D E N U N G E G R Æ N S E V A G T
Nr. 9
4
Skoleindvielsen i Tønning.
i hine Egne. Hvor vi bygger hernede, bygger vi for Landets gamle i tunge Tider fortrængte Sprog. Derfor skrev vi paa det Dokument , der med Grundstenen blev lagt ned her i Jorden under vore Fødder: »Danskhed i Slesvig, det er Trofasthed mod Lan dets Fortid gennem tusinde Aar!« Rektor H. P. Hansens smukke Tale, der gjorde et dybt Ind tryk paa de tilstedeværende, h a r siden været Genstand for et ondsindet Angreb i »Nordschleswig- sche Zeitung«, der sam tidig søger at mistænkeliggøre det danske Arbejde i Tønning. Dette Blad, der kræ- ver Ret for Tyskerne til at anlægge Skoler helt op til Kongeaaen paa ren dansk Grund, bu rde dog være det sidste til at angribe dansk Arbejde b land t Børn, hvis Sprog hovedsagelig er P la ttysk . Tysk ku ltu re lt Ar bejde gøres overalt i Sønderjy lland — ikke mindst, hvis man da vil anerkende Tvskernes egne »Blut und Boden«-Teorier! — paa fremm ed Grund. — Dansk Ku lturarbejde — hvor det end øves i Sønderjylland, no rd som syd for Grænsen — er intet Forsøg paa at trænge ind paa fremmed Grund. Udfra den B e trag t ning kan vi glæde os over, at denne Skole er re jst ved Rigets gamle Grænse, og ønske at det maa gaa i Op fyldelse, som blev sunget ved Indvielsen: Lad en Slægt opfostres her, sund og flink til Livets Færd , som kan vogte, som kan hædre Arven fra de høje Fædre, Danmarks Sprog og Danm arks Navn! En Røst fra Sverrig.
Den nye danske Skole ved Ejderen. De sidste Aars voldsomme tyske Indsats paa Skole- om raade t — Oprettelsen af tyske P riva tsko ler overalt i Nordslesvig, selv i Egne hvor Tyskheden er overo r dentligt svagt rep ræ sen tere t — h a r endelig faaet Svar fra dansk Side: Søndag den 20. Oktober indviedes den danske P riva tsko le i Tønning ved E jderen . Gennem lange Tider h a r det lille danske M indretal i Tønning m aa tte t føre en h a a rd Kamp mod de tyske Myndigheders Forsøg paa at kvæle enhver dansk Livsyttring. Husundersøgelser, Beslaglæggelse af T ryksager og Korrespondancer — i F jo r endog Fængs ling af Fo rm anden for Bvens danske Foren ing — har w (_7 været forsøgt, men alt forgæves. Den 20. Oktober kunde den danske Skole indvies, og 31 Børn kunde begynde deres Skolegang. U / v- t / Ved Indvielsesfesten var næsten 200 Danske fra hele Sønderjylland , fra Nø rre jy lland og Øerne sam let. og Grænseforeningens Fo rm and , Rektor H. P. Hansen, holdt Indvielsestalen: I lange Tider har de jo forsikret os , de stærke i Syd og de kloge i Nord , ut her i disse gamle danske Egne var hvert levende Spor af Danskhed slettet u d , endelig og uigenkaldelig slettet ud. Og saa kommer der en Flok Mænd og Kvinder her og begærer en dansk Skole for deres Børn. Aarevis begærer de den. Gennem Mod stand og Trusler begærer de den. Og — ja, det er næ sten lige saa vel værd at mærke — saa blev det hørt og forstaaet af saa mange derhjemme , Mænd og Kv in der fra alle Sider, at de har kunne t sende os herned med denne lille Skole, at lægge den her ved vort Folks, ved vort gamle Riges alleryderste Grænse, her ved Ej- derens Munding. — Danske Skoler i Slesvig og Tøn ning! Hvorledes var det nu, han varslede for os, den gamle Seer og Skjald: »Fra Sli til Ægirs Dør sk(d Dan marks Løver springe paa Gyldengrund som før!« De bygger tyske Skoler i Nordslesvig. Vi bygger dansk Skole her. Det er fri aandelig Kamp. De har bygget mange, vi har bygget faa. Men hvem af os byg ger paa fastest Grund?? Ud i Fremt iden kan vi ikke se. Men Historien lærer os, at hvor de bygger der oppe, bygger de for et Sprog, der hidtil var f remmed
Sønder jyl lands utræt tel ige Ven, Borgmester Carl Lindhagen, Stockholm, skriver d. 9. Oktbr. i den svenske »Soeial-Demokraten« en Artikel om »Me- delhavet och Ostersjoen«, hvori Borgmesteren gør Rede for det sønder jydske Spørgsmaal :
^Saa kom Versaillesfreden. Den paabød, at Grænse striden mellem Danske og Tyske en Gang for alle skulde ordnes gennem en internationalt kontrolleret Folkeafstemning — ganske som i Saar. Indenfor det større Afstemningsomraade droges med Danmarks Bil ligelse en moderat Grænse, som endog overlod en Del Danske mod Syd til deres Skæbne. Afstemningsresul tatet indenfor det Omraade, som siden kom til Dan mark, var 75 pCt. for Foreningen med Danmark, 25 pCt. derimod. I det sidstnævnte Ted indgik de tyske Embedsmænd og Militære med deres Familier samt de bort f lyt tede Ef terkommere af disse Familier. — En ganske urimelig Indrømmelse. Saa burde vel dette Forsøg paa en virkelig Rets- ordning kunne faa Fred. Omraadet udgjorde 4000 k m 2 med 165,000 Indbyggere. Genforeningen med Danmark var et Resultat af Ret færdighed i Udenrigs politikken. Under et Besøg i 1915 i Berlin og Sønderjyl land hændte mig følgende. Under Krigens første Aar ind kaldtes kun helt sundt Mandskab, men i store Dele af Nordslesvig gjordes Undtagelser fra denne Regel. I Rullerne f i k danske Værnepligtige Vedtegningen:
Made with FlippingBook - Online magazine maker