Årsrapportmodel C mellem 2025

Årsregnskab 1. januar – 31. december

Noter

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingel- serne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes som særskilte regnskabsposter i ba- lancen og i reserven for sikringstransaktioner under egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transak- tion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet i egenkapita- len, til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i ind- tægter eller omkostninger, overføres beløb, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgø- relsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder eller kapitalinteresser, indregnes direkte i egenkapitalen. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstru- menter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Virksomheden har valgt IAS 11 Entreprisekontrakter /IAS 18 Omsætning som fortolkningsbidrag for ind- regning af omsætning. Virksomhedens nettoomsætning genereres af produktion og salg af træprodukter, træplejeprodukter samt anlæg til fremstilling af træprodukter og hermed forbundne tjenesteydelser. Ved indgåelse af salgskontrakter, der består af flere separate salgstransaktioner, opdeles kontraktsum- men på de enkelte salgstransaktioner efter den relative dagsværdimetode. De separate salgstransaktio- ner indregnes som nettoomsætning, når kriterierne gældende for salg af varer, tjenesteydelser eller en- treprisekontrakter er opfyldt. En kontrakt opdeles på enkelttransaktioner, når dagsværdien af de enkelte salgstransaktioner kan opgø- res pålideligt, og salgstransaktionerne hver især har selvstændig værdi for køber. Salgstransaktioner vurderes at have selvstændig værdi for køber, når transaktionen er individuelt identificerbar og normalt sælges enkeltvis. Nettoomsætningen måles til dagsværdien af det aftalte vederlag ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i nettoomsætningen.

Omsætning fra salg af varer

Indtægter fra salg af handelsvarer og færdigvarer, hvilket omfatter salg af træprodukter og træplejepro- dukter, indregnes i nettoomsætningen, når overgang af de væsentligste fordele og risici til køber har fundet sted, indtægten kan opgøres pålideligt, og betaling forventes modtaget. Tidspunktet for over- gang af de væsentligste fordele og risici tager udgangspunkt i standardiserede leveringsbetingelser ba- seret på Incoterms® 2020. Omsætning fra salg af varer, hvor levering på købers anmodning er udskudt, indregnes i nettoomsætnin- gen, når ejendomsretten til varerne overgår til køber.

Omsætning fra salg af tjenesteydelser

Indtægter fra levering af tjenesteydelser, der omfatter servicekontrakter, indregnes lineært i nettoom- sætningen, i takt med at ydelserne leveres, idet ydelserne leveres i form af et udefinerbart antal hand- linger over en specificeret tidsperiode. Nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte tjene- steydelser (produktionsmetoden).

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 35

Made with FlippingBook - Share PDF online