Kapitel 7 Valutaomregning
aktivitet er salg, som kontrolleres af modervirksomheden, ofte blive betragtet som en integreret del af modervirksomhedens aktiviteter og dermed have samme funktionelle valuta som modervirk- somheden. Der er en vis grad af skøn forbundet med vurderingen af funktionel valuta. Når det på baggrund af en kombination af de ovenfor anførte indikatorer stadig ikke klart fremgår, hvilken funktionel valuta der skal vælges, skal der på baggrund af ledelsens vurdering vælges den funkti- onelle valuta, som giver det mest retvisende billede af den økonomiske virkning af underliggende transaktioner, begivenheder og forhold.
Eksempel på funktionel valuta
En dansk virksomhed har finansieret en dattervirksomhed i USA fra Danmark gennem lån i DKK og egenkapital. Den amerikanske dattervirksomhed har egen produktion og sælger produkter i USA, hvor både indkøbspriser og salgspriser er angivet i USD. I henhold til anvisningerne i IAS 21 har faktorerne i IAS 21.9 vedrørende markedsforhold forrang frem for finansieringsva- luta, og USD vil i dette tilfælde være dattervirksomhedens funktionelle valuta. Funktionel valuta i Mellem-holding-virksomheder For mange virksomheder er vurderingen af funktionel valuta lige til, men for nogle virksomheder, specielt virksomheder der indgår i en koncern, kan vurderingen kræve en højere grad af skøn. Særligt for mellem-holding-virksomheder og for dattervirksomheder i en koncern, hvis eneste ak- tivitet er finansiering af koncernens aktiviteter kan vurderingen være kompliceret. Ved vurdering af den funktionelle valuta for en mellem-holding-virksomhed relaterer vurderingen sig til, om virksomheden er en forlænget arm af modervirksomheden, hvis eneste aktivitet er at besidde kapitalandele på vegne af modervirksomheden eller om virksomheden er en forlænget arm af den virksomhed, hvis kapitalandele den besidder, fx at udføre funktioner for dattervirksomheden i form af salgsaktivitet, administration eller lignende aktiviteter. For en dattervirksomhed, hvis eneste aktivitet er at finansiere koncernens aktiviteter, vil dette blive betragtet som en forlænget arm af modervirksomheden. Hvis virksomheden derimod også foretager aktiviteter for andre virk- somheder i koncernen, fx administration eller lignende, eller selv har andre aktiviteter, bliver vur- deringen mere kompliceret og kræver skøn fra ledelsen. 7.2.2 Præsentationsvaluta Præsentationsvaluta er den valuta, som en virksomhed eller koncern vælger at præsentere års- regnskabet i. En virksomheds eller en koncerns præsentationsvalutaen behøver ikke være den samme som den funktionelle valuta.
7.2.3 Fremmed valuta
Fremmed valuta er en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta.
7.2.4 Udenlandsk virksomhed En udenlandsk virksomhed (enhed) er en virksomhed, som er tilknyttet den regnskabsaflæggende virksomhed som dattervirksomhed, associeret virksomhed, gennem fællesledede arrangementer eller som filial, og hvis aktiviteter er beliggende eller udøves i et andet land eller en anden valuta end den regnskabsaflæggende virksomheds.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 127
Made with FlippingBook - Share PDF online