Årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Værdipapirer
Værdipapirer og kapitalandele, der består af børsnoterede aktier og obligationer, måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen.
Egenkapital
Reserve for opskrivninger
Reserven omfatter opskrivninger af grunde og bygninger i forhold til kostpris efter fradrag af udskudt skat. Reserven for opskrivninger reduceres med de foretagne afskrivninger, der kan henføres til opskrivnin- gen.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdi omfatter nettoopskrivninger af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, kapitalinteresser og associerede virksomheder i forhold til kostprisen, der bl.a. består af indregnede resultatandele, valutakursreguleringer og med fradrag af udbytte. Reserven kan elimineres ved underskud, realisation af kapitalandele eller ændring i regnskabsmæssige skøn. Reserven indregnes ikke med et negativt beløb. I perioder, hvor nettoopskrivningsreserven er negativ, og frem til reserven igen er positiv, indregnes posteringerne efter indre værdis metode i de frie reserver (overført resultat).
Reserve for udviklingsomkostninger
Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsomkostninger efter skat, der er akti- veret som immaterielle anlægsaktiver. Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af under- skud. Reserven reduceres eller opløses, når de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.
Reserve for sikringstransaktioner
Reserve for sikringstransaktioner indeholder den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikrings- transaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret. Reserven opløses, når den sikrede transaktion realiseres, hvis de sikrede pengestrømme ikke længere forventes realiseret, eller sikringsforholdet ikke længere er effek- tivt. Reserven for sikringstransaktioner repræsenterer ikke en selskabsretlig binding og kan derfor ud- gøre et negativt beløb.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Mellem A/S | 49
Made with FlippingBook - Share PDF online