Årsrapportmodel C mellem 2025

Årsregnskab 1. januar – 31. december

Noter

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadret- tet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, distributions- og admini- strationsomkostninger. Fortjeneste og tab ved salg af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Leasingkontrakter (virksomheden som leasingtager)

Virksomheden har valgt IAS 17 Leasing som fortolkningsbidrag for klassifikation og indregning af lea- singkontrakter. Leasingkontrakter vedrørende aktiver, hvor virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til laveste værdi af dags- værdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes lea- singkontraktens interne rentefod eller den alternative lånerente som diskonteringsfaktor. Finansielt lea- sede aktiver behandles herefter som virksomhedens øvrige aktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydel- sens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Leasingkontrakter, hvor virksomheden ikke har alle væsentlige fordele og risici forbundet med ejen- domsretten, er operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejekontrak- ter indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Virksomhedens samlede forpligtelser vedrø- rende operationelle leasing- og lejekontrakter oplyses under eventualposter.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser måles efter den indre værdis metode. Virksomheden har valgt at anse indre værdis metode som en målemetode. Ved første indregning måles kapitalandele i tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og ka- pitalinteresser til kostpris, med tillæg af transaktionsomkostninger. Kostprisen allokeres i overensstem- melse med overtagelsesmetoden. Kostprisen værdireguleres med resultatandele efter skat opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer/tab. Konstaterede merværdier og eventuel goodwill i forhold til den underliggende virksomheds regnskabs- mæssige indre værdi amortiseres i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis for de aktiver og forpligtelser, som de kan henføres til. Negativ goodwill indregnes i resultatopgørelsen.

Modtaget udbytte fradrages den regnskabsmæssige værdi.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser, der måles til regnskabsmæssig indre værdi, er underlagt krav om, at der foretages nedskrivningstest, hvis der fore- ligger indikationer på værdiforringelse. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode, i det omfang den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i årsregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor virksomheden faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 43

Made with FlippingBook - Share PDF online