2
at vi er Danske, vi vil vedblive at være Danske, og som Danske vil vi behandles og leve vort Liv! Det synes - og det er m&aske ganske rimeligt” at de sønderjy&ske Foreninger i forstærket C-rad er blevet det maaske vigtigste kraftcenter for dansk Selvhævdelse i en Tid, hvor ogsaa jammerlige Eks empler paa dansk Selvudslettelse viser sig. I denne Udvikling har ogsaa vor Forening taget sin Part. Aldrig har vi staaet saa talmæssigt stærkt, aldrig har vi haft en Tilslutning til vore Foran staltninger og vore Møder som netop nu, men heller aldrig har vor Følelse af, at vort Arbejde er en Livsnødvendighed været saa overvældende som netop nu. I Foreningens Julemøde fik vi et Indtryk af For holdene blandt Danske Syd for Grænsen. Vi fik at vide, at de i relativ Frihed endog i Øjeblikket kan leveæt deres Liv paa. dansk, men vi fik ogsaa at vide, at Føden er stor dernede og at Hundreder af Danske er direkte Krigsdeltagere i et fremmed Folks. Den, der læser "Flensborg Avis”, vil vi de, at Danskheden dernede holder sammen, trykker sig tættere sammen og med ukuelig Vilje hævder deres Ret til paa ældgammel dansk Folkegrund at leve og virke. Deres Kirke- og Skoleliv gaar sin Gang, Bibliotheket har en Udlaansvirksomhed som aldrig før, Foreningslivet florerer, Menigheds plejearbejde og dansk Sygepleje opretholder -end da i udvidet Omfang- al den saa nødvendige Forsorg for Børn, Syge og Gamle. Med Beundring ser vi hen til dem og i det Omfang, i hvilket vi kan hjælpe dem, udfører vi vor Hjælp, saa de kan vide, at Løftet "I skal ikke blive glemt.” har bevaret sin Gyldighad. Usselt vilde ogsaa det Folk være, som kunde glemme de Børn, som trænges værst. Hvad vi hører fra den genforenede Del af Sønder jylland er absolut fortrøstningsfuldt. Jeg og mange vist med mig tænkte vist med Sorg og Bekym ring paa nordslesvigerne, da 9. April korn,. Vilde de nu ikke blive bitre, skuffede, give ©p ? Og saa hører vi det for Sønderjyder saa karakteri stiske, at den ene efter den anden skriver herop: »Vær ikke ked af det paa vore Vegne, vi kender Rumlen og ved, hvorledes det skal tages, men - kan I deroppe holde ud?” Mon vi ikke tør svare : ” Jo, vi kan og vi vil!"
Made with FlippingBook - Online magazine maker