Årsrapportmodel C mellem 2025

Årsregnskab 1. januar – 31. december

Noter

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Ved køb af nye tilknyttede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser anvendes over- tagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligte- ser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare immaterielle anlægsaktiver indreg- nes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de fore- tagne omvurderinger. Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag i form af overdragne aktiver, påtagne forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis en del af købsvederlaget er be- tinget af fremtidige begivenheder eller opfyldelse af aftalte betingelser, indregnes denne del af købsve- derlaget til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Efterfølgende reguleringer af betingede købsvederlag indregnes i resultatopgørelsen. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdien af identificerbare aktiver og forpligtel- ser, inkl. hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under kapitalandele i tilknyttede virksom- heder, kapitalinteresser og associerede virksomheder og afskrives over den vurderede økonomiske brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 20 år og er længst for strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og lang indtjeningsprofil. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives over resultatopgørelsen i de tilfælde, hvor den regnskabsmæssige værdi oversti- ger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til. Fortjeneste og tab ved afhændelse af tilknyttede virksomheder, kapitalinteresser og associerede virk- somheder opgøres som forskellen mellem nettosalgsprisen og den regnskabsmæssige værdi af afhænd- ende nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill. Fortjeneste og tab indregnes i resul- tatopgørelsen under indtægter af kapitalandele.

Værdiforringelse af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt kapitalandele i tilknyt- tede virksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes gennem de foretagne afskrivninger. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hver enkelt aktiv hen- holdsvis pengestrømsgenererende enhed. Der nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er la- vere end den regnskabsmæssige værdi. Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktiv- gruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere be- står. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostpri- sen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger og andre omkostninger direkte forbundet med købet. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe- materialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger inde- holder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 45

Made with FlippingBook - Share PDF online