Nr. 9
D E N U N G E G R Æ N S E V A G T
6
I København! I Oktoberhæf te t af det tyske Grænset idsskr if t »Der Schles- wig-Holsteiner« gøres der i en Artikel af Hans Clausen-Korff udførl igt Rede for det tyske Arbejde blandt de tysksindede Nordslesvigere i København. Den tyske Studenter forening 1 København, »Verbindung Schleswigscher Studenten« gøres til Genstand for en skarp Kri tik: »Denne Forening h a r ikke opfyldt de Forventninger , man ved dens Stiftelse stillede til den. Foreningen var fyldt ‘med en liberal Aand og formanede ikke at fylde sine Medlemmer med en Folelse, der var s tærkere end den danske Liberalisme. Den blev der for kun en Art tysk Modvægt og ikke en Samleplads for ægte tysk Væsen.« Videre skildres, hvorledes denne Forening nu ha r indordnet sig unde r en ny nat ionalsocial ist isk Organisat ion »Nordsehles- wigsche Arbei tsgemeinschaft Kopenhagen«, som al lerede omfa t ter over hund rede tvske Nordslesvigere: »I København, hvor Rang, Penge og Pa r t i er det afgørende, kommer nu tyske Nord slesvigere sammen her uden Hensyn til Klasse og Stand.« Det er dog vist et Spørgsmaal , om t. Eks. den »sociale« Fo r skel, der er mellem en nazist isk »Gauleiter« og en menig S.A. Mand ikke er fuldt saa stor som Forskel len mel lem Yderpunk terne indenfor det danske Samfund! Danske Stednavne - i dansk Fremstilling. Det lige udkomne 4. Rind af det under Redakt ion af Profes sor N. A. Larsen udgivne Værk »Dansk Skole Stat« omhandler bl. a. samtlige kommuna le Skoler — danske som tyske — i Norslesvig. De i Ti lslutning til disse Beskrivelser anfør te Lærerbiograf ier angives at være samlet af en l i r . E. II. C. Mikkelsen, der des værre maa siges at have skilt sig fra det te Arbejde paa en højst uheldig Maade. De tysksindede Lærere, som h a r udfyldt Hr. Mikkelsens Spørgeskemaer , ha r antagel ig ude lukkende anvendt de menings løse og taabelige Stednavne — Forvrængninger , som nu engang er au tor i sere t paa tysk Side — hvoref ter Hr. Mikkelsen h a r ko r rigeret de Navne, der var ham bekendt : Hadersleben til Haders lev, Apenrade til Aabenraa osv. Men saa snar t han h a r bevæget sig uden for denne — aabcnba r t meget snævre — Kreds, er Re sul tatet blevet det beskæmmende, at det te monumen ta le Værk Gang paa Gang f remføre r kærnedanske Stednavne i fortyskede Forvrængninger! Endelsen —sted bliver til —stedt. Udbjærg bliver Uberg, Rørkær til Roh rka r r o. s. v.! Blot en Smule Kendskab til de elementære Regler for d a n ske Stednavne-Dannelser — og en Skandale som denne vilde være undgaaet . En Indsigelse! Nogle Kommen ta re r til Artiklen »Hjemmetyskeren i Nr. 8. Paa Side 1 findes Spørgsmaalet »Hvorledes fas ts laar man et Menneskes Nat ional i tet?« Som Svar siges he rpaa : »Iler vil kun faa komme i For legen hed, idet det for den almindel ige Bevidsthed s taar som ganske selvindlysende, at det Sprog, som er den paagældendes Moders- maa l og daglige Omgangssprog, samt idig er Kendetegnet for hans eller hendes Nat ional i tet . Her er t i lsyneladende intet som helst Problem. Den Tanke, at Sproget og Nat ional i teten ikke alt id dækker hinanden, ligger de fleste Mennesker overordent l ig f jern — fors taas og anerkendes kun af de aller færreste.« Altsaa, her h a r vi Tanken og Sætningen »Sproget er det sam lende og det skillende«, som al t for store Kredse af den danske Højskoles Mænd, og det langt f ra altid f ra disses betydnings- F r a Formanden for »Slesvigsk Foren ing for Got torp Amt«, Gaardejer Pe ter Lassen, Struk- strup, h a r vi modtaget :
løseste Ende, der, selv ikke i Stand til at fat te dens virkelige Mening, serverede denne begrebsforvi r rende ensidig for Eleverne som en Frase. Resul tatet he ra f maa t te na turnødvend ig t blive, at som ovenfor nævnt , de fleste Mennesker stod og endnu s taa r ufors taaende overfor det sønder jyske Spørgsmaal , fordi de, sandsynligvis paa faa Undtagelser nær, ha r maa t te t hente al de res Oplysning, ogsaa paa dette Omraade, f ra ovennævnte Høj skolekredse. 1 Aarene 1919 og 1920 h a r jeg al lerede i et Pa r Artikler, op t rykte i »Kolding Avis«, givet Udtryk for dette paa følgende Maade. I en Artikel, skrevet den 16. November 1919, under Ti tlen »En Aarsopgørelse«: »Den danske Højskole ha r vist sig at være næsten helt blot tet for al Fors taae l se for Sagens Natur og inderste Væsen, samt deres deraf følgende Opgaver og Fo r pligtelser«. Og i 1920: »Men desværre viser det sig jo, at næ sten hele den danske Højskole med sin f ra Rødding til Askov flyt tede sønder jyske Højskole med sin sønder jysk fødte F o r s tander i Spidsen paa dette Omraade fuldstændig ha r svigtet.« løvrigt giver Art iklen selv intet d i rekte Svar paa Spørgsmaa let: »Hvorledes fas ts laar man et Menneskes Nationalitet?« Det afgørende for Ti lhørsforholde t til en og samme Nation er hverken Sprog eller det nuværende Sindelag. Afgørende er: »Afstamningen i Forbindelse med vedblivende Bopæl paa Fæ d res Jord«. Altsaa, alle af Afstamning Slesvigere, i Slesvig, Søn der jyl land, ligegyldig om de for Tiden er dansk- eller tysk ta lende, om de er dansk- eller tysksindede, er af dansk Na t iona litet. Fo r at forebygge Misforstaaelser, lad det saa med det samme være sagt, af Afstamning Slesviger er enhver, som kan eftervise, at han selv eller hans For fædre førend og indt il 1864 som h j em stavnsberet l iget h a r boet i del indtil det te Tidspunk t danske Her tugdømme Slesvig, og som endnu bor der. Hjeni inetyskerne i Nordslesvig er, som det al tsaa maa være indlysende, intet tysk nat ional t Mindretal indenfor det danske Monarkis Grænser, men et tysk Sindelags Mindretal af dansk Nat ional i tet (For tyskede Danskere). Den Kul tur , som de vil værne om, eventuelt maaske ogsaa udbrede videre, er den her landsfremmede, som de vil favor isere paa Bekostning af deres egen, deres For fædres Kul tur . Dette Fo rho ld h a r jeg ogsaa al lerede belyst i en paa tysk skreven Artikel i »Siidschlcswigsche Flugschr i f ten 9.«, i J anua r 1933. Dette gav Anledning til, at »Deutsches Auslandsinslitut < i Stul tgar t i en Anmeldelse blandt ande t skrev følgende: »Las sen, St ruks t rup, søger at f rakende Hjemme tysker ie t i Nordsles vig et nat ional t Mindretals Karakter . (Lassen, Struxdorf , sucht dem Heimdeutschtum Nordschleswigs den Ka rak te r einer nat io nalen Minderhei t abzusprechen.) Paa Side 2 s taar at læse, at alt nord for Slien-Dannevirke, blandt ande t ogsaa Person- og Stednavne, vidne for Danmark. Sætningen given i denne Fo rm er kun egnet til at virke be grebsforvi rrende for mange med Hensyn til den fulde og rigtige Fors taaelse af det sønder jyske Spørgsmaal . Vi skal, med det for Øje som vi ovenfor h a r set nævnt , at den danske Højskole har præs teret paa det te Omraade, vogte os for alt, der kan skabe Uklarheder , og som kan føre til Misforstaaelser og Fe j l s lu t ninger. Derfor skal det for at blive rigtigt og klar t formes saadan: Alle By- og Stednavne lige ned til Ejeren er, paa faa Undtagel ser nær, de selvsamme som i hele det øvrige Danmark. Alle Person- og Fami l ienavne af den paa lige nævnte Omraade boende Befolkning er i sit langt overvejende Flertal af dansk Oprindelse og vidner al tsaa om, at det er de direkte Ef te rkom mere efter den her oprindel ig boende danske Befolkning, er a l t saa, trods nu tysk Sprog og Sindelag, af dansk Afstamning. Altsaa, Person- og Stednavne vidne ikke kun nord for Slien- Dannevirke, men hel t ned til E jde ren for Danmark. At vi, jo længere vi komme r ned til Ejderen i Omraade t mel lem Danevirke og Ejderen, f inder liere By- og Stednavne af tysk Oprindelse, skulde dog vel ikke gøre os vild paa Kareten, thi det maa jo dog være indlysende, at fordi disse oprindelig uopdyrkede Lands t rækn inge r sydfra blev befolket f ra Holsten af Folk af tysk Afstamning og kun no rd f r a af Folk af dansk Afstamning, saa maa der findes en Del Navne af tysk Opr in delse, særlig længere mod Syd. Men der er danske med iblan det helt ned til Ejderen med en, særlig i Øst, ret bred Bræmme i Nord af næsten ude lukkende danske Stednavne. I Svansø er der næsten ikke til at paavise et eneste tysk Stednavn, men nok nogle i Tidernes Løb fortyskede danske Navne. Vi ha r der Sognebyerne Karby, Sisby, Risby og Borby, sidstnævnte lige klods op af Eckernførde . Desforuden det til
Made with FlippingBook - Online magazine maker