Nummer 9
November 1935
2. Aargang
Folketingsvalget. Resultatet al det med saa stor Spænding imødesete Valg i Sønderjy lland foreligger nu —- Befolkningen h a r talt. Der herskede fo rud for Valget nogenlunde Enig lied i danske Kredse om, at Tvskerne vilde vinde % frem — men kun faa tænk te sig Muligheden af. at denne Fremgang vilde faa det Omfang, som Tilfældet blev. 28 % Stigning i Fo rho ld til Resultatet i 1982 var mere, end selv Pessim ister havde ventet. Der er heller næppe nogen Tvivl om. a t for Nord slesvigs Tyskere var Resultatet for saa vidt ogsaa en Overraskelse — noget andet er , om man svd for Grænsen vurderer det opnaaede Resultat særlig højt. Allerede i F lensborg og Læk — »F lensburger Nach- richten« og »Recker Anzeiger« — sporer man en vis Skuffelse. Fø rstnævn te Blad efterlyser tyske Arbej dere i Nordslesvig, der endnu m aa tte stemme »marxi stisk«! »Recker Anzeiger« forsøger ved allehaande Fo rtie lser og Fo rv rængn inger at »forbedre« del tvske Resultat. I Hamburg, hvor Pressen forud havde vist Valget megen Opmærksomhed, lægger man ikke Sk jul paa sin Skuffelse over, at 1935-Linien: Saar 91 °/o, Me- mel 81 °/o blev fo r tsa t med — Nordslesvig 15,5 °/o. Nogen K atastrofe for Nordslesvi gs Danskhed betød Valget saa ledes ikke — men en alvorlig Advarsel, en Paa mi ndelse om, at der er langt igen. inden Genfor eningen er virkelig fu ldby rde t — at der er Opgaver, der maa tages op og løses, om ikke F rem tiden skal bringe endnu sortere Dage end den 22. Oktober. Den danske O ffentligheds Opmærksomhed overfor Valget i Sønderjy lland blev særlig vakt den Dag, da »Det slesvigske Parti«s Repræ sen tan t Wilhelm Deich- g raber i den danske S tatsrad iofon i rettede sit vold
somme Angreb paa den danske Stat! Den danske L i beralitet. der er Fo rudsæ tn ingen for, at noget saadan t kunde ske, bliver inderlig m isforstaaet af de Menne sker. paa hvem den skulde gøre Ind tryk . Men Hr. Deichgraher opnaaede ved denne Tale — holdt paa Dansk — saavel som ved de af ham — paa Dansk — udgivne F lvvesk rifter »Nordslesvig venter«, at sikre sig den yderliggaaende Fløj indenfor Nordslesvigs Tyskhed — maaske i saa høj Grad, at han kan trænge Pas to r Schmidt ud af Folketinget! Landb rugsk risen — Tvangsauk tionerne var den tv- V." V ske Agitations Hovedpunkter. I Valgopraabet hed der det: »Her kæmper et retskaf fent og flittigt Bonde folk en fortniidet Kamp for Livet med en overmægtig Stats magt og dens Bagmænd. Grib til dette Vaaben, mine Landsmænd: „STEM TYSK !”« Grænserevisionskravet træder tvdeligt frem i Deich- gråbers Opraab : »Først, naar det slesvigske Spørgs- maal bliver kendt i Fdlandet, er der Udsigt til en ret- 7 O tierdig Løsning! Hjadp med til det bliver kendt! I)u har det i din Haand! STEM TYSK!« Det er i den tyske Presse blevet paastaae t, at den tvske Fremgang skyldtes det Forhold , at flere Nord- * v J v slesvigere var blevet k la r over deres virkelige fo lke lige T ilhørsforhold! Hvor urimelig denne Tanke er — hvor k la rt de økonom iske Motiver ligger fo r Dagen — vil en Gennemgang af de enkelte Resultater overbe vise enhver uhildet Iag ttager om. I Sogne, hvor no to risk ikke eet Menneske h a r virkelig folkelig Tilknvt- ning til Tyskheden, opnaaede Tyskerne ofte fo rb lø f fende Resultater. Saaledes sprang deres Stemmetal paa Kajnæs, hvor man — bo rtse t fra een enkelt F a milie — forgæves vil søge efter Spor af Tvskheden, fra 4 til 24! Ved Valget lil den tyske Rigsdag i 1924 opnaaede
Made with FlippingBook - Online magazine maker