Kapitel 7 Valutaomregning
Af de materielle aktivers regnskabsmæssige værdi på 200.000 DKK vedrører 16.500 DKK drifts- midler, som oprindeligt blev betalt i GBP og på anskaffelsestidspunktet blev omregnet til 33.000 DKK. Ved en ændring af den funktionelle valuta skal virksomheden ikke omregne købs- prisen i GBP med tilbagevirkende kraft ved anvendelse af kursen mellem GBP og NOK på anskaf- felsestidspunktet.
Virksomheden skal derimod beregne en ny kostpris på 33.000 DKK x 1,2 = 39.600 NOK, og den regnskabsmæssige værdi pr. 1. januar i år x bliver 16.500 DKK x 1,2 = 19.800 NOK.
Af varebeholdningerne er 6.000 DKK anskaffet i NOK på et tidspunkt, hvor valutakursen var 1,0 og købsprisen 6.000 NOK. Denne del af varebeholdningerne omregnes til kursen på ændrings- tidspunktet med det resultat, at den nye regnskabsmæssige værdi bliver 6.000 DKK x 1,2 = 7.200 NOK, selvom varerne oprindeligt blev anskaffet for 6.000 NOK.
7.4
Præsentationsvaluta
Omregning til præsentationsvaluta er normalt mest relevant ved udarbejdelse af koncernregnska- ber for koncerner med dattervirksomheder i udlandet. En koncern har ingen funktionel valuta. Et koncernregnskab er summen af en række individuelle virksomheder, som kan have forskellige funk- tionelle valutaer. For at kunne udarbejde et koncernregnskab skal alle disse regnskaber omregnes til en fælles præ- sentationsvaluta. En virksomhed kan frit vælge, hvilken præsentationsvaluta, den vil anvende, hvorimod målevalutaen altid skal være den funktionelle valuta. Reglerne for omregning til præsentationsvaluta finder også anvendelse ved brug af den indre vær- dis metode, ved indregning af investeringer i joint arrangements og ved indregning af filialer. Dette kan også være aktuelt i forbindelse med en modervirksomheds årsregnskab, og bestemmelserne om omregning kan dermed også finde anvendelse på modervirksomheders årsregnskaber, hvilket eksempelvis er tilfældet, når modervirksomheden vælger at præsentere sit årsregnskab i en anden valuta end den funktionelle valuta. Omregning til præsentationsvaluta medfører omregningsforskelle. Disse forskelle opstår, fordi ak- tiver og forpligtelser omregnes til balancedagens kurs, mens indtægter og omkostninger omregnes til transaktionsdagens kurser, og fordi nettoaktiver primo omregnes til en kurs, som afviger fra regnskabsårets afslutningskurs. Omregningsforskelle kan også hidrøre fra egenkapitaltransaktio- ner. Alle omregningsforskelle skal indregnes i anden totalindkomst .
Koncerner har ingen funktionel valuta
7.4.1 Den direkte metode og den trinvise metode
Hvor der er tale om en underkoncern, er der to alternativer for omregning af udenlandske virk- somheders årsregnskaber til den øverste modervirksomheds præsentationsvaluta:
2 metoder
A) Alle dattervirksomheders årsregnskaber omregnes direkte til den øverste modervirksomheds præsentationsvaluta (den direkte metode) B) Dattervirksomhedernes årsregnskaber omregnes først til en eller flere eventuelle mellemlig- gende modervirksomheders præsentationsvaluta og derefter til den øverste modervirksom- heds præsentationsvaluta (den trinvise metode) IFRS IC har indikeret, at den direkte metode er den konceptuelt mest hensigtsmæssige, men begge metoder er tilladt. Begge metoder medfører normalt samme samlede omregningsforskelle for kon- cernen, men fordelingen af omregningsforskellene på de individuelle udenlandske virksomheder i koncernen er forskellig. Dette kan have betydning for resultatet ved reklassifikation af akkumule- rede omregningsforskelle fra anden totalindkomst til resultatet ved en senere afhændelse af de udenlandske virksomheder.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 131
Made with FlippingBook - Share PDF online