Kapitel 6 Virksomhedssammenslutninger
somhed. IFRS 3 indeholder uddybende vejledning i den regnskabsmæssige behandling af omvendte virksomhedsovertagelser.
6.4.2 Fastlæggelse af overtagelsestidspunkt Overtagelsestidspunktet er afgørende af flere årsager. For det første er overtagelsestidspunktet afgørende for i hvilken regnskabsperiode transaktionen skal indregnes. For det andet sker målin- gen af vederlaget på overtagelsestidspunktet, og dette tidspunkt kan dermed få væsentlig indvirk- ning på værdiansættelsen, særligt ved afregning i aktier. For det tredje er overtagelsestidspunktet også det tidspunkt, hvor de overtagne identificerede aktiver og forpligtelser skal måles til dags- værdi.
Det tidspunkt, hvor den overtagende virksomhed opnår kontrol over den overtagne virksomhed.
Definition af overtagel- sestidspunkt
Alle relevante forhold og omstændigheder tages i betragtning ved identifikationen af overtagel- sestidspunktet. Overtagelsestidspunktet er normalt på "closing date", det vil sige det tidspunkt, hvor vederlaget for overtagelsen retligt betales, og den overtagende part overtager de identifice- rede aktiver og forpligtelser fra den overtagne part. Den overtagende virksomhed kan imidlertid opnå kontrol enten før eller efter "closing date", eksempelvis ved en skriftlig aftale, hvori der fastlægges et andet overtagelsestidspunkt. Det afgørende er imidlertid det reelle tidspunkt for overgang af kontrollen, og parterne kan dermed ikke identificere et regnskabsmæssigt overtagel- sestidspunkt, som afviger herfra.
Hvis overtagelsestidspunktet ligger midt i en måned, er det tilladt at tilpasse overtagelsestidspunk- tet til enten slutningen eller starten af måneden, forudsat at der ikke er begivenheder i dette tids- rum, som væsentligt påvirker de indregnede beløb.
I nogle tilfælde kræver en virksomhedssammenslutning godkendelse af tilsynsmyndighederne, fx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før de kan gennemføres. Normalt vil overtagelsestidspunktet i disse tilfælde ikke kunne ligge tidligere, end før sådan en godkendelse foreligger. Den overta- gende virksomhed skal dog altid vurdere indholdet af selve godkendelsesproceduren. Hvis godken- delsen er en ren formalitet, kan overtagelsestidspunktet ligge før, der foreligger en godkendelse fra tilsynsmyndighederne. 6.4.3 Identifikation og måling af de overtagne aktiver og for- pligtelser, og eventuelle minoritetsinteresser På overtagelsestidspunktet skal den overtagende virksomhed indregne og måle de overtagne iden- tificerbare aktiver og forpligtelser samt eventuelle minoritetsinteresser i den overtagne virksom- hed separat fra goodwill. Overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser skal som hovedregel måles til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. Måling af dagsværdi reguleres af IFRS 13 Dags- værdimåling og behandlet i kapitel 4 Dagsværdimåling , og defineres som prisen, der kunne opnås ved at sælge et aktiv eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet (IFRS 13, appendiks A).
Afhænger af myndigheds- godkendelse
IFRS 3.18 Krav om måling til dagsværdi
Dagsværdien er en exit-pris, altså den pris der modtages ved afhændelse af aktivet, eller den pris der betales for at overdrage en forpligtelse.
Det er ikke aktiver og forpligtelser, der skal måles til dagsværdi i forbindelse med en virksomhed sammenslutning. Nedenfor i afsnit 6.4.8 er gennemgået et udvalg af sådanne aktiver og forplig- telser, der i henhold til IFRS 3 bl.a. omfatter:
Undtagelser til indregning og måling
Personaleydelser
►
Leasingkontrakter
►
EY | IFRS og danske årsrapporter | 107
Made with FlippingBook - Share PDF online