. Resultat i forhold til likviditeten Det oprindelige budget 2016 er vedtaget med en kasseopbygning på 74 mio. kr. Heraf er de 30 mio. kr. budgetteret i servicebufferpuljen. Budgetkontrollen viser, at der forventes en kasseopbygning der er 11 mio. kr. større, end der er budgetteret med. Dermed forventes nu en kasseopbygning på 86 mio. kr. i år.
Hvis der er en afvigelse i forhold til det oprindelige budget, giver det en likviditetspåvirkning, uanset om der er givet en bevilling til det eller ej.
Made with FlippingBook - Online magazine maker