Ledelsesberetning
I lighed med tidligere år er de usikre faktorer især knyttet til valutakursudviklingen og priserne på træ. Forventningerne er baseret på uændret niveau heraf i forhold til 2025. Virksomheden har afsluttet alle væsentlige investeringsprogrammer. Investeringsniveauet forventes som følge af konjunkturnedgangen at være på et lavere niveau i 2026.
Finansielle risici og brug af finansielle instrumenter
Prisrisici
Virksomhedens anvendelse af træ som råvare medfører, grundet de væsentlige prissvingninger som ek- sisterer på det volatile marked for træ, en særlig risiko, idet prisstigninger kun i relativt begrænset om- fang kan indregnes i prisen på de færdige produkter. Der indgås ikke dispositioner til afdækning af prisri- sici, men der er løbende fokus på indkøb til konkurrencedygtige priser og i et omfang, der modsvarer den forventede aktivitet.
Valutarisici
Aktiviteter i udlandet medfører, at resultat, pengestrømme og egenkapital påvirkes af kurs- og renteud- viklingen for en række valutaer. Det er virksomhedens politik at afdække kommercielle valutarisici. Af- dækningen sker primært via valutaterminsforretninger til afdækning af forventet omsætning og indkøb inden for de førstkommende 12 måneder. Der indgås ikke spekulative valutapositioner. Kursregulering af investeringer i tilknyttede virksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomhe- der, der er selvstændige enheder, indregnes direkte i egenkapitalen. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes som hovedregel ikke, da det er virksomhedens opfattelse, at en løbende kurssikring af så- danne langsigtede investeringer ikke vil være optimal ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning.
Renterisici
Virksomhedens prioritetsgæld er optaget som fastforrentede lån, hvor ændringer i renteniveauet ikke vil have nogen effekt på indtjeningen. Den resterende rentebærende nettogæld anses ikke for at udgøre et væsentligt beløb, med de løbende fluktuationer på kassekreditten, hvorfor moderate ændringer i rente- niveauet ikke vil have nogen væsentlig direkte effekt på indtjeningen. Væsentlige ændringer i renteni- veauet vil have en større effekt på indtjeningen, men ikke i så væsentlig grad, at det af ledelsen anses for en så væsentlig risiko, at det ved rentepositioner kræver afdækning af renterisiciene.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Forskningsaktiviteterne foretages primært i modervirksomheden. Udviklingsaktiviteterne omfatter pri- mært udvikling af miljøvenlige træplejeprodukter samt anlæg til fremstilling af træprodukter. Der er i Industri C Mellem A/S i regnskabsåret anvendt i alt 5.900 t.kr. til udviklingsaktiviteter. Der forudses i det kommende regnskabsår gennemført udviklingsaktiviteter på samme niveau.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 21
Made with FlippingBook - Share PDF online