Kapitel 7 Valutaomregning
7.6
Præsentation og oplysninger
Ændringer i valutakurser medfører valutakurs- og omregningsforskelle, der som hovedregel skal indregnes i resultatopgørelsen. Kursforskelle opstår typisk i følgende tilfælde:
Typer af kursforskelle
1. Indfrielse af monetære poster, fx indfrielse af leverandørforpligtelser i fremmed valuta, hvor kursen på indfrielsestidspunktet afviger fra den kurs, som leverandørforpligtelserne er ind- regnet til 2. Omregning af monetære poster ved regnskabsårets afslutning, fx omregning af leverandør- forpligtelser i fremmed valuta, som ikke er indfriet ved regnskabsårets afslutning 3. Omregning til præsentationsvaluta, når denne afviger fra den funktionelle valuta. Dette kan eksempelvis være tilfældet for en virksomhed, som har DKK som funktionel valuta, men som vælger at anvende EUR som præsentationsvaluta. I de første to tilfælde drejer det sig om måling af regnskabsposter i fremmed valuta. Hvis der var foretaget løbende omregning af monetære poster til dagens valutakurs, ville det indfriede beløb i 1) være det samme eller tilnærmelsesvis det samme som den regnskabsmæssige værdi i 2). Der- med er der ikke stor forskel på disse to typer forskelle – begge afspejler økonomiske gevinster eller tab som følge af ændringer i valutakurser. Den tredje forskel er imidlertid af en helt anden karakter. Den er en konsekvens af virksomhedens valg af præsentationsvaluta og ikke af underliggende økonomiske forhold. IAS 21 omtaler imidler- tid alle tre typer forskelle som "exchange differences". I praksis ses, at den tredje type af og til benævnes "translation difference". I dette kapitel har vi valgt at benævne de to første forskelle valutakursforskelle og den tredje forskel omregningsforskel. Valutakursforskelle skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen. De præsenteres ofte som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Nogle virksomheder præsenterer valutakurs- forskelle på samme måde som de underliggende poster og indregner dermed valutakursforskelle forbundet med driften som en driftsomkostning og valutakursforskelle forbundet med finansielle poster som en finansiel post. Hvis den beløbsmæssige størrelse af valutakursforskelle indregnet i resultatopgørelsen ikke fremgår direkte af resultatopgørelsen, skal den oplyses i noterne. I nogle tilfælde skal valutakursforskelle indregnes som anden totalindkomst. I visse tilfælde skal valutakursforskelle indregnes i balancen. Dette gælder eksempelvis valutakursforskelle, som anses som en regulering af låneomkostninger, og valutakursforskelle, som hidrører fra ændringer i skøn over forpligtelser i forbindelse med at tage anlæg ud af drift, retablering og tilsvarende forpligtel- ser i fremmed valuta.
Valutakurs- forskelle som indregnes PL
Valutakurs- forskelle som indregnes i OCI
Omregningsforskelle skal indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i et separat element af egenkapitalen, som kan benævnes omregningsforskelle eller Reserve for valutakursomregning.
Ved konsolidering af minoritetsinteresser i den udenlandske virksomhed skal en del af omregnings- forskellene allokeres til minoritetsinteresser i egenkapitalen. Ved senere afhændelse af den uden- landske virksomhed skal de kontrollerende ejerinteressers andel af de akkumulerede omregnings- forskelle hidrørende fra omregning af den afhændede virksomhed reklassificeres fra anden total- indkomst til resultatopgørelsen. Omregningsforskelle, som indregnes i anden totalindkomst, skal derfor i totalindkomstopgørelsen indgå i gruppen af poster vedrørende anden totalindkomst, som senere kan blive reklassificeret. Den beløbsmæssige størrelse af reklassifikationsreguleringen fra anden totalindkomst til resultatopgørelsen skal fremgå af noterne, hvis den ikke fremgår direkte af resultatopgørelsen eller totalindkomstopgørelsen. Regnskabsårets ændring i akkumulerede om- regningsforskelle skal også fremgå af egenkapitalopgørelsen eller noterne. Når præsentationsvalutaen afviger fra den funktionelle valuta, eller hvis der foretages en ændring i den funktionelle valuta, skal dette oplyses og begrundes i noterne. Hvis der er udøvet væsentlige skøn, kan det være nødvendigt at redegøre for disse skøn i overensstemmelse med IAS 1.122. Dette kan eksempelvis være tilfældet i forbindelse med fastsættelse af den funktionelle valuta eller vurderingen af, om monetære poster er en del af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed.
136 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online