Årsregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe- materialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger inde- holder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse.
Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.
Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af eventuelle rabatter, færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes un- der hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender
Virksomheden har som fortolkningsbidrag for nedskrivninger af finansielle tilgodehavender valgt IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling .
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indi- kation på, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der forelig- ger en objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau. Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse på individuelt ni- veau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation for værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debitorernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med virksomhedens kreditri- sikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porteføljer, er fastsat baseret på histori- ske tabserfaringer. Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender og nu- tidsværdien af de forventede pengestrømme, herunder realisationsværdi af eventuelle modtagne sikker- hedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller portefølje.
Indestående på virksomhedens skattekonto er klassificeret under Andre tilgodehavender.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Værdipapirer
Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, der består af børsnoterede obligationer, måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen.
Egenkapital
Reserve for udviklingsomkostninger
Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsomkostninger efter skat, der er akti- veret som immaterielle anlægsaktiver. Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af under- skud. Reserven reduceres eller opløses, når de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.
EY | Årsrapport 2025 for Industri C Stor A/S | 45
Made with FlippingBook - Share PDF online