D E N U N G E G R Æ N S E V A G I
2
Nr. 9
den danske Liste i Sydslesvig over 150 Stemmer i Kommunen E rfde ved Rensborg! Man var dengang paa dansk Side loyal nok til s traks at understrege, at disse Stemmer m aa tte skyldes økonom iske Motiver. Noget tilsvarende kan vi ikke vente fra tvsk Side — den tyske Stemmefremgang vil blive udny tte t som et Bevis paa Landsdelens »oprindelige« Tysklied. Den Kendsgerning, a t den tyske Agitation i Skrift som i Tale liar m aa tte t beny tte t det danske Sprog for at vinde denne Fremgang , forties ganske i den rigstyske Presse. Det vilde im id lertid være meget ilde anbrag t, om m an paa dansk Side slog sig til Ro med, a t Tyskerne ved dette Valg h a r luk re re t ved de herskende vanske lige økonom iske Forho ld . Tvæ rtimod aabner dette Valg Perspek tiver, der er a lt ande t end beroligende. Med al Anerkendelse a f den Urokkelighed, hvormed det overvældende F le rta l af Nordslesvigs Befolkning i en trang Tid b a r vist de tyske F ris te re Døren, maa man dog indrømme, a t der i Landsdelen findes et stø rre Tal a f økonom isk paavirkelige, end man forud havde troe t muligt. Det tyske S temmetal steg fra 9.868 til 12.621 — aitsaa en F rem gang paa 2.753, hvad der i sig selv er en meget betænkelig Sag. Men dertil kom mer yderligere, at de saaka ld te danske Nazister op- naaede 3596 St. Naar der kan rejses Tvivl om, i hvor høj Grad vi f ra dansk Side kan regne med disse Stem mer som udelukkende danske, skyldes det ikke saa meget det Forho ld , a t P a r tie t ved dette Valg er blevet anbefalet af en enkelt tysk-nazistisk Løsgænger, men derimod den Kendsgerning, som en Række Sognere su ltater h a r afsløret, a t hvor Tyskerne havde T ilbage gang, havde de danske Nazister en overvældende Fremgang . Nogle Eksemp ler vil vise dette: Tyskere Dansk Nazi 1932 1935 1932 - 1935 Ullerup 38 — 36 25 — 162 Bovrup 38 — 32 19 76 Visby / 4 0 19 Christiansfeld 30 26 2 16 De danske Nazister vil tage sig dette Fo rho ld til Indtægt og hævde, a t de h a r optaget Stemmer, som ellers vilde være gaaet til Tyskerne. Dette er s ikkert rigtigt, men Medaillen h a r den Bagside, at den Tro paa dansk Jamm erlighed og dansk S tatsstyres E len dighed — og den Tro paa Herlighederne i det Iredie Rige, som det lykkedes ved dette Valg at indgyde en saa stor Del af Nordslesvigs Vælgere, for en væsentlig Dels Vedkommende skyldes de danske Nazisters ofte ren t ud skandaløse Agitationsformer. Man gør derfor s ikkert klogt i at hen fø re en ikke ringe Del af dette Valgs nyomvundne danske Nazister til de national 1- paavirkeliges Klasse. Sammenligner m an dette Valg med det sidste tvske »Kon ju n k tu r valg« — Valget i 1926, vil man se, a t den tyske F remgang i Aar trods a lt ikke naaede at sikre Tyskerne saa høj en P rocen tdel af de afgivne Stem mer som dengang. Men yderligere vil man se, at Ty skerne — som Følge af den store Stigning i Valgdel tagelsen — h a r h a f t en overorden tlig Tilbagegang i Byerne — hvorved dette Valgs K a rak te r som et Land brugskrisevalg yderligere understreges. Den tyske
Føreren for de danske Nazister, Dr. Fritz Clausen, Bovrup, (i Midten)
Stemmeprocent i de 4 Købstæder var ved de to nævn te Valg saaledes: 1926 1935 Haderslev 19,2 18,6 Aabenraa 29,7 25,9 Sønderborg 24,9 20,0 Tønder 41,7 37,7 Man vil af disse Tal med S ikkerhed kunne drage den Slutning, at n aa r det ved dette Valg lykkedes Ty skerne at hævde en Stemmeprocent saa nær op af 1926-Valget, saa skyldtes dette de sørgelige Tilstande, hvorunder det nordslesvigske Landbrug maa virke. Naar vi derfo r ha r gjort Valgets Facit op, maa vi stille os <ælv det Spørgsmnah om den danske wStat liar gjort, hvad der burde gøres for at sætte Nordslesvig i Stand til at mode Krisen paa lige Fod med det øvrige Land. Her er Valgets springende Punkt. Er det rigtigt, at den Del af Danmark, der i 1920 vendte tilbage — ud mattet og udmarvet, berøvet Tusinder af sin bedste Ungdom — at denne Landsdel, der tidligere indenlun- de var ringere stillet end Rigets andre Dele, nu liar Kaar, der driver mange til Fortvivlelse — er dette rig tigt, saa er al Forargelse over »de økonomiske Bevæg grunde« saarc letkøbt. Den danske Stat liar forsømt en Opgave, som skal og maa løses. Opgavens Vanskelighed kan næppe overvurderes — at lodde Dybden i de Problemer, der trænger sig paa, er kun muligt for de allermest ind sigtsfulde. Men løses maa denne Opgave, om ikke en eventuelt kommende Forværring af Landbrugets For- n n hold skal føre Landet ud i katastrofale Tilstande. Her maa alle Betænkeligheder vige, — rent menneskelige Hensyn byder det — Statsraisonen kræver det.
Paa hosstaaende Kort er angivet danske og tyske Stemmer ved Valget d. 22 Oktober. I Parantes er angivet de tilsvarende Tal fra 1932.
Made with FlippingBook - Online magazine maker