Årsrapportmodel C koncern 2025

Ledelsesberetning 1

Forventet udvikling

Der forventes i 2026 en fremgang i koncernens omsætning på 8 % som følge af fortsat markedsføring og yderligere indtrængen på de nordeuropæiske markeder. På baggrund heraf forventes koncernens resultat for 2026 at udgøre 44-48 mio. DKK mod 43,4 mio. DKK i 2025. Forventningerne er baseret på en forudsætning om uændrede valutakurser for de valutaer, koncernen er eksponeret for.

Koncernen forventer fortsat at have en positiv likviditet i 2026.

Alle væsentlige investeringsprogrammer i koncernen er afsluttet, og som følger heraf forventes investe- ringsniveauet at ligge på et lavere niveau i 2026. Koncernen er part i enkelte igangværende retssager. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke yderligere vil påvirke koncernens finansielle stilling ud over de tilgodehavender og forplig- telser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2025.

Risikoforhold

Generelle forretningsmæssige risici

Koncernens væsentligste driftsrisici er knyttet til evnen til at være stærkt positioneret på de markeder, hvor industriproduktionen foregår, og produkterne sælges. Desuden er det væsentligt for koncernen hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling inden for koncernens aktivitetsområder.

Finansielle risici og brug af finansielle instrumenter

Koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valu- takurser og renteniveau. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig således alene mod styring af allerede påtagne finansielle risici.

Valutarisici

Koncernens udenlandske virksomheder påvirkes ikke umiddelbart af valutakursudsving, idet såvel ind- tægter som omkostninger afregnes i lokal valuta. Aktiviteter udført af danske virksomheder påvirkes af valutakursændringer, idet omsætning primært genereres i udenlandsk valuta, mens omkostninger, her- under lønninger, afholdes i danske kroner. Koncernen påvirkes desuden af ændringer i valutakurserne, idet de udenlandske tilknyttede virksomhe- ders resultat ved årets udgang omregnes til danske kroner på baggrund af gennemsnitskurser. Koncernens valutarisici afdækkes primært gennem fordeling af indtægter og omkostninger i samme va- luta samt ved brug af afledte finansielle instrumenter. I overensstemmelse med en af bestyrelsen god- kendt politik afdækkes risici på indregnede finansielle aktiver og forpligtelser i en enkelt valuta, der mod- svarer mere end 5 mio. DKK, netto, ved indgåelse af finansielle aftaler. Afdækningen sker med valuta- terminskontrakter, der skal dække minimum 80 % af risici. Lånepositioner i fremmed valuta afdækkes ud fra en individuel vurdering ved valutaswaps.

Renterisici

Koncernens rentebærende nettogæld, opgjort som prioritetsgæld og bankgæld fratrukket beholdning af omsættelige værdipapirer og likvide midler, er i årets løb steget fra ca. 51 mio. DKK til ca. 129 mio. DKK. Det er koncernens politik at afdække renterisici på koncernens lån, så risici ved en stigning i markeds- renten på 1 %-point maksimalt påvirker koncernens resultat med 2,5 mio. DKK. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af aftale om renteswap, der omlægger variabelt forrentede lån til en fast rente.

Kreditrisici

Koncernens kreditrisici knytter sig dels til primære finansielle aktiver, dels til afledte finansielle instru- menter med positiv dagsværdi. Den maksimale kreditrisiko, der er knyttet til finansielle aktiver, svarer til de i balancen indregnede regnskabsmæssige værdier.

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor Koncern A/S | 25

Made with FlippingBook - Share PDF online