IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 7 Valutaomregning

7.7

Særlige forhold

I dette afsnit beskriver vi en række udvalgte problemstillinger med henblik på at uddybe hovedreg- lerne ovenfor.

7.7.1 Merværdier ved overtagelse af en udenlandsk virksomhed Goodwill og andre merværdier ved overtagelse af en udenlandsk virksomhed skal behandles som aktiver og forpligtelser i den virksomhed, som disse er allokeret til. De skal dermed måles i den pågældende virksomheds funktionelle valuta og omregnes til koncernens præsentationsvaluta på balancedagen. En sådan goodwill betragtes ikke som et aktiv, der er ejet direkte af modervirksom- heden, men som et aktiv på linje med den udenlandske virksomheds øvrige aktiver. Posten opstår som følge af investeringen i den udenlandske virksomhed, og goodwillværdien vedrører penge- strømme i den udenlandske virksomhed.

Eksempel på omregning af merværdier

En dansk virksomhed med DKK som præsentationsvaluta i koncernregnskabet køber den 1. ja- nuar 20#1 100 % af aktierne i en tysk virksomhed med EUR som funktionel valuta. Sælger af aktierne er en anden dansk virksomhed, og købsprisen aftales til 96 mio. DKK. Den overtagne virksomheds balance består udelukkende af materielle aktiver og egenkapital med en regnskabs- mæssig værdi på 4 mio. EUR. I forbindelse med købesumsallokeringen allokerer køber 56 mio. DKK til de materielle aktiver og 40 mio. DKK til goodwill relateret til den tyske virksomheds aktiviteter. Vi antager, at den over- tagne virksomhed udgør en virksomhed, og at den danske virksomheds balance efter overtagel- sen udelukkende består af aktier i den tyske virksomhed og egenkapital med en regnskabsmæs- sig værdi på 96 mio. DKK. På overtagelsestidspunktet (1. januar) er EUR-kursen 8, og koncern- regnskabet ser ud som følger umiddelbart efter overtagelsen:

Debet (+) / Kredit (- )

Mor DKK

Datter EUR

Datter DKK

Elimineringer DKK

Koncern DKK 40.000 56.000

Goodwill

40.000 24.000 -96.000

Driftsmidler

4.000

32.000

Aktier

96.000

0

Egenkapital

-96.000

-4.000

-32.000

32.000

-96.000

Den 31. december i overtagelsesåret har kursen ændret sig til 10. Kursen har ændret sig jævnt over året, og virksomheden anvender gennemsnitskursen på 9 ved omregning af resultatposter (hvilket forudsætter, at anvendelse af gennemsnitskursen er hensigtsmæssig). Vi antager, at afskrivning på materielle aktiver og valutakursændringer er det eneste, som på- virker regnskaberne dette år. Materielle aktiver afskrives lineært og har en tilbageværende af- skrivningsperiode på 4 år. Den tyske virksomhed har indregnet en afskrivningsomkostning på 1 mio. EUR. I koncernregnskabet skal merværdien af de materielle aktiver også afskrives med en fjerdedel. Merværdien af de materielle aktiver udgjorde på overtagelsestidspunktet 24 mio. DKK. Men selvom overtagelsen skete i DKK, er det altså ikke dette DKK-beløb, som skal afskrives, men det tilsvarende beløb målt i dattervirksomhedens funktionelle valuta på overtagelsestidspunktet, dvs. 24 mio. DKK/8 = 3 mio. EUR. Tilsvarende skal goodwill måles i EUR, og dennes kostpris vurderes derfor at udgøre 40 mio. DKK/8 = 5 mio. EUR.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 137

Made with FlippingBook - Share PDF online