Årsrapportmodel C mellem 2025

Ledelsesberetning 1,2,3

Beretning

Virksomhedens væsentligste aktiviteter

Virksomhedens hovedaktiviteter har i lighed med tidligere år bestået af produktion og salg af træpro- dukter, træplejeprodukter samt anlæg til fremstilling af træprodukter og hermed forbundne tjeneste- ydelser. Produktionen foregår i moderselskabet, mens salget af koncernens produkter foregår fra mo- derselskabet, fra de tilknyttede virksomheder, den associerede virksomhed og fra kapitalinteressen.

Produkterne afsættes primært i Danmark og det øvrige Norden.

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold

Årets nettoomsætning udgør 146,9 mio. kr. mod 138,3 mio. kr. sidste år. Det ordinære resultat efter skat udgør 7,2 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. sidste år.

Årets resultat i forhold til tidligere udmeldte forventninger

Udviklingen skal sammenholdes med, at virksomheden i årsrapporten for 2024 forventede en omsæt- ning for 2025 i niveauet 136-140 mio. kr. og et resultat efter skat på 2-3 mio. kr. Regnskabsåret har været præget af, at salget af væsentlige produktgrupper er forøget på de primære markeder i Norden. Der er således realiseret en væsentlig omsætningsstigning i Sverige, hvorimod der er sket en mindre omsætningsnedgang på det relativt nye marked i Norge. Omsætningsniveauet er i overensstemmelse med forventningerne forøget i Danmark. Virksomheden er i regnskabsåret lykkedes med at effektivisere væsentlige produktions- og distributions- processer, hvilket har resulteret i mindre spild af råvarer og hjælpematerialer, samt højere effektivitet og bedre tidsudnyttelse hos medarbejderstaben. Indtjeningen i Sverige og Danmark, sammen med effektiviseringen i virksomhedens processer, bidrager væsentligt til en forøgelse af årets resultat i forhold til 2024. Virksomhedens rentebærende gæld er i 2025 steget, som følge af virksomhedens højere aktivitetsni- veau og deraf afledt stigning i varebeholdninger og tilgodehavender. Virksomhedens renteomkostninger til kreditinstitutter er steget i regnskabsåret, som resultat den øgede rentebærende gæld, hvilket har haft negativ påvirkning på årets resultat.

Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.

Forventet udvikling

Inflationen i de nordiske lande og i de øvrige europæiske lande, hvor de nordiske lande har væsentlig samhandel med og derfor indirekte er afhængige af, forventes at normalisere sig i 2026. Som følge af det stadigt høje renteniveau, der dog er på vej i nedadgående retning, forventes der stadig at være en reduceret købekraft hos virksomhedens kunder og en overkapacitet på markedet med en intensivering af konkurrencen til følge. Der har inden for træprodukter, herunder særligt de forædlede produkter, været en positiv udvikling i nettoomsætningen, men som følge af opbremsning i økonomien, som følge af inflationen og renteudvik- lingen de seneste år, forventes den ellers positive udvikling at stagnere i 2026. Det forventes, at det lavere prisniveau og opbremsningen i økonomien vil påvirke nettoomsætningen negativt, hvorfor nettoomsætningen i 2026 forventes at blive mellem 130-134 mio. kr., mens årets re- sultat forventes at blive 3,5-4,5 mio. kr. Virksomheden forventer fortsat at have en positiv likviditet i 2026 og et resultat af finansielle poster på 0-0,5 mio. kr. højere end indeværende regnskabsår, som følge af en forventning om et mindre fald i ren- tesatserne på virksomhedens rentebærende gæld til kreditinstitutter, sammen med en forventning om en reduktion i virksomhedens tilgodehavender og varebeholdninger, som resultat af den lavere aktivitet og deraf lavere gæld til kreditinstitutter.

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 19

Made with FlippingBook - Share PDF online