Koncern- og årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktiv- gruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere be- står. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostpri- sen, nedskrives til denne lavere værdi. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgs- sum med fradrag af eventuelle rabatter, færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forven- tet salgspris. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger og andre omkostninger direkte forbundet med købet. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe- materialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger inde- holder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse.
Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.
Tilgodehavender
Koncernen og modervirksomheden har som fortolkningsbidrag for nedskrivninger af finansielle tilgode- havender valgt IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling .
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indi- kation på, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der forelig- ger en objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau. Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse på individuelt ni- veau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation for værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debitorernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med modervirksomhedens og koncernens kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porteføljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer. Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender og nu- tidsværdien af de forventede pengestrømme, herunder realisationsværdi af eventuelle modtagne sikker- hedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller portefølje. Indestående på koncernvirksomhederne eller modervirksomhedens skattekonto er klassificeret under "Andre tilgodehavender".
Kontraktaktiver og -forpligtelser
Koncernen og modervirksomheden har valgt IAS 11 Entreprisekontrakter som fortolkningsbidrag for kontraktaktiver og -forpligtelser. Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Entreprisekontrakter er kendetegnet ved, at de producerede varer indeholder en høj grad af individualisering af hensyn til design. Desuden er det et krav, at der inden påbegyndelsen af arbejdet er indgået bindende kontrakt, der medfører bod eller erstatning ved senere uberettiget ophævelse. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på den enkelte kontrakt. Færdiggørelsesgraden fastlægges på baggrund af en vurdering af det udførte arbejde, normalt beregnet som forholdet mellem de afholdte [omkostninger og de samlede forventede omkostninger] til den pågældende entreprise.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor Koncern A/S | 57
Made with FlippingBook - Share PDF online