Årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
Anvendt regnskabspraksis 1,2,3
1
Årsrapporten for Industri C Mellem A/S for 2025 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en mellemstor klasse C-virksomhed. I henhold til årsregnskabslovens § 112, stk. 1, er der ikke udarbejdet koncernregnskab. Årsregnskabet for Industri C Mellem A/S indgår i koncernregnskabet for Selskab C Euro AG, Eurocity, Euroland (reg. nr. 11 22 33 44). 4
Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Præsentationsvaluta
Årsregnskabet er aflagt i danske kroner (kr.).
Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakurs- differencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resul- tatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valuta- kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gælds- forpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under fi- nansielle indtægter og omkostninger.
Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, måles til kursen på transaktionsdagen.
Udenlandske tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser anses for at være selvstændige enheder. Resultatopgørelserne omregnes til en gennemsnitlig valutakurs for måneden, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer indregnes direkte i egenka- pitalen, når de er opstået ved omregning af udenlandske tilknyttede virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser og ved omregning af resultatopgørelser fra gennem- snitskurser til balancedagens valutakurser.
Indregning i egenkapitalen sker direkte i reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode.
Kursregulering af mellemværender med selvstændige udenlandske tilknyttede virksomheder, der anses for en del af den samlede nettoinvestering i den tilknyttede virksomhed, indregnes direkte i reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under egenkapitalen. Tilsvarende indregnes valutakursge- vinster og -tab på lån og afledte finansielle instrumenter indgået til kurssikring af nettoinvesteringer i udenlandske tilknyttede virksomheder direkte i reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter præsenteres som sær- skilte regnskabsposter i balancen. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriteri- erne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultat- opgørelsen sammen med ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 33
Made with FlippingBook - Share PDF online