Introduktion
Denne årsrapportmodel er udarbejdet på grundlag af den gældende årsregnskabslov.
Årsrapportmodellen er udarbejdet som et informativt eksempel. Oplysninger, der ikke er specifikke lov- krav, men anses som nyttige oplysninger for regnskabsbruger, fremgår skraveret med gult i denne års- rapportmodel. Det skal bemærkes, at de markerede afsnit og/eller anden supplerende information kan være nødvendig i årsrapporten, for at understøtte lovens krav om et retvisende billede. Undladelse heraf skal derfor nøje overvejes i hvert enkelt tilfælde. Publikationen indeholder forklaringsnoter, der beskriver grundlaget for oplysningerne/forhold eller adresserer andre oplysninger/forhold, som ikke er medtaget i denne illustrative årsrapport udarbejdet på grundlag af den gældende årsregnskabslov. Forklaringsnoterne er indsat med tilhørende reference angivet til de enkelte elementer i modellen. EY har valgt at anvende en balance i kontoform, som er opdelt i anlægs- og omsætningsaktiver. Den IFRS-tilpassede balance i kontoform opdelt i lang- og kortfristede aktiver og forpligtelser er vedlagt i ap- pendiks 1. Årsrapportmodellerne indeholder ikke eksempler på revisors erklæringer, da det afhænger af krav og eventuelle valg hertil, som den konkrete virksomhed er omfattet af. Det bemærkes, at årsrapportmodellen alene er en af flere mulige illustrationer til overholdelse af lovens bestemmelser. Modellen kan ikke anses for dækkende for alle virksomheder og alle regnskabsmæssige forhold for en klasse B-virksomhed og kan derfor ikke anvendes i stedet for en regnskabstjekliste. EY har udarbejdet en regnskabstjekliste, som er tilgængelig her. EY har udarbejdet årsrapportmodeller efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasserne A til C stor samt en årsrapportmodel for en koncern i regnskabsklasse C stor. Årsrapportmodellerne ajour- føres løbende og er ligeledes tilgængelige på www.ey.com/da_dk.
Særligt om mikrovirksomheder
Meget små virksomheder i regnskabsklasse B kan anvende lovens regler for mikrovirksomheder. Det gælder dog ikke: ► Virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indfly- delse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse (holdingvirk- somheder). ► Investeringsvirksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med at anbringe midler i værdipapirer, fast ejendom m.v.
► Virksomheder, der på balancedagen har indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter.
EY har valgt ikke at udarbejde en årsrapportmodel for mikrovirksomheder, da vi bl.a. anser anvendt regnskabspraksis som en nødvendig del af et retvisende årsregnskab.
Mikrovirksomheder kan undlade at give oplysning om:
Anvendt regnskabspraksis
►
► Gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
► Visse særlige poster og ændring i regnskabsmæssige skøn
► Antal gennemsnitlige heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Det skal oplyses i noterne, hvis en eller flere af ovenstående undtagelser benyttes.
Se mere information om mikrovirksomheder i vores publikation "Indsigt i årsregnskabsloven".
EY | Årsrapport 2025 for Selskab B A/S | 5
Made with FlippingBook - Share PDF online