Kapitel 7 Valutaomregning
Eksempel på en forudbetaling
En virksomhed har i år 1 indgået en kontrakt om køb af et materielt aktiv for 10 mio. USD med levering af aktivet i midten af år 2. I overensstemmelse med kontrakten betaler virksomheden 1. september i år 1 en forudbetaling på 5 mio. USD. Forudbetalingen indregnes i balancen. Virk- somhedens funktionelle valuta er DKK, og USD-kursen var 8 pr. 1. september i år 1 og 9 pr. 31. december i år 1. Hvordan måles forudbetalingen pr. 31. december i år 1? En monetær posts afgørende kendetegn er retten til at modtage (eller en forpligtelse til at over- drage) et antal valutaenheder, der enten er fast eller kan opgøres (IAS 21.8). Virksomheden skal vurdere, om betalingen repræsenterer en forudbetaling eller et depositum ved at analysere kon- traktbetingelserne. Ikke-monetære poster Hvis betalingen klassificeres et depositum, der er en ikke-monetær post, vil den regnskabsmæs- sige værdi ved første indregning den 1. september i år 1 (5 mio. USD x 8 = 40 mio. DKK) også være den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december i år 1 (forudsat at der ikke er andre forhold end valutafaktorer, fx nedskrivningsbehov, som skal tages i betragtning). Monetære poster Hvis betalingen klassificeres som en monetær post, fx som en indbetaling på en konto, som senere kan blive tilbagebetalt, vil den regnskabsmæssige værdi den 31. december i år 1 være 45 mio. DKK (5 mio. USD x 9). Forskellen mellem værdien ved første indregning og værdien ved regnskabsårets afslutning indregnes i resultatopgørelsen som en valutakursdifference.
Hvis balanceposter ved afslutning af efterfølgende regnskabsår måles til dagsværdi, og dagsvær- dien er fastsat i fremmed valuta, skal dagsværdien omregnes ved anvendelse af den gældende va- lutakurs på det tidspunkt, hvor dagsværdien blev opgjort.
Eksempel på værdiforringelse af tab
En virksomhed køber et skib for 10 mio. USD tidligt på året. Virksomhedens funktionelle valuta er DKK, og virksomheden indregner købet til kurs 8 på transaktionstidspunktet. Kostprisen fast- sættes dermed til 80 mio. DKK. I forbindelse med årsafslutningen den 31. december indhenter virksomheden en ekstern værdiansættelse af skibet med henblik på vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. På markedet for denne type skibe prisfastsættes skibe i USD, og værdian- sættelsen lander på en dagsværdi på 11 mio. USD. Vi forudsætter, at dette er i overensstem- melse med IAS 36 Nedskrivning af langfristede aktiver og lægger denne værdi til grund ved vur- deringen af værdiforringelse (idet kapitalværdien iht. IAS 36 forudsættes at være lavere). Vi ser endvidere bort fra afskrivninger og lignende. Den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december er fortsat 80 mio. DKK før eventuel nedskrivning. USD-kursen pr. 31. december er 7. Skal skibet nedskrives? Dagsværdien omregnet til DKK ved anvendelse af USD-kursen pr. 31. december er 77 mio. DKK. Skibet er dermed værdiforringet med 3 mio. DKK, selvom dagsværdien er steget, når den måles i USD, og der ikke havde været noget nedskrivningsbehov, hvis virksomhedens funktionelle va- luta havde været USD.
7.3.2 Ændring i funktionel valuta
IFRS giver ingen valgmuligheder i forhold til, hvilken valuta der skal anvendes ved måling af regn- skabsposter. Den funktionelle valuta skal altid anvendes. En virksomheds funktionelle valuta kan
Ændring i en virksomheds aktiviteter
EY | IFRS og danske årsrapporter | 129
Made with FlippingBook - Share PDF online