Koncern- og årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, måles salgsværdien kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning, indregnes det forventede tab på entreprisekontrakten straks som en omkostning og en hensat forpligtelse. Entreprisekontrakter indregnes kontrakt for kontrakt under kontraktaktiver, når kontrakten udgør et nettoaktiv, og under kontraktforpligtelser, når kontrakten udgør en nettoforpligtelse. Når salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer (der udgør en ubetinget ret til betaling) og forventede tab, udgør kontrakten et nettoaktiv. Når acontofaktureringer (der udgør en ube- tinget ret til betaling) og forventede tab overstiger salgsværdien, udgør kontrakten en nettoforpligtelse. Modtagne forudbetalinger fra kunder for arbejde på kontrakter, der endnu ikke er påbegyndt, indregnes under modtagne forudbetalinger fra kunder. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de afholdes.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Værdipapirer og kapitalandele
Værdipapirer og kapitalandele, der består af børsnoterede aktier og obligationer, måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen.
Ophørende aktiviteter
Ophørende aktiviteter udgør en betydelig del af koncernen og modervirksomheden, hvis aktiviteter og pengestrømme operationelt og regnskabsmæssigt klart kan udskilles fra den øvrige koncern og moder- virksomhed, og hvor enheden enten er afhændet, er planlagt skal afhændes, lukkes eller opgives eller udskilt som bestemt for salg, og salget, lukningen eller opgivelsen forventes gennemført inden for ét år i henhold til en samlet formel plan. Ophørende aktiviteter omfatter desuden virksomheder, som i forbin- delse med opkøbet er klassificeret som bestemt for salg. Resultatet efter skat af ophørende aktiviteter og værdireguleringer efter skat af tilhørende aktiver og forpligtelser samt gevinst/tab ved salg præsenteres i en særskilt linje i resultatopgørelsen med tilpas- ning af sammenligningstal. I noterne oplyses omsætning, omkostninger, værdireguleringer og skat for den ophørende aktivitet. Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser for ophørende aktiviteter udskilles i særskilte linjer i balancen uden tilpasning af sammenligningstal, og hovedposterne specificeres i no- terne. Aktiver eller afhændelsesgrupper vedrørende ophørende aktiviteter måles til den laveste værdi på tids- punktet for klassifikationen som ophørende aktiviteter eller dagsværdien med fradrag af salgsomkost- ninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som ophø- rende aktiviteter, hvis den forventede restværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi.
Egenkapital
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i modervirksomhedsregnskabet
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdi omfatter nettoopskrivninger af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder i forhold til kostprisen, der bl.a. består af indregnede resultatandele, valutakursreguleringer og med fradrag af udbytte. Reserven kan elimineres ved underskud, realisation af kapitalandele eller ændring i regnskabsmæssige skøn. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. I perioder, hvor nettoopskrivningsreserven er nega- tiv, og frem til reserven igen er positiv, indregnes posteringerne efter indre værdis metode i de frie re- server (overført resultat).
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor Koncern A/S | 59
Made with FlippingBook - Share PDF online