'SØNDERJYDSK FORENING POR NÆSTVED OG OMEGN ved den årlige generalforsamling 18/2 *52
Formandens beretning. Det år, 1951, for hvilket her skal gives beretning suppleret med et lille overblik, har været et år, der vil komme til at stå med udhævet skrift i vort grænselands nationalitetskamps annaler. I en udstrækning som ingen sinde før har det danske folk levet op til løfterne fra Dybbøl Banke den lo/V 1920 og til løfterne fra Danmarks samlingsregering den 9/5 1945* Når jeg bruger udtrykket DET DANSKE FOLK, er det ned fuldt overlæg, thi det er virke lig DANMARK, og ikke blot kredse med speciel forståelse af kampens vilkår, der har præget den sydslesvigske danskheds udvikling i det svundne år. Et meget omfattende skolebyggeri er det, der mest af alt præger året, således at det er naturligt at sige, at 1951 blev et BYGGEÅR. Med Grænseforeningen som den al le samfundslag og partier omfattende formidler har den danske stat og de talri- rige amtsindsamlinger grundlagt eller fuldført et meget betragteligt antal#-'sko ler på land og i by over store dele af Sydslesvig. Endnu er alle skoleønsker, der har været fremsat lige fra 1945, IKKE opfyldt. Vi har oplevet, at nogle steder har mismod og tvivlen om, hvorvidt det nogensinde blev til noget med Danmarks løfter, ført en stagnation eller endog her og der en tilbagegang med sig. De, der derved blev tvivlere, må muligvis foreløbig regnes for tabt for den danske sag, vel at mærke Ifald de ikke fremover i lighed med, hvad der fandt sted i 1951, ser danske handlinger stående bag danske ord. Det kan si ges, at 1951 i høj grad til bidraget til at hæve tvivl og styrke tro, 1953L BLEV BYGGEÅRET FREMFOR NOGET ANDET ÅR ! Mangt og meget kan vel endnu mangle; Gymnastik- og mødesale, håndgernings- og sløjdlokaler, sports- og idrætsplad ser, rum for ungdoms- og foreningsarbejde, o* m* a*, men lad os Ikke foråe os på det, der mangler* Lad os langt snarere erindre, at det for det danske Syd slesvig og for Danmark har været de nærmeste efterkrigsårs ære og opgave at lægge en grundvold, og den kom ganske naturligt til at hedde skolehusene. De, der følger efter os, får nok at bestillel Lad da dem tage fat, der hvor vore kræfter slipper op; men endnu er vore kræfter ikke udtømt; endnu har vi mod og vilje, tro, håb og KÆRLIGHED 1 Hvor forholdene gør det muligt, vil ny danske skoler rejse, sig ny kirkesale blive indviet, nødvendigt andet arbejde gjort. Men for alt dette tør vi ikke glemme, at på eet område : BØRNEHAVERNE sakker vi langt bagud for vor nationale modstander. Dér ligger store opgaver allerede i dag, og mon det kan ventes at være løst den dag, da det mest på trængende skolebehov er dækket ? Jeg tror det ikke, og for at nævne et eksem pel anfører jeg blot EGERNFØRDE, hvor 421 børn går i dansk skole og hvor trangen til en dansk børnehave er betydeligt. Jeg kan ikke dvæle ved dette afsnit af beretningen uden at tilføje, at aldrig før eller siden har jeg følt mig så taknemlig og glad, som da jeg på vor gamle konges fødselsdag den 26, september 1951 på vegne af landsmænd
Made with FlippingBook - Online magazine maker