Kapitel 7 Valutaomregning
skabspraksis i IAS 8 i det omfang, det er praktisk muligt. Det betyder, at ændringen sker med til- bagevirkende kraft, og at sammenligningstallene skal tilpasses, så tallene for indeværende periode og sammenligningsperioder præsenteres i samme valuta. For de fleste regnskabsposter vil der ikke være de store udfordringer forbundet med en tilpasning med tilbagevirkende kraft. Den største udfordring består i at beregne sammensætningen af egenkapitalen, særligt de akkumulerede om- regningsforskelle. Anvendelse af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft vil endvidere kræve udarbejdelse af en tredje balance i overensstemmelse med IAS 1.40A. Omregning af fremmed valuta Indtil videre i dette kapitel har vi konstateret, at den på transaktionsdagen gældende eller den på balancedagen gældende valutakurs skal anvendes, uden at diskutere hvad dette indebærer i prak- sis. I dette afsnit vil vi først se på hovedreglerne og dernæst drøfte nogle problemstillinger, som opstår ved anvendelse af transaktionsdagens kurs. Til sidst ser vi på muligheden for at anvende gennemsnitskurser. 7.5 Hovedreglen er, at transaktioner på tidspunktet for første indregning skal omregnes til den på transaktionstidspunktet gældende spotkurs, og at monetære poster i fremmed valuta ved afslut- ning af efterfølgende regnskabsår skal omregnes ved anvendelse af spotkursen på regnskabsårets afslutningsdag. Ved omregning til præsentationsvaluta skal indtægter og udgifter omregnes til kurserne på transaktionsdagene og aktiver og forpligtelser til balancedagens kurs. Sammenlig- ningstal skal ikke omregnes til årets kurser. 7.5.1 Transaktionsdagens kurs Det er på betalingstidspunktet, at den endelige beløbsmæssige størrelse af transaktioner i frem- med valuta bestemmes. På tidspunktet for første indregning skal transaktioner imidlertid måles til valutakursen på transaktionstidspunktet, og dette ligger ofte før betalingstidspunktet. Hvordan transaktionsdagen skal bestemmes, følger ofte af andre standarders omtale af forskellige slags transaktioner. I nogle tilfælde, fx i forbindelse med forudbetalinger, kan det være rigtigt at anvende valutakursen på betalingsdagen. Ved anskaffelse af et materielt aktiv, som helt eller del- vis betales i form af forudbetalinger, skal betalingen indregnes til valutakursen på betalingstids- punktet. Når selve aktivet leveres og kan indregnes i overensstemmelse med IAS 16 Materielle ak- tiver , skal betalingen ophøre med at være indregnet som forudbetaling og i stedet indregnes i aktivets kostpris. Spørgsmålet er så, om betalingen kan måles til den regnskabsmæssige værdi af forudbetalingen, eller om den skal måles til valutakursen på tidspunktet for indregning af selve aktivet. I sådanne forudbetalingstilfælde følger det af IFRIC 22, som omtalt ovenfor, at betalingen skal indregnes i aktivets kostpris til den valutakurs, forudbetalingen først blev indregnet til (dvs. kursen på betalingstidspunktet). Hvis virksomheden har afholdt flere forudbetalinger, indregnes betalingerne i aktivets kostpris til de valutakurser, som var gældende på tidspunkterne for de en- kelte forudbetalinger. Selv når en betaling i fremmed valuta vedrører en leverance, som er leveret over en periode, er det ikke usædvanlig praksis, at hele betalingen måles til valutakursen på betalingsdagen. I princip- pet skal leverancen imidlertid fordeles på perioden og måles til de på de enkelte dage i perioden gældende valutakurser. I visse tilfælde kan det dog være acceptabelt at anvende betalingsdagens kurs for hele betalingen, jf. omtalen af gennemsnitskurs nedenfor.
Hovedregel er spotkurs
EY | IFRS og danske årsrapporter | 133
Made with FlippingBook - Share PDF online