Kapitel 6 Virksomhedssammenslutninger
eksisterende kunder for at kunne fastsætte de relevante pengestrømme, der skal lægges til grund for værdiansættelsen.
Et immaterielt aktiv kan bl.a. generere indtægter baseret på følgende principper:
► Ved brug af aktivet (traditionel pengestrømsvurdering)
Ved ejerskab af aktiver (kan udlicenseres)
►
Det er vigtigt at fastslå, hvordan indtægterne genereres, da dette vil være væsentlig information for valget af værdiansættelsesmetode.
Ad. B) Foretage skøn over den økonomiske levetid for de identificerede immaterielle aktiver
Denne vurdering er afgørende ved værdiansættelse af immaterielle aktiver kontra værdiansættelse af en virksomhed. I sidstnævnte tilfælde forudsætter man, at virksomheden har en uendelig øko- nomisk levetid, mens det for immaterielle aktiver antages, at de fleste vil have en begrænset øko- nomisk levetid, hvor aktivet er i stand til at generere en pengestrøm. Fastsættelsen af et aktivs økonomiske levetid er en vigtig vurdering, som kan få stor indvirkning på aktivets værdi. Det er derfor vigtigt at være opmærksom, hvis det forudsættes, at de immate- rielle aktiver har en økonomisk levetid, som rækker ud over 10 til 15 år. Dette vil selvfølgelig kunne være tilfældet for enkelte aktiver (forskellige avistitler, varemærker, offentlige tilladelser m.v.), men rigtig mange immaterielle aktiver er af en sådan karakter, at de har en tidsbegrænset konkur- rencefordel, som hurtigt reduceres. Det er endvidere vigtigt at se på sammenhængen mellem de forskellige aktiver, sål der er sammenhæng mellem levetiden for aktiver, som er afhængige af hin- anden for at kunne generere pengestrømme.
Ad. C) Fastsætte de relevante afkastkrav for de identificerede immaterielle aktiver
Størrelsen på de afkastkrav, der fastsættes, skal afspejle risikoen forbundet med det immaterielle aktiv, dvs. risikoen knyttet til aktivets evne til at generere fremtidige pengestrømme.
I en værdiallokeringsproces er det således vigtigt at vælge relevante afkastkrav for forskellige typer aktiver. Mens det antages, at der er lav risiko forbundet med materielle aktiver, og dermed et lavt afkastkrav, vil risikoen for immaterielle aktiver antages at være lig med virksomhedens WACC eller højere. Ved valg af afkastkrav ses det ofte, at risici knyttet til varemærker og kunde- relationer ligger højere end risici knyttet til virksomhedens samlede evne til at generere penge- strømme.
Nedenfor redegør vi i overordnede træk for tre udvalgte indkomstbaserede værdiansættelsesme- toder, som ofte anvendes i praksis:
Relief-from-royalty-metoden
►
Multi-Period Excess Earnings (MEEM)
►
Aktiv specifik pengestrømsmetode
►
Relief-from-royalty-metoden
Ved denne metode vil det immaterielle aktiv blive målt med henvisning til den royaltyindtægt, som aktivet ville generere, hvis aktivet i stedet var licenseret i en transaktion med tredjemand. Den valgte sammenlignelige transaktion vil da afspejle den risiko og de afkastkendetegn, som gør trans- aktionen sammenlignelig med det aktiv, der skal måles. Metoden benyttes en del i praksis. Der findes flere leverandører, der sælger oplysninger om royaltysatser for forskellige typer virksom- heder og markeder.
Multi-Period Excess Earnings (MEEM)
Metoden tager udgangspunkt i den opkøbte virksomheds samlede driftsindtjening, som reduceres med estimerede omkostninger forbundet med brug af aktiver, som bidrager til at generere
112 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online