Kapitel 7 Valutaomregning
7
Valutaomregning
7.1
Indledning
Formålet med dette kapitel er at redegøre for den regnskabsmæssige behandling af valutaomreg- ning og forskellen mellem målevaluta og præsentationsvaluta.
Virksomheder skal anvende deres funktionelle valuta som målevaluta, mens de frit kan vælge den valuta, som årsregnskabet præsenteres i (præsentationsvaluta). Både omregning til funktionel va- luta og omregning til præsentationsvaluta medfører valutaeffekter, men den regnskabsmæssige behandling heraf er forskellig.
Kapitlet redegør for regnskabsreglerne i IAS 21 Valutaomregning .
7.2 Anvendelsesområde og definitioner IAS 21 finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af transaktioner og mellemværen- der i fremmed valuta, omregning af resultater og finansiel stilling for udenlandske virksomheder og omregning til en fælles præsentationsvaluta. Mange finansielle instrumenter indeholder valuta- komponenter og er omfattet af IFRS 9 Finansielle instrumenter . Disse instrumenter omtales kun kort i dette kapitel. Funktionel valuta og præsentationsvaluta er to centrale begreber i IAS 21. Funktionel valuta er relevant i forbindelse med måling af transaktioner og mellemværender i fremmed valuta, mens præsentationsvaluta er relevant i forbindelse med præsentation af årsregnskabet. Virksomheder kan frit vælge præsentationsvaluta, men skal anvende deres funktionelle valuta som målevaluta. Definitionen af funktionel valuta er dermed central.
Funktionel valuta versus præsenta- tionsvaluta
7.2.1 Funktionel valuta
Funktionel valuta er valutaen inden for de primære økonomiske rammer, hvor virksomheden har sine aktiviteter, hvilket normalt er der, hvor virksomheden primært frembringer og anvender likvi- der.
Vurdering af funktionel valuta
I henhold til IAS 21 skal en virksomhed først tage indtægter og omkostninger i betragtning i sit valg af funktionel valuta. For så vidt angår indtægter, vurderes, hvilken valuta der har den væsent- ligste indvirkning på virksomhedens salgspriser for varer og tjenesteydelser (hvilket ofte vil være den valuta, som salgspriserne for virksomhedens varer og tjenesteydelser angives og betales i). Derudover vurderes, hvilken valuta der findes i det land, hvis markedskræfter og lovgivning har størst betydning for salgspriserne for virksomhedens varer og tjenesteydelser. Vedrørende omkostninger, vurderes, hvilken valuta der har den væsentligste indvirkning på løn, materialer og andre omkostninger forbundet med virksomhedens levering af varer og tjenesteydel- ser (hvilket ofte vil være den valuta, som omkostningerne angives og betales i). Hvis det på baggrund af en vurdering af disse forhold ikke klart fremgår, hvilken funktionel valuta der skal vælges, skal virksomheden yderligere tage de i IAS 21.10 nævnte faktorer knyttet til ba- lancen i betragtning. Disse faktorer omfatter finansieringsvaluta og den valuta, som indbetalinger fra driftsaktiviteter normalt modtages i.
Funktionel valuta i dattervirksomheder
IAS 21 indeholder yderligere anvisninger, som er særligt relevante i forhold til at vurdere, om dattervirksomheder, joint arrangements, associerede virksomheder og filialer har samme funktio- nelle valuta som den regnskabsaflæggende virksomhed. Eksempelvis vil virksomheder, hvis eneste
IAS 21.11
126 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online