egen Kost og med egen Redskaber, hvilke vi formene at kunne regnes tiol Værdie 3 m pr Dag eller 48 rbd . - Nu Spørges
4. Eier Saltøe Hovedgaard i Steenbeksholm, Skraverup og Bidstrup endeel Huse med og uden Jordlodder, hvoraf efter Leie-Contracter forrettes Arbeide til Saltøe; Nogle af disse Vilkaar især de i Bidstrup Bye ere saa langt fra at kunne lignes med de øvrige huus - mænds i Sognet som Natten med Dagen. - Da vi ere i besiddelse af en Gjenpart af en af de Leie - Contracter som af Saltøe Besidder meddeles Beboerne af disse Huse, saa kunne vi derefter opgive Sammes Vilkaar. - det hus, hvorom den Leie-Contrait, som vi have for os, er indgaaet har et Tillæg af 3 Tøn - der Land med Hartkorn 2skp. 2f. - Foruden Kongelige Skatter og alle offentlige Paabudde af Hartkornet svares istædet for Huuspenge 1 Dags Arbeide ugentlig paa egen Kost og med egen Redskaber, endvidere 6 Dages Ar eide naar forlanges og en Kjøbenhavns Reise eller 3 Dages Arbeide. - Af Jorden svares aarlig 36 Arbeidsdage paa egen Kost og med egen Redskaber. - Ved er det os bekjendt at saaden Afgivt ikke er den største af et Huus med samme Tillæg som det anførte, men atder paa andre steder i Landet endnu svares mere byrdefuldt Arbeide, f. Ex. ved at Høste en Tønde Land af hver Slags Sæd paa Hovedgaarden, dog maa lægges Mærke til at de 45 ubestemte Arbeidsdage netop ere de mest byrdefulde for huusmændene, fordi de kræves efter Aften-Vasel, for det meste i Høsten eller naar Huus - manden snarest kunde faa anden Fortjeneste ved Arbeide. - Men imidlertid have vi dog her af Huus og 3 Tøned Land 97 Dages Arbeide paa Huusmandens
kan en Gaard paa 50 Tønde Land svare 16 Gange saa meget? Eller kan noget Agerbrug indbringe Afgivt svarende hertil? Og er det da ikke Uset at bebyrde den ringeste klasse, som kun kan skaffe Ophold for sig og Familien ved bestandig legemklig Anstrengelse med de allerhaardeste Afgivter. - Fra denne Side be - tragtet synes Huusmændenes Klage over og Andragene om Forbedring i deres Kaar virkelig at væer grundet. - Da Byens Jorder blev udskiftede af Fællesskabet. blev det ved LÆovbud bestemt: at huusmændene skulde tilægges Jord. - At de store Forhaabninger, som Mange og blandt Andet den os alle bekjendte Povst Høegh gjorde sig om disse smaa Jordbrugs Anvendelse, ikke gik i Opfyldelse, var vel at vente, da dertil udkræ - vedes, at Huusmandsstanden skulde langt have hævet sigover den Standpund af Oplysning, som den da stod paa, men den fortrykte Stilling, hvori Huusman - den nu ere bragt ved det paalagte byrdefulde Ar - beide til de store Gaardes drivt, har vist nok ike kunnet bidrage til, men meget mere hndret dem i at dyrke deres smaa Lodde, om de burde. - af denne vor fremstilling af tilstanden heri Sognet sees det, som vel ogsaa de fleste Steder i Landet er Tilfældet: at det fornemmelig ere de Huusmænd som med Leiecontracter ere paalagte Arbeide til Hoved - gaardens drift og hvilke, ved Gaardmands hovencets Conertering til Penge-Afgivt for det Meste ere paalagte
Made with FlippingBook - Online magazine maker