Årsrapportmodel C stor 2025

Årsregnskab 1. januar – 31. december

Noter

Anvendt regnskabspraksis 1,2,3

1

Årsrapporten for Industri C Stor A/S for 2025 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).

Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Præsentationsvaluta

Årsregnskabet er aflagt i danske kroner (t.DKK).

Ændring i regnskabsmæssige skøn 4

Virksomhedens ledelse har ændret i det regnskabsmæssige skøn vedrørende forventet brugstid for pro- duktionsanlæg og maskiner. Årsagen hertil er en ændring i nogle af aktivernes anvendelse, som har medført en øget slitage. Brugstiden på de pågældende aktiver er ændret til 10 år fra tidligere 11 år. Ændringen har væsentligt påvirket årsregnskabet for indeværende år, hvor årets produktionsomkost- ninger og årets resultat før skat er påvirket negativt med 1.526 t.kr., hvilket er den tilsvarende for- øgelse af de årlige afskrivninger, som følge af ændringen. Skat af årets resultat, som følge af ændring i udskudt skat er påvirket positivt med 336 t.kr. Egenkapitalen er for året påvirket negativt med 1.190 t.kr. Samlet er balancesummen reduceret med 1.526 t.kr.

Der henvises endvidere til omtalen i ledelsesberetningen.

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakurs- differencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resul- tatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valuta- kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gælds- forpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under fi- nansielle indtægter og omkostninger.

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, måles til kursen på transaktionsdagen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter præsenteres som sær- skilte regnskabsposter i balancen. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriteri- erne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultat- opgørelsen sammen med ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingel- serne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes som særskilte regnskabsposter i ba- lancen og i reserven for sikringstransaktioner under egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transak- tion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet i egenkapita- len, til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i ind- tægter eller omkostninger, overføres beløb, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgø- relsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstru- menter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor A/S | 35

Made with FlippingBook - Share PDF online