Koncern- og årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Dagsværdi
Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksiste- rer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, som er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen. Alle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, eller hvor dagsværdien oplyses, er kategoriseret efter dagsværdihierarkiet, som er beskrevet nedenfor: Niveau 1: Værdi opgjort ud fra dagsværdien på tilsvarende aktiver/forpligtelser på et velfungerende marked. Niveau 2: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder på baggrund af observerbare mar- kedsinformationer. Niveau 3: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder, og rimelige skøn foretages på baggrund af ikke-observerbare markedsinformationer. Hvis det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi efter ovenstående niveauer, måles aktivet eller forpligtelsen til kostprisen. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansie- ringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider og koncernens likvider ved årets begyndelse og slut- ning. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investe- ringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstids- punktet. De samlede ind- eller udbetalinger af køb og salg af virksomheder præsenteres netto i penge- strømsopgørelsen, dvs. ekskl. likvide beholdninger.
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital, rente ind- og udbetalinger vedrørende driften og betalt selskabsskat. Modtagne renter klassificeres som pengestrømme fra driftsaktivitet. Desuden klassificeres modtagne udbytteind- tægter som driftsaktivitet.
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomhe- der og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncer- nens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte til selskabsdeltagere.
Transaktioner uden likviditetseffekt
Transaktioner uden likviditetseffekt, som fx indgåelse af finansielle leasingaftaler, indgår ikke i penge- strømsopgørelsen. Væsentlige transaktioner uden likviditetseffekt oplyses i noterne.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor Koncern A/S | 65
Made with FlippingBook - Share PDF online