Administrationen er blevet gjort opmærksom på, at det er BOLIGNÆSTVED, der er bygherre. KAB er bygherres rådgiver. Økonomiudvalget, 15.08.2016 Ad 2: Anbefales. Byrådet, 23.08.2016 Gunver Birgitte Nielsen, Kirsten Devantier og Michael Perch var fraværende. Ad 2: Godkendt. Lars Hoppe Søe kan ikke stemme for beslutningen idet han ønsker en anden placering. Sagsfremstilling Baggrund Baggrunden for forslag til lokalplan 070 er et ønske fra Boligselskabet KAB om at opføre et nyt boligbyggeri med moderne og attraktive kollegieværelser/ungdomsboliger for Sportscollege og Talentskolen. Boligselskabet har ønsket at give unge, som dyrker idræt på eliteplan, mulighed for at bo tæt ved de faciliteter, som de benytter sig af i deres hverdag. Ungdomsboligerne ligger ligeledes i nærheden af Næstved Gymnasium og Sjølundsskolen. Beliggenhed Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, udgør ca. 2600 m2 og er en del af matrikel nr. 1a, Åderup, Næstved Jorde. Området grænser op til Ved Stadion, der er ankomstvej til idrætsanlægget. Mod syd grænser området op til Rolighedsvej, som fører videre til Parkvej og Præstøvej. Det nordøstlige del af området anvendes i dag til parkering og til afsætning af materialer. Området omkring Næstved Hallernes gavl anvendes til ind- og udgang til selve sportsanlægget, og på den resterende del af området forefindes et større fritliggende areal, der fremstår som et grønt friareal. Arealet omgrænses af en ankomstvej til Næstved Hallerne med tilhørende disponeret plads til cykelparkering. Indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser vedrørende disponering af arealet, der opdeles i et byggefelt, friarealer (mellem boligbebyggelsen), parkeringsareal og et beplantningsbælte mod Rolighedsvej. Vejadgangen til lokalplanområdet bliver fra både Rolighedsvej og Ved Stadion, hvilket er en opretholdelse af eksisterende vejadgang. Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse tilpasses nærmiljøet (Næstved Hallerne og Næstved Arena), så der kan opnås størst mulig sammenhæng mellem lokalplanområdet og dets omgivelser. Lokalplanen fastsætter derfor bestemmelser omkring bebyggelsesprocent, bygningernes størrelse, placering (i byggefelt), maksimale højde, tagform, materiale og farve. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget været stor opmærksomhed på mulig støjbelastning fra arrangementer ved sportsanlægget, hvilket har betydet, at Næstved Kommune har fremsat krav til bygherre om at få udarbejdet en støjberegning. Tidligere støjberegning (udarbejdet i en anden sammenhæng) viser dog, at Miljøstyrelsens støjgrænser overholdes ved friarealerne (mellem boligerne - se kortbilag 2 i lokalplanen). Lokalplanen har bestemmelser om, at boligernes facader udformes, så støjgrænser overholdes (§8.6). TidligerePolitiskBehandling
Made with FlippingBook - Online magazine maker