Det unge Grænseværn 1934-1936

sZ v

< ^ W

■

#K *2

f * 7

J* O

z 3*

£*, ^

z 7

* 7

4 ~

£ /* ' / e^, t S ^

«~sÉ^ S ^ S

A + .

Jf>

y .

p < r

r* r

r ^ ^

«A

7>f.

4 '

o -fr frr (£i /

<£?jt

77:

Æ,

P 7

S Z f ^ 7

^37 '

*7 #

di:

.43

7 4 ,

4*7 «M

f'Y r* icS r -- »S *. 7

?£*

eC*^* 1

G ^ if

< 2

£ -■*/'

'7-.

' / / ?

XS,

-£/&» a^e^C,

»s

c z r .

£ S y

/ i

<< s

c émAwés G ?**£ . &>

*ry

a ^ « t r

tjU * ^ L ■

< Z 4 ,

« T « ~ ----------- -

* . j , X ‘-

* .

- c — «

<7*

i s ^Ks L&*$~^p

<^ ^ f><-

f '

S Z

ts^ r G

s \ ^* J r Lx

7 ^

Z r

DET UNGE GRÆNSEVÆRN KONTOR: ØSTERGADE 17

Den 21/5

193 5.

T Ø N D E R

Telf. 200. Postgiro 12 150.

Formanden for Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn, Herr Sygehusinspektør Møller, Næstved. Idet jeg gentager min Tak for den os i Efteraaret tilsendte Ind bydelse til at deltage i Festlighederne i Anledning af Næstved Købstads 800 Aar s Jubilæum i Tiden omkring den 22. og 23.Juni d.A. beklager jeg at maatte meddele, at det i Betragtning af, at Jubilæumsfestlighederne viser sig at falde sammen med Det unge Grænseværns Aarsrnøde den 16.Juni, samt af, at Ollerup-Stævnet i ret stærk Grad vil lægge Beslag paa Ung dommens knapt tilmaalte Fritid, ikke vil være muligt at samle et til strækkeligt /mtal Deltagere til en Fællesrejse til Næstved den 16.Juni, hvorfor vi desværre ikke ser os i Stand til at efterkomme Deres venlige Indbydelse. Saafremt Deres Forening - Sønderjydsk Forening for Næstved og Omegn - imidlertid fremdeles maatte nære ønske om at foretage den i Deres Skrivelse af 23/8 34 omtalte Indvielse af Genforeningsmindet i Forbindel se med Det unge Grænseværn,tillader jeg mig at henvise Deres Forening til Det unge Grænseværns Organisationsudvalg for Præstø Amt,hvis Formand er Højskoleforstander Jens M.Jensen, Brøderup. I Haab om, at Deres Forening og Det unge Grænseværn maa faa Lykke til i Fællesskab at løfte de os paahvilende Opgave til Gavn for vort Land og Folk er jeg med venlig Hilsen Deres forbundne

Nummer 9

November 1935

2. Aargang

Folketingsvalget. Resultatet al det med saa stor Spænding imødesete Valg i Sønderjy lland foreligger nu —- Befolkningen h a r talt. Der herskede fo rud for Valget nogenlunde Enig lied i danske Kredse om, at Tvskerne vilde vinde % frem — men kun faa tænk te sig Muligheden af. at denne Fremgang vilde faa det Omfang, som Tilfældet blev. 28 % Stigning i Fo rho ld til Resultatet i 1982 var mere, end selv Pessim ister havde ventet. Der er heller næppe nogen Tvivl om. a t for Nord slesvigs Tyskere var Resultatet for saa vidt ogsaa en Overraskelse — noget andet er , om man svd for Grænsen vurderer det opnaaede Resultat særlig højt. Allerede i F lensborg og Læk — »F lensburger Nach- richten« og »Recker Anzeiger« — sporer man en vis Skuffelse. Fø rstnævn te Blad efterlyser tyske Arbej dere i Nordslesvig, der endnu m aa tte stemme »marxi stisk«! »Recker Anzeiger« forsøger ved allehaande Fo rtie lser og Fo rv rængn inger at »forbedre« del tvske Resultat. I Hamburg, hvor Pressen forud havde vist Valget megen Opmærksomhed, lægger man ikke Sk jul paa sin Skuffelse over, at 1935-Linien: Saar 91 °/o, Me- mel 81 °/o blev fo r tsa t med — Nordslesvig 15,5 °/o. Nogen K atastrofe for Nordslesvi gs Danskhed betød Valget saa ledes ikke — men en alvorlig Advarsel, en Paa mi ndelse om, at der er langt igen. inden Genfor eningen er virkelig fu ldby rde t — at der er Opgaver, der maa tages op og løses, om ikke F rem tiden skal bringe endnu sortere Dage end den 22. Oktober. Den danske O ffentligheds Opmærksomhed overfor Valget i Sønderjy lland blev særlig vakt den Dag, da »Det slesvigske Parti«s Repræ sen tan t Wilhelm Deich- g raber i den danske S tatsrad iofon i rettede sit vold

somme Angreb paa den danske Stat! Den danske L i beralitet. der er Fo rudsæ tn ingen for, at noget saadan t kunde ske, bliver inderlig m isforstaaet af de Menne sker. paa hvem den skulde gøre Ind tryk . Men Hr. Deichgraher opnaaede ved denne Tale — holdt paa Dansk — saavel som ved de af ham — paa Dansk — udgivne F lvvesk rifter »Nordslesvig venter«, at sikre sig den yderliggaaende Fløj indenfor Nordslesvigs Tyskhed — maaske i saa høj Grad, at han kan trænge Pas to r Schmidt ud af Folketinget! Landb rugsk risen — Tvangsauk tionerne var den tv- V." V ske Agitations Hovedpunkter. I Valgopraabet hed der det: »Her kæmper et retskaf fent og flittigt Bonde folk en fortniidet Kamp for Livet med en overmægtig Stats magt og dens Bagmænd. Grib til dette Vaaben, mine Landsmænd: „STEM TYSK !”« Grænserevisionskravet træder tvdeligt frem i Deich- gråbers Opraab : »Først, naar det slesvigske Spørgs- maal bliver kendt i Fdlandet, er der Udsigt til en ret- 7 O tierdig Løsning! Hjadp med til det bliver kendt! I)u har det i din Haand! STEM TYSK!« Det er i den tyske Presse blevet paastaae t, at den tvske Fremgang skyldtes det Forhold , at flere Nord- * v J v slesvigere var blevet k la r over deres virkelige fo lke lige T ilhørsforhold! Hvor urimelig denne Tanke er — hvor k la rt de økonom iske Motiver ligger fo r Dagen — vil en Gennemgang af de enkelte Resultater overbe vise enhver uhildet Iag ttager om. I Sogne, hvor no to risk ikke eet Menneske h a r virkelig folkelig Tilknvt- ning til Tyskheden, opnaaede Tyskerne ofte fo rb lø f fende Resultater. Saaledes sprang deres Stemmetal paa Kajnæs, hvor man — bo rtse t fra een enkelt F a milie — forgæves vil søge efter Spor af Tvskheden, fra 4 til 24! Ved Valget lil den tyske Rigsdag i 1924 opnaaede

D E N U N G E G R Æ N S E V A G I

Nr. 9

den danske Liste i Sydslesvig over 150 Stemmer i Kommunen E rfde ved Rensborg! Man var dengang paa dansk Side loyal nok til s traks at understrege, at disse Stemmer m aa tte skyldes økonom iske Motiver. Noget tilsvarende kan vi ikke vente fra tvsk Side — den tyske Stemmefremgang vil blive udny tte t som et Bevis paa Landsdelens »oprindelige« Tysklied. Den Kendsgerning, a t den tyske Agitation i Skrift som i Tale liar m aa tte t beny tte t det danske Sprog for at vinde denne Fremgang , forties ganske i den rigstyske Presse. Det vilde im id lertid være meget ilde anbrag t, om m an paa dansk Side slog sig til Ro med, a t Tyskerne ved dette Valg h a r luk re re t ved de herskende vanske lige økonom iske Forho ld . Tvæ rtimod aabner dette Valg Perspek tiver, der er a lt ande t end beroligende. Med al Anerkendelse a f den Urokkelighed, hvormed det overvældende F le rta l af Nordslesvigs Befolkning i en trang Tid b a r vist de tyske F ris te re Døren, maa man dog indrømme, a t der i Landsdelen findes et stø rre Tal a f økonom isk paavirkelige, end man forud havde troe t muligt. Det tyske S temmetal steg fra 9.868 til 12.621 — aitsaa en F rem gang paa 2.753, hvad der i sig selv er en meget betænkelig Sag. Men dertil kom mer yderligere, at de saaka ld te danske Nazister op- naaede 3596 St. Naar der kan rejses Tvivl om, i hvor høj Grad vi f ra dansk Side kan regne med disse Stem mer som udelukkende danske, skyldes det ikke saa meget det Forho ld , a t P a r tie t ved dette Valg er blevet anbefalet af en enkelt tysk-nazistisk Løsgænger, men derimod den Kendsgerning, som en Række Sognere su ltater h a r afsløret, a t hvor Tyskerne havde T ilbage gang, havde de danske Nazister en overvældende Fremgang . Nogle Eksemp ler vil vise dette: Tyskere Dansk Nazi 1932 1935 1932 - 1935 Ullerup 38 — 36 25 — 162 Bovrup 38 — 32 19 76 Visby / 4 0 19 Christiansfeld 30 26 2 16 De danske Nazister vil tage sig dette Fo rho ld til Indtægt og hævde, a t de h a r optaget Stemmer, som ellers vilde være gaaet til Tyskerne. Dette er s ikkert rigtigt, men Medaillen h a r den Bagside, at den Tro paa dansk Jamm erlighed og dansk S tatsstyres E len dighed — og den Tro paa Herlighederne i det Iredie Rige, som det lykkedes ved dette Valg at indgyde en saa stor Del af Nordslesvigs Vælgere, for en væsentlig Dels Vedkommende skyldes de danske Nazisters ofte ren t ud skandaløse Agitationsformer. Man gør derfor s ikkert klogt i at hen fø re en ikke ringe Del af dette Valgs nyomvundne danske Nazister til de national 1- paavirkeliges Klasse. Sammenligner m an dette Valg med det sidste tvske »Kon ju n k tu r valg« — Valget i 1926, vil man se, a t den tyske F remgang i Aar trods a lt ikke naaede at sikre Tyskerne saa høj en P rocen tdel af de afgivne Stem mer som dengang. Men yderligere vil man se, at Ty skerne — som Følge af den store Stigning i Valgdel tagelsen — h a r h a f t en overorden tlig Tilbagegang i Byerne — hvorved dette Valgs K a rak te r som et Land brugskrisevalg yderligere understreges. Den tyske

Føreren for de danske Nazister, Dr. Fritz Clausen, Bovrup, (i Midten)

Stemmeprocent i de 4 Købstæder var ved de to nævn te Valg saaledes: 1926 1935 Haderslev 19,2 18,6 Aabenraa 29,7 25,9 Sønderborg 24,9 20,0 Tønder 41,7 37,7 Man vil af disse Tal med S ikkerhed kunne drage den Slutning, at n aa r det ved dette Valg lykkedes Ty skerne at hævde en Stemmeprocent saa nær op af 1926-Valget, saa skyldtes dette de sørgelige Tilstande, hvorunder det nordslesvigske Landbrug maa virke. Naar vi derfo r ha r gjort Valgets Facit op, maa vi stille os <ælv det Spørgsmnah om den danske wStat liar gjort, hvad der burde gøres for at sætte Nordslesvig i Stand til at mode Krisen paa lige Fod med det øvrige Land. Her er Valgets springende Punkt. Er det rigtigt, at den Del af Danmark, der i 1920 vendte tilbage — ud mattet og udmarvet, berøvet Tusinder af sin bedste Ungdom — at denne Landsdel, der tidligere indenlun- de var ringere stillet end Rigets andre Dele, nu liar Kaar, der driver mange til Fortvivlelse — er dette rig tigt, saa er al Forargelse over »de økonomiske Bevæg grunde« saarc letkøbt. Den danske Stat liar forsømt en Opgave, som skal og maa løses. Opgavens Vanskelighed kan næppe overvurderes — at lodde Dybden i de Problemer, der trænger sig paa, er kun muligt for de allermest ind sigtsfulde. Men løses maa denne Opgave, om ikke en eventuelt kommende Forværring af Landbrugets For- n n hold skal føre Landet ud i katastrofale Tilstande. Her maa alle Betænkeligheder vige, — rent menneskelige Hensyn byder det — Statsraisonen kræver det.

Paa hosstaaende Kort er angivet danske og tyske Stemmer ved Valget d. 22 Oktober. I Parantes er angivet de tilsvarende Tal fra 1932.

J ( s o z - s z s / j i h b z - / t y r AO€

9 L /-0 4U

æ Z f a r f f t * / - 9 / W ? ' x t * - l % r u ~ b * 5 rr* i ?V° f i 4 N

4 7 ? ^

"/*?

z s £ ~ z s s

p o j g

; s f " "

4 S/OU I /

i « s \ ^

' " f ø - n t f

, ,/

J [ ? / / ' Z i i

W//-OZW!

7>y i?VJ1 IC \ " -VV f fø

- oc z j r b ' / i h b ' j [ ? 6 " ?S j

' L i l - S h l ' 7lA\ 7 ? ^ ' ^ , u\\

p/rt x ^ i ; ' m > \ M \

pff

. / ' ' ,7/

o z / - 8 0 Z s

& £ 2 — • ^ S 8 ^ r a r 1 t -S * S K \M - M S / s t - z U T ^ / r .

7 s " . , ! ’ / u ' - ' < . » 7 ' / / , £

7, f o '

^ 7 / - ' ^ /

oz / - ^ r oH

n , / 7

r z - L h i L

: .>, L „ r , .. , n7 / r ? s - $ & h i . , y \

ro t, - £ s z / * - - - ( /øé-

, „

t i z - o z 1) a / - < > y

' \ r s r / - j L z i \ s [ $ z f - j 7 ;

- v ^ -

/V,

v tL - b /L '^ b -h S L , _ J , [S*. / €4r -7 ' o r -

■ ■ / « - « ‘ ,

6 8 - Z 9 h / f o 7 s u j / - _

U j i p / o i g

t u ~ m r '

- o z t , \ } - r $ r j

- -

A/ \ - t s s f ~ l (>2] \

/ d * j s o g ' f 9W 9J \

f , z - / g / r x

i n \Lt - z s t \ 4 * / P \ %

- ' • -

’

r 7 U f ø - t Z t r -

^ S 9 / - & S S ~ ' r r° » } L, z - n / ' / / ' W \

^ n w *

< m z= r= ^ , a \ 9 > = ^ "

t f ^ ^ - é l S r / - ~ - f '

[ o r - * * ? ]

> e -

, ^ 5l'-W > / \

Nv ‘

1 ^ ,d \

, 7 U / > c ' S 7 - J L V Z i - - — - ' * -

Z , ?/ l ]

s i , - j : i \ i ' ^ f ,

« • » '

\ r s 7 C Z ' ^ , . r

' s - ,

..... / =

i /

\ u o J? 7

/ 1 7 / ~ 0by ' t a ^ Ulnit sJ j y ty \ {?/ - ?SL ' b- -fJ/‘ -/#■ ■ e/njs I - _

[ z / - t££/ tfsr-uzj/ 3 / ' I L S

[ / b - S 8 j J t b - OZL woøpn jv

\ 1

/lOJ/cjzdy

? r ^ ,<

Æ 'i fce - yp z 7 ' i S<7- 0hlt]

' ^ , - - 1-' t - J 7 i r f j - / b Z

v j y y y j y M c /

[ [ s e 0 ^ 7 ’,

\ t r ^ v ^ y - i > ~ ^ r )

l [ o g - o & y j ' y , - ■ > /

[ o t - H i 7 1

» i i

\ < v - z l i , f f , ; , ! . J i «

r uo-J tf T T o - } o ?-7~ O - b / Z , - .

< v i

, , _ / £ > c é>/ - / * e

;

/ C /

>. /

j s r r / \

----- _

" W - S T r t r & Y & n - ,

'~r~'\f>u‘>/*'>£\

\ s € ' t / C f A - s t ^ J P - i z 7 j j ' ' Z 2

^[oz-eo/7^

[

H L

]

t t - L z r \ ' ~ p, 0 i \ ^ t - v i z

I x

■'

l i

U/T>j£) / ^

r ^ ; ~ ^ E - t i l ! l , y v ' .7 L ^ '^ 'j ; ~0 ! -

■/

^■kj/jruo^y * Lr-S,kf> c/n j l}°h]i

. - - 7^

? * ^ £ / }

KJ o / - t Z T 7 V '

•l -l<'->V'jJb o - i h i '; I

\ - h t - S

, J 91

' r c r - « W

' - i j / ' [ l - bOS^ h - \ u/n 3 1 H \ \ —/ 1 ' - ^ { f z -yti/,7 " r v i

d ^ jje

•- ,‘[ot -OS-VJ k H - S / L f / a O

i - r u •

- M ^ \ L Z - b ( r V

) I

. ' b? 'Zbtf ( [ b u i p p o f j '

. .

" ‘ i

1 (JnjOJJ^ " v

£ 3/ J ^ [

- - <

f o e - i o i } y z - u i pIDJSUF’y j J 1/ )

;

S j - f W

j - l n y >/,; _ø ø ' j ~ 0 , h i / ’, OJC^f‘ 0 i^ 7 7 -t,oz \ zr -irfj/ V / ^ ^ ^

D E N U N G E G R Æ N S E V A G T

Nr. 9

Skoleindvielsen i Tønning.

i hine Egne. Hvor vi bygger hernede, bygger vi for Landets gamle i tunge Tider fortrængte Sprog. Derfor skrev vi paa det Dokument , der med Grundstenen blev lagt ned her i Jorden under vore Fødder: »Danskhed i Slesvig, det er Trofasthed mod Lan dets Fortid gennem tusinde Aar!« Rektor H. P. Hansens smukke Tale, der gjorde et dybt Ind tryk paa de tilstedeværende, h a r siden været Genstand for et ondsindet Angreb i »Nordschleswig- sche Zeitung«, der sam tidig søger at mistænkeliggøre det danske Arbejde i Tønning. Dette Blad, der kræ- ver Ret for Tyskerne til at anlægge Skoler helt op til Kongeaaen paa ren dansk Grund, bu rde dog være det sidste til at angribe dansk Arbejde b land t Børn, hvis Sprog hovedsagelig er P la ttysk . Tysk ku ltu re lt Ar bejde gøres overalt i Sønderjy lland — ikke mindst, hvis man da vil anerkende Tvskernes egne »Blut und Boden«-Teorier! — paa fremm ed Grund. — Dansk Ku lturarbejde — hvor det end øves i Sønderjylland, no rd som syd for Grænsen — er intet Forsøg paa at trænge ind paa fremmed Grund. Udfra den B e trag t ning kan vi glæde os over, at denne Skole er re jst ved Rigets gamle Grænse, og ønske at det maa gaa i Op fyldelse, som blev sunget ved Indvielsen: Lad en Slægt opfostres her, sund og flink til Livets Færd , som kan vogte, som kan hædre Arven fra de høje Fædre, Danmarks Sprog og Danm arks Navn! En Røst fra Sverrig.

Den nye danske Skole ved Ejderen. De sidste Aars voldsomme tyske Indsats paa Skole- om raade t — Oprettelsen af tyske P riva tsko ler overalt i Nordslesvig, selv i Egne hvor Tyskheden er overo r dentligt svagt rep ræ sen tere t — h a r endelig faaet Svar fra dansk Side: Søndag den 20. Oktober indviedes den danske P riva tsko le i Tønning ved E jderen . Gennem lange Tider h a r det lille danske M indretal i Tønning m aa tte t føre en h a a rd Kamp mod de tyske Myndigheders Forsøg paa at kvæle enhver dansk Livsyttring. Husundersøgelser, Beslaglæggelse af T ryksager og Korrespondancer — i F jo r endog Fængs ling af Fo rm anden for Bvens danske Foren ing — har w (_7 været forsøgt, men alt forgæves. Den 20. Oktober kunde den danske Skole indvies, og 31 Børn kunde begynde deres Skolegang. U / v- t / Ved Indvielsesfesten var næsten 200 Danske fra hele Sønderjylland , fra Nø rre jy lland og Øerne sam let. og Grænseforeningens Fo rm and , Rektor H. P. Hansen, holdt Indvielsestalen: I lange Tider har de jo forsikret os , de stærke i Syd og de kloge i Nord , ut her i disse gamle danske Egne var hvert levende Spor af Danskhed slettet u d , endelig og uigenkaldelig slettet ud. Og saa kommer der en Flok Mænd og Kvinder her og begærer en dansk Skole for deres Børn. Aarevis begærer de den. Gennem Mod stand og Trusler begærer de den. Og — ja, det er næ sten lige saa vel værd at mærke — saa blev det hørt og forstaaet af saa mange derhjemme , Mænd og Kv in der fra alle Sider, at de har kunne t sende os herned med denne lille Skole, at lægge den her ved vort Folks, ved vort gamle Riges alleryderste Grænse, her ved Ej- derens Munding. — Danske Skoler i Slesvig og Tøn ning! Hvorledes var det nu, han varslede for os, den gamle Seer og Skjald: »Fra Sli til Ægirs Dør sk(d Dan marks Løver springe paa Gyldengrund som før!« De bygger tyske Skoler i Nordslesvig. Vi bygger dansk Skole her. Det er fri aandelig Kamp. De har bygget mange, vi har bygget faa. Men hvem af os byg ger paa fastest Grund?? Ud i Fremt iden kan vi ikke se. Men Historien lærer os, at hvor de bygger der oppe, bygger de for et Sprog, der hidtil var f remmed

Sønder jyl lands utræt tel ige Ven, Borgmester Carl Lindhagen, Stockholm, skriver d. 9. Oktbr. i den svenske »Soeial-Demokraten« en Artikel om »Me- delhavet och Ostersjoen«, hvori Borgmesteren gør Rede for det sønder jydske Spørgsmaal :

^Saa kom Versaillesfreden. Den paabød, at Grænse striden mellem Danske og Tyske en Gang for alle skulde ordnes gennem en internationalt kontrolleret Folkeafstemning — ganske som i Saar. Indenfor det større Afstemningsomraade droges med Danmarks Bil ligelse en moderat Grænse, som endog overlod en Del Danske mod Syd til deres Skæbne. Afstemningsresul tatet indenfor det Omraade, som siden kom til Dan mark, var 75 pCt. for Foreningen med Danmark, 25 pCt. derimod. I det sidstnævnte Ted indgik de tyske Embedsmænd og Militære med deres Familier samt de bort f lyt tede Ef terkommere af disse Familier. — En ganske urimelig Indrømmelse. Saa burde vel dette Forsøg paa en virkelig Rets- ordning kunne faa Fred. Omraadet udgjorde 4000 k m 2 med 165,000 Indbyggere. Genforeningen med Danmark var et Resultat af Ret færdighed i Udenrigs politikken. Under et Besøg i 1915 i Berlin og Sønderjyl land hændte mig følgende. Under Krigens første Aar ind kaldtes kun helt sundt Mandskab, men i store Dele af Nordslesvig gjordes Undtagelser fra denne Regel. I Rullerne f i k danske Værnepligtige Vedtegningen:

D E N U N G E G R Æ N S E V A G T

Nr. 9

Forfatteren Agnar Soderberg, Malmo, der siden Genforeningen ha r udfoldet en omfa t tende Virksom hed som Fo r fa t t e r af poli tiske Pjecer , ha r udsendt en ny Bro chure: »Tal til Sveriges Folk «. Soderberg. der i intet af sine mange Værker ha r forsømt Le j ligheden til at lægge et varmt Ord ind for Sønder jyl lands Sag, gør ogsaa i den ovennævnte Pjece Fron t mod den tyske Grænse agi tat ion mod Danmark, idet han paaviser, paa hvor falsk et Grundlag denne Agitation drives. Særlig vender Søderberg sig mod den skamløse Maade, hvo rpaa den tyske Videnskab tillem- per sine S tandpunk te r efter poli tiske Hensyn. Agnar Søderbergs Værker, der i Sverrig findes paa alle Biblioteker. Folkehøjskoler og Læreans tal ter , for t jener at ken des i Danma rk langt mere end Tilfældet er. Danske i tysk Arbejdstjeneste. De ny tyske Bestemmelser, hvo refter Opnaaelsen af R igsborgerretten bliver gjort afhængig af et Aars Ar bejdstjeneste. ha r vak t en ikke ringe Bestyrtelse blandt Sydslesvigs Danske. Ikke alene m aa vore Landsmænd aftjene et Aars Værnepligt, men nu ogsaa gaa gennem A rbejdstjenesten, hvis Fo rm aa l aaben t angives at være at form e de enkeltes Sind og Tanke i tvsk og nationalsocialistisk Aand. Hvorledes en dansk Sydslesvigers Liv vil forme sig under disse Forho ld , fo rs taa r man, n a a r man hører, at ikke et eneste dansk Blad — end ikke de danske Sydslesvigers eget Blad »Flensborg Avis« — vil blive taalt i Arbejdslejrene. Den Marchsang, som nylig blev au to risere t som A rbejdstjenestens særlige Sang, giver ogsaa et godt Billede af. hvad der venter vore L and s mænd. T iltroen til alle det ny tyske Styres F loskler om Respekt for andre N ationalite ters Ret svinder bort, naa r man tænker sig den unge danske Sydsles- viger i Marchkolonnen, tvunget til at synge med paa det nye tyske Aandsprodukt: »Vi bærer Okse og Spade i Stedet for Kugler og Gevær. Vi er Arbejdssoldaterne, vi er den graa Hær. Men naar en ny Morgen har bragt os Fr ihedskampen og vakt det tyske Folk fra Nød og Sorg, da slipper vi vor Spade og griber vort Gevær og staar som Frontsoldater i den tyske Frihedshær.« Mindretalskaar syd for Grænsen. I den lille Landsby Aven toft, hvor der ved Afstemningen i 1920 afgaves 50 Stemmer for Danmark, h a r det danske Mindre tal Gang paa Gang været udsat for de voldsomste Overgreb fra Magthavernes Side. I F jo r maa t te saaledes Byens dansksindede Bager taale, at Sognepræsten offentligt opfordrede Menigheden til at boykot te ham for hans danske Sindelags Skyld. I umindel ige Tider ha r det været Skik, at Jorden omkr ing Aventoft, der er i offentlig Eje, udlejedes til Beboerne, som de r ved fik en væsentl ig Del af deres Udkomme. I disse Dage ha r Byens Myndigheder beslut tet for Fremt iden ikke at udleje Jord til de Danske i Byen, der derved vil blive afskaare t f ra at e r hverve sig Materiale til Tagrør og til Fletning af Sivmaat ter — et Haandværk, der drives overordent l ig meget i Aventoft.

»dansk, bør om muligt indkaldes « (Ddne, wenn mog- lich einzuziehen). D e n n e F r e m g a n g s m a a d e a n v e n d t e s f o r a t u d r g d d e e n s k a n d i- n a v i s k B e f o l k n i n g. Forsynet med Dokumen ter , som jeg havde jaaet af H. P. Hanssen, anmeldte jeg Sagen for en højere Em bedsmand i Krigsministeriet. Han røbede en vis For legenhed, men men te , »at man nok var tvungen til at anvende Strenghed overfor de f remmede Nationalite ter, som ikke godvilligt vilde lade sig assimilere«. Jeg mindede heroverfor kun om. at Vejen til Svenskernes Hjærte gik over Sønderjylland. Gennem denne Mobilisering mistede 6000 unge Dan ske fra den nuværende danske Del af Sønderjyl land Livet for en f remmed Sag. E r d e t t e i k k e e n t i l s t r æ k k e l i g L ø s e s u m f o r d e t n u B e- f r i e d e L a n d, s o m r ø v e d e s v e d e n A n- n e k s i o n s k r i g ? I Flensborg erklærede i 1934 den baltiske Baron, Dr. Al fred Rosenborg, den tyske Ekspansionspol i t iks Or ganisator, at »det nye Tysk land tilstræbte en ny Løs ning af det dansk- lyske Grænsespørgsmaal« — »en Løsning, der vilde vække Sorg baade i Danmark og Slesvig-Holsten«. Hitler erklærede i den tyske Rigs dag 1933: »Vi Tyskere respekterer andre Folks nat io nale Rettigheder og ønsker af vort inderste Hjærte at leve i Fred og Forstaaelse med dem«. M e n h v a d s k e r d e r n u v e d G r æ n s e n i S ø n d e r j y l- l a n d “? Der er i Haderslev i Overensstemmelse med Rosen- bergs Program og med Ti lskud af tyske Rigsmidler blevet dannet en Kreditanstalt A/S Vogelgesang. Dens Opgave er at give Laan til danske Bønder indenfor et vist Omraade nord for Grænsen, mod Prioritet i Ejen domme. Derved bliver disse fak t i sk tyske S tø t tepunk ter. I 1) a n m a r k f i n d e s i k k e s o m i S v e r- r i g n o g e t F o r b u d m o d, a t U d i æ n d i n g e e r h v e r v e r G r u n d e j e n d o m. Ligeledes giver Anstal ten — maaske ogsaa de nedennævnte Faddere — Pengegaver til danske Familier paa det Vilkaar. at de sætter deres Børn i tyske Privatskoler. Børnene bli ver klædt paa, faar foræret Cykler m. m. En saadan paaklædt dansk Skoledreng besvarede nylig en svensk Dames Spørgsmaal om, hvorfra han havde faaet det fine Sæt Tøj saal edes: »Det har ieq faaet af Onkel Hitler!« Der er ligeledes fra t y sk Side arrangeret et Slags Fadderskab af Kommuner , Studentersammens lutnin ger m. fl. i Tysk land for danske Kommuner og Byer indenfor det nævnte Omraade i Sønderjylland. F. Eks. er Sønderborg, den lille By paa den helt danske O Als, blevet beæret med ikke mindre end Kiel og Berlin som Faddere! D e t n y e A n n e k t i o n s a p p a r a t s Y t t r i n g s f o r m e r b ø r a f s l ø r e s . B l a n d t d e n S l a g s B i 11 e d e r f r a L i v e t s V i r k e l i g he d s y n k e r »de n i n t e r n a t i o- n a l e R e t s o r d n i n g« v e d N o r d e n s S y d- g r æ n s e b o r t i d e t t a a g e d e F j e r n e.« En af Aarsagerne. I Løbet af de sidste 3 Aar ha r 638 sydfra ti lflyttede faaet dansk Statsborgerrret . De store Fler tal af disse Mennesker bor i Nordslesvig og ha r saaledes ved Folket ingsvalget kunne t b i drage deres til det af Tyskerne opnaaede Resultat.

Nr. 9

D E N U N G E G R Æ N S E V A G T

I København! I Oktoberhæf te t af det tyske Grænset idsskr if t »Der Schles- wig-Holsteiner« gøres der i en Artikel af Hans Clausen-Korff udførl igt Rede for det tyske Arbejde blandt de tysksindede Nordslesvigere i København. Den tyske Studenter forening 1 København, »Verbindung Schleswigscher Studenten« gøres til Genstand for en skarp Kri tik: »Denne Forening h a r ikke opfyldt de Forventninger , man ved dens Stiftelse stillede til den. Foreningen var fyldt ‘med en liberal Aand og formanede ikke at fylde sine Medlemmer med en Folelse, der var s tærkere end den danske Liberalisme. Den blev der for kun en Art tysk Modvægt og ikke en Samleplads for ægte tysk Væsen.« Videre skildres, hvorledes denne Forening nu ha r indordnet sig unde r en ny nat ionalsocial ist isk Organisat ion »Nordsehles- wigsche Arbei tsgemeinschaft Kopenhagen«, som al lerede omfa t ter over hund rede tvske Nordslesvigere: »I København, hvor Rang, Penge og Pa r t i er det afgørende, kommer nu tyske Nord slesvigere sammen her uden Hensyn til Klasse og Stand.« Det er dog vist et Spørgsmaal , om t. Eks. den »sociale« Fo r skel, der er mellem en nazist isk »Gauleiter« og en menig S.A. Mand ikke er fuldt saa stor som Forskel len mel lem Yderpunk terne indenfor det danske Samfund! Danske Stednavne - i dansk Fremstilling. Det lige udkomne 4. Rind af det under Redakt ion af Profes sor N. A. Larsen udgivne Værk »Dansk Skole Stat« omhandler bl. a. samtlige kommuna le Skoler — danske som tyske — i Norslesvig. De i Ti lslutning til disse Beskrivelser anfør te Lærerbiograf ier angives at være samlet af en l i r . E. II. C. Mikkelsen, der des værre maa siges at have skilt sig fra det te Arbejde paa en højst uheldig Maade. De tysksindede Lærere, som h a r udfyldt Hr. Mikkelsens Spørgeskemaer , ha r antagel ig ude lukkende anvendt de menings løse og taabelige Stednavne — Forvrængninger , som nu engang er au tor i sere t paa tysk Side — hvoref ter Hr. Mikkelsen h a r ko r rigeret de Navne, der var ham bekendt : Hadersleben til Haders lev, Apenrade til Aabenraa osv. Men saa snar t han h a r bevæget sig uden for denne — aabcnba r t meget snævre — Kreds, er Re sul tatet blevet det beskæmmende, at det te monumen ta le Værk Gang paa Gang f remføre r kærnedanske Stednavne i fortyskede Forvrængninger! Endelsen —sted bliver til —stedt. Udbjærg bliver Uberg, Rørkær til Roh rka r r o. s. v.! Blot en Smule Kendskab til de elementære Regler for d a n ske Stednavne-Dannelser — og en Skandale som denne vilde være undgaaet . En Indsigelse! Nogle Kommen ta re r til Artiklen »Hjemmetyskeren i Nr. 8. Paa Side 1 findes Spørgsmaalet »Hvorledes fas ts laar man et Menneskes Nat ional i tet?« Som Svar siges he rpaa : »Iler vil kun faa komme i For legen hed, idet det for den almindel ige Bevidsthed s taar som ganske selvindlysende, at det Sprog, som er den paagældendes Moders- maa l og daglige Omgangssprog, samt idig er Kendetegnet for hans eller hendes Nat ional i tet . Her er t i lsyneladende intet som helst Problem. Den Tanke, at Sproget og Nat ional i teten ikke alt id dækker hinanden, ligger de fleste Mennesker overordent l ig f jern — fors taas og anerkendes kun af de aller færreste.« Altsaa, her h a r vi Tanken og Sætningen »Sproget er det sam lende og det skillende«, som al t for store Kredse af den danske Højskoles Mænd, og det langt f ra altid f ra disses betydnings- F r a Formanden for »Slesvigsk Foren ing for Got torp Amt«, Gaardejer Pe ter Lassen, Struk- strup, h a r vi modtaget :

løseste Ende, der, selv ikke i Stand til at fat te dens virkelige Mening, serverede denne begrebsforvi r rende ensidig for Eleverne som en Frase. Resul tatet he ra f maa t te na turnødvend ig t blive, at som ovenfor nævnt , de fleste Mennesker stod og endnu s taa r ufors taaende overfor det sønder jyske Spørgsmaal , fordi de, sandsynligvis paa faa Undtagelser nær, ha r maa t te t hente al de res Oplysning, ogsaa paa dette Omraade, f ra ovennævnte Høj skolekredse. 1 Aarene 1919 og 1920 h a r jeg al lerede i et Pa r Artikler, op t rykte i »Kolding Avis«, givet Udtryk for dette paa følgende Maade. I en Artikel, skrevet den 16. November 1919, under Ti tlen »En Aarsopgørelse«: »Den danske Højskole ha r vist sig at være næsten helt blot tet for al Fors taae l se for Sagens Natur og inderste Væsen, samt deres deraf følgende Opgaver og Fo r pligtelser«. Og i 1920: »Men desværre viser det sig jo, at næ sten hele den danske Højskole med sin f ra Rødding til Askov flyt tede sønder jyske Højskole med sin sønder jysk fødte F o r s tander i Spidsen paa dette Omraade fuldstændig ha r svigtet.« løvrigt giver Art iklen selv intet d i rekte Svar paa Spørgsmaa let: »Hvorledes fas ts laar man et Menneskes Nationalitet?« Det afgørende for Ti lhørsforholde t til en og samme Nation er hverken Sprog eller det nuværende Sindelag. Afgørende er: »Afstamningen i Forbindelse med vedblivende Bopæl paa Fæ d res Jord«. Altsaa, alle af Afstamning Slesvigere, i Slesvig, Søn der jyl land, ligegyldig om de for Tiden er dansk- eller tysk ta lende, om de er dansk- eller tysksindede, er af dansk Na t iona litet. Fo r at forebygge Misforstaaelser, lad det saa med det samme være sagt, af Afstamning Slesviger er enhver, som kan eftervise, at han selv eller hans For fædre førend og indt il 1864 som h j em stavnsberet l iget h a r boet i del indtil det te Tidspunk t danske Her tugdømme Slesvig, og som endnu bor der. Hjeni inetyskerne i Nordslesvig er, som det al tsaa maa være indlysende, intet tysk nat ional t Mindretal indenfor det danske Monarkis Grænser, men et tysk Sindelags Mindretal af dansk Nat ional i tet (For tyskede Danskere). Den Kul tur , som de vil værne om, eventuelt maaske ogsaa udbrede videre, er den her landsfremmede, som de vil favor isere paa Bekostning af deres egen, deres For fædres Kul tur . Dette Fo rho ld h a r jeg ogsaa al lerede belyst i en paa tysk skreven Artikel i »Siidschlcswigsche Flugschr i f ten 9.«, i J anua r 1933. Dette gav Anledning til, at »Deutsches Auslandsinslitut < i Stul tgar t i en Anmeldelse blandt ande t skrev følgende: »Las sen, St ruks t rup, søger at f rakende Hjemme tysker ie t i Nordsles vig et nat ional t Mindretals Karakter . (Lassen, Struxdorf , sucht dem Heimdeutschtum Nordschleswigs den Ka rak te r einer nat io nalen Minderhei t abzusprechen.) Paa Side 2 s taar at læse, at alt nord for Slien-Dannevirke, blandt ande t ogsaa Person- og Stednavne, vidne for Danmark. Sætningen given i denne Fo rm er kun egnet til at virke be grebsforvi rrende for mange med Hensyn til den fulde og rigtige Fors taaelse af det sønder jyske Spørgsmaal . Vi skal, med det for Øje som vi ovenfor h a r set nævnt , at den danske Højskole har præs teret paa det te Omraade, vogte os for alt, der kan skabe Uklarheder , og som kan føre til Misforstaaelser og Fe j l s lu t ninger. Derfor skal det for at blive rigtigt og klar t formes saadan: Alle By- og Stednavne lige ned til Ejeren er, paa faa Undtagel ser nær, de selvsamme som i hele det øvrige Danmark. Alle Person- og Fami l ienavne af den paa lige nævnte Omraade boende Befolkning er i sit langt overvejende Flertal af dansk Oprindelse og vidner al tsaa om, at det er de direkte Ef te rkom mere efter den her oprindel ig boende danske Befolkning, er a l t saa, trods nu tysk Sprog og Sindelag, af dansk Afstamning. Altsaa, Person- og Stednavne vidne ikke kun nord for Slien- Dannevirke, men hel t ned til E jde ren for Danmark. At vi, jo længere vi komme r ned til Ejderen i Omraade t mel lem Danevirke og Ejderen, f inder liere By- og Stednavne af tysk Oprindelse, skulde dog vel ikke gøre os vild paa Kareten, thi det maa jo dog være indlysende, at fordi disse oprindelig uopdyrkede Lands t rækn inge r sydfra blev befolket f ra Holsten af Folk af tysk Afstamning og kun no rd f r a af Folk af dansk Afstamning, saa maa der findes en Del Navne af tysk Opr in delse, særlig længere mod Syd. Men der er danske med iblan det helt ned til Ejderen med en, særlig i Øst, ret bred Bræmme i Nord af næsten ude lukkende danske Stednavne. I Svansø er der næsten ikke til at paavise et eneste tysk Stednavn, men nok nogle i Tidernes Løb fortyskede danske Navne. Vi ha r der Sognebyerne Karby, Sisby, Risby og Borby, sidstnævnte lige klods op af Eckernførde . Desforuden det til

DEN U N G E GRÆN S E V AG T

Nr. 9

Den unge Grænsevagt.

FORENINGSMEDDELELSER Aarhus : “Grænsen“. Formand, Magister Albeck, Skjern- vej 12. Gentofte: “Sønderjysk Forening for Gentofte Kommune“. Formand: Oberst E. Rønning, Ordrupvej 15, Charlotten lund. Telefon Ordrup 3211. Frederikssund : “Sdr. Ungdf. for Frederikssundu. For mand: Hans Andersen, Svedstrup pr. Ølstykke. Horsens: “Sdr. Ungdf. for Horsens“. Formand: Svend Christensen, Graven 12. København : Studenterforeningen “Heimdal“, V. Boulevard 6. Formand Højesteretssagfører Bondo Svane, Dr. Tværgade 4, K. Stiftelsesfest Lørdag den 23. November Kl. 20lU. Taler: Redaktør Svensson. Derefter Kaffe, Smørrebrød og Punch. Mange Overraskelser. Sange modtages. Tegningsliste, inde holdende nærmere Oplysninger, fremlagt i Lokalerne. — Pris 4 Kr. Agitationsudvalg: Onsdag den 27. Novbr. Kl. 2015. Syudvalg: Hver Fredag (undtagen den 22.) Kl. 20l5. Bogudvalg : Hver Tirsdag Kl. 2015. Den 5. Novbr. stor Auktion. Mød op og byd! — Søndag den 10. Skovtur til Køge, Sellinge og Tallø. Afgang fra Hovedbanegaarden Kl. 9 33. Billet 2,70 Kr. Hjemkomst Kl. ca. 18. Sønderjydsk Kreds for Studenter . Formand: Underbiblio tekar Chr. Kinch, Jacob Danefærdsvej 4A, V , Nora 7541. Studiekreds hos Formanden Onsdag den 13. og Onsdag den 27. November. Ungdomsforeningen “IS. April“, Peder Skramsgade 5a, K. Formand: Chr. Lauritz-Jensen, L. I. Brandes Alle 17, V. Telefon Nora 6298. Næstved : “Sønderjysk Ungdomsforening for Næstved og Omegn“. Formand: Dr. Elmo Hansen, Lou. Randers : “Sønderjydsk Ungdomsforening for Randers og Omegn“. Formand: Bogholder Lorentz Petersen, Dronning borg Maskinfabrik. Privat: Villa “Flix“, Dronningborg.

Medlemsblad for Foreninger un der Grænseforeningen.

Udgivet med Støtte af Grænsefor eningen. Udkommer den 1. i hver Maaned (undtagen Juli og August). Abonnemen t 1 Kr . aarlig. Redak tø r (ansvh.): Hugo Heinberg-Petersen, Hoffmeyersvej 2, København F. Telefon Damsø l l l 4 v . Eksped i t ion : Søndermarksvej 5, Valby, Telf. Valby 438. Po s tg i rokon t o 25434. Reklamationer ang. Udeblivelse af Bladet bedes først sendt til det lokale Postkontor Kosel forvanskede Koslev og det lil Waabs forvanskede Vape- næs. Af and re kan nævnes Brodersby, Kobberby, Sundsager, Vinnemark, Stavn, Thumby, Søby, Barkelsby, Gammelby, Pom- merby, Sønderby, Norby, Ørnum, Mvsundc og Vesbv. Syd for Slien imellem Haddeby Nor og Eckernførde findes Fa r torp , Steksvig, Gyby, Flækkeby, Holm, Gøteby, Hytten, Østerby og Vindeby. Lige Syd for Ecke rnførde F jord ligger Godset Askov (fortysket Aschau). Længere ned Øst for Wi t tensøen ligger Landsbyen Haby. Det er jo ikke umul igt , at de tyske Navne paa Sognebyerne Sehestedt og Bunsdor f imellem Wi t tensøen cg Kanalen henimod Rendsborg ved nærmere Undersøgelse skulde vise sig at være de oprindel ig danske Byer Sehested og Bøn strup. Midt imellem Slesvig og Rendsborg ha r vi Je rnbane s t a tionen Owschlag, den for tyskede Fo rm af Okslcv. Tæt derved ligger Landsbyen Norby og lidt længere til Nord Lot torp, Gel torp og Lopsted. Altsaa, hel t kemisk fri for By- og Stednavne af dansk Op rindelse er Omraadet Sli-Danevirke paa den ene Side og lejde ren paa den anden langt fra . Derfor, lad være med Vendinger, der kan give Anledning til Misforstaaelsei slutninger. St ruks t rup, den 7. Oktober 1935. at bruge og Fejl- Som det vil ses af ovens taaende falder Gaardejer Lassens Vurder ing af Hjemme tysker ie t i Nordslesvig nøje sammen med de i den nævnte Artikel f remsa t te Synspunkter . At Omraade t mel lem Ejderen og Slien-Danevirke skulde være »kemisk fri for By- og Stednavne af dansk Oprindelse« er ingen lunde blevet hævet i Art iklen »Hjemmetyskeren«. Linien Sli- Danevirke nævntes kun som Grænse for det ublandede danske Sted n avneom raade. De al Gaardejer Lassen fremfør te Bet ragtninger om Højsko lens Arbejde ha r ikke di rekte Relat ion til den nævnte Artikel, og vi skal derfor ikke komme nærme re ind derpaa. Der imod giver vi gerne Plads for eventuelle Indsigelser f ra anden Side. Red. P. Lassen

»Den unge Grænsevagt« er hidtil tilgaaet vore Abonnenter for en Pris af 1 Kr. aarlig, indbefattet Postpenge. — Fra 1. Januar ser vi os nødsaget til at forhøje Abonnementet for Bladet til 2 Kr. aarlig, idet Forholdene i Øje* blikket er saaledes, at Fremstillingsudgifter + Postpenge pr. Eksemplar over* stiger Aarsabonnementet! Hver ny Abonnent betyder saaledes et Tab for Bladet, og vi haaber derfor, at vore Læsere vil modtage Meddelelsen om ovennævnte Forhøjelse med Forstaaelse. —»Den unge Grænsevagt« udkommer for Tiden i 4000 Eksp., og Oplaget vil fra Nytaar blive yderligere øget. Red.

D E N U N G E G R Æ N S E V A G T

Zoologisk Have. Sidste Seværdighed: To store Abeflokke færdes i Frihed, uden Gitter, kun ved en Grav skilt fra Publikum. Elefanter og Bjørne uden Gitter. Stort nyt Fuglehus. Stort Anlæg med statelige Vildokser. Familiehave for Madkurve. Udsigts- taarn. Musik . FORENINGEN TIL DYRENES BESKYTTELSE I DANMARK Kont ingent 3 Kr. aarlig. — Kredsformænd over hele Landet. M e d l e m s b l a d e t “D y r e v e n n e n 41 g r a t i s . U n g d o m s f o r c n i n g e r v e d L a n d e t s Sk o l e r . Anmeldelser om Dyrplageri modtages og behandles. HOVEDKONTOR : Raadhusst ræde 15, København K. POLIKLINIK for ubemidledes Dyr: Nansensgade 49. Hverdage 11-12 DYREHOSPITAL i Emdrup

Statsanstalten for Livsforsikring Livsforsikringer Livrenter Pensionsforsikringer Hovedkon to r : H avnegade 23 , København K.

C. MANTHEY-WAGNER OVERRETSSAGFØRER ST. KONGENSGADE 603 KØBENHAVN K.

•Julekursus. Der afholdes et Kursus i Gymnastik og Bevægelseslege (Pageant) samt i Sanglege og Folkedans for Delingsførere for hele Landet og evtl. andre interesserede. — Kursuset slutter med Nytaarsfest og fore- gaar i Dagene den 27., 28., 29., 30. og 31. December. Det er henlagt til Grundtvigs Hus i Kø benhavn. Opholdet med Kost og Logi samt Undervisning vil kunne gøres for 28 Kr. Alle Øvelser i Gymnastik og Pageant er bygget over Musik, og Sanglene er kom binerede efter nyere danske Sange, bl. a. Jeppe Aakjærs. Bevægelseslegene ti! Mu sik udtrykker forskellige Begreber: Livs glæde, Begejstring o. lign. — Der er paa dette Kursus kun medtaget de lettere Løb og Spring, som enhver vil kunne deltage i og faa Udbytte af. Det gennemgaaede Stof kan ogsaa faas paa Kursuset i hektograferet Hefte. Pro gram tilsendes. — Ved Indmeldelse (som maa ske inden 20 . Novbr.) betales 5 Kr. i Indskud, som sendes til Kursusets Le der, G un v e r H a u g a a r d, Løgstørgade 26, København 0., Telefon Øbro 8835.

Det Forenede Oliekompagni

C . C H R I S T O F F E R S E N . K9HV/N.

■

"DEN UNGE GRÆNSEVAGT" Peder Skramsgade 5. København, K. Girokonto: 25434.

København, 21' December 1935.

Til

Grænseforeningens Enkeltforeninger.

Paa Hovedstyrelsesmødet den 6' December blev det an befalet, at alle Foreningens Tillidsmænd abonnerede paa det af Grænseforeningen understøttede Tidsskrift "Den unge Grænsevagt", der giver Underretning om alle Begivenheder af Interesse for * V > . ' ’ *% % Grænsearbejdet. "Den unge Grænsevagt", af hvilket et Eksemplar af De- '/• cembernumret medfølger, er foruden at være Organ for Ungdomsfor eningerne ogsaa Medlemsblad for "Sønderjysk Forening for Gen tofte Kommune" med sine ca. 2000 Medlemmer. Bladet er i de sidste Maaneder udgaaet i et Oplag paa 4000 Eksemplarer, og dette Oplag vil blive forøget i det kommen- >• +• i de Aar. Vi tillader os herved at forespørge, om Deres Forening ikke kunde tænke sig at tegne et Aarsabonnement for alle Deres Tillidsmænd, idet vi kan tilbyde Dem dette for en Pris af kun 1 Kr. pr. Abonnent. I bekræftende Fald bedes De, helst inden- Udgangen af December Maaned, opgive os Antallet af Deres Tillids- * ‘■ V - «u mænd; disse vil saa faa Bladet sendt gennem Postvæsnet, idet vi kan faa Tillidsmændenes Navne og Adresser opgivet gennem Grænse foreningens Kontor. Paa Udgivernes Vegne. Ærbødigst

C < / i . <

/W 2 - *1 AjC.

ti; <£ jLAA^&t-f

$ s,mr 0~K<‘

A £ 1 , ' ,

^^L > t-

^ - i -c^-vrA

y«

J '

£ * *-t * L^.é4~v

t v t P ^ ^ L

^ ( ! W ) T / w n / i

~ r / + f \ ^ 7

j / A

€ t 7

w 1H a . . U 7f ^

C. MANTHEY-WAGNER OVERRETSSAGFØRER T E L F . CEN TR A L. 4 - 7 5 0N. Æ R U M 8 0 TR. 10—2

S T . KO NGE NS GAD E 6 O 2

* Hermed i Genpart korrespondance med Det unge Gr^nsevsørn Med Hilsen

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15

Made with FlippingBook - Online magazine maker